Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Kursus

Mediatoruddannelsen 2022 - Byg

Mediatoruddannelsen 2022 - Byg
Danske Advokater logo
Kurset er afholdt
12. sep. 2022
Fredericia
47.000 kr.
58 kursuspoint

Mediator-BYG er målrettet byggebranchen og er en kompetencegivende uddannelse til dig, der gerne vil være mediator eller retsmægler.

Mediatoruddannelsen har fokus på metode, mediation og retsmægling, med teori såvel som intensiv træning undervejs i uddannelsens forløb. 


Uddannelsen er henvendt til advokater, jurister, landinspektører og ansatte i bygge- og anlægsbranchen samt relaterede brancher.


Mange af de advokater, jursiter, m.f. som gennemgår vores uddannelsesforløb, ønsker at virke som mediatorer og retsmæglere efter endt uddannelse, mens andre igen anvender de erhvervede færdigheder i deres arbejde som partsadvokater i mediations- og retsmæglingssager. Alle uddannelsens deltagere har som sidegevinst glæde af de tillærte mediationsværktøjer i deres advokatarbejde som sådan, herunder i forhandlinger i almindelighed og i forskellige situationer, hvor mægling er nødvendig eller fordelagtig. 


Uddannelsen består af tre moduler - et introduktionsforløb, et intensivt træningsforløb og et afrundingsforløb med fokus på deltagernes personlige indfaldsvinkel. I alt består selve uddanelsen af 7 undervisningsdage, med forskellige fokusområder og program, der strækker sig over 3 moduler. (Læs nærmere nedenfor under selve programmet og modulerne.) 


Da uddannelsen gennemføres over flere måneder, er der god tid til, at det indlærte stof kan relateres til det daglige arbejde. Der gennemføres ikke eksamen, men imidlertid er der deltagelseskrav, for at diplomet kan opnås ved afslutning af uddannelsen.


Efter endt uddannelse er der mulighed for at søge optagelse i foreningen Danske Mediatoradvokater på www.mediatoradvokater.dk, og for advokater er det muligt efterfølgende at blive udpegningsberettiget mediatoradvokat ved Mediationsinstituttet.


Lærebøger og kursusmateriale

Har du spørgsmål til uddannelsen eller dens praktiske indhold, kan du altid skrive eller ringe ind til os. 


Deltagerne forventes at anskaffe følgende bøger, som basis for undervisningen på samtlige moduler: 


Vindeløv, Vibeke (2020): Konfliktmægling - en refleksiv model, Djøfs forlag

Deleuran, Pia (2011): Mediation som mulighed: Partsadvokatens Rolle, Djøfs Forlag.


Derudover er følgende litteratur anbefalet som supplerende læsning under uddannelsesforløbet: 


Vindeløv, Vibeke m.fl. (2016): International Konfliktløsning, Samfundslitteratur.

Mnookins, Robert (2010): Bargaining with the Devil: When to Negotiate, When to Fight. 


Derudover udleveres supplerende, fysiske mapper med undervisningsmateriale, fra modul til modul, samt tekst-materiale til 10-12 cases/rollespil, hvor deltagerne aktivt afprøver teorien i praksis, og derigennem tilegner sig mediationskompetencer.


Uddannelsens tre moduler 

Mediatoruddannelsen hos Danske Advokater består af tre moduler: et introduktionsforløb (Modul 1), et intensivt træningsforløb (Modul 2) og et afrundingsforløb med fokus på deltagernes personlige indfaldsvinkel til mediation og mediationspraksis (Modul 3). I alt består selve uddannelsen af syv undervisningsdage med forskellige fokusområder fordelt ud på de tre moduler, som strækker sig over en periode på cirka fire måneder. (Læs mere om de enkelte moduler under programoversigten nedenfor)

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted