Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til Udbetaling Danmark

Slået op af ATP d. 25. april 2024
Ansøgningsfrist: 19/05/2024
Jurist til Udbetaling Danmark
ATP logo

Har du kendskab til offentlig sagsbehandling og forvaltningsretlige principper? Er du løsningsorienteret og god til at træffe beslutninger? Og vil du være en del af en arbejdsplads, der i 2023 vandt priser for årets medarbejderkultur og årets innovationskultur? Så er det dig, vi søger til Statens Finansielle Ordninger – en del af ATP’s Udbetaling Danmark i Holstebro.

Vil du være en del af et ekspertteam?

I Statens Finansielle Ordninger (SFO) søger vi lige nu en dygtig jurist, der kan løse opgaver inden for tjenestemandspensionsområdet. En kollega, der kan:


  • sagsbehandle
  • vejlede kunder og myndigheder
  • foretage vurderinger 
  • træffe afgørelser i forhold til tjenestemandspensioner, supplerende understøttelser og indekskontrakter.


Vi er på udkig efter dig, der vil være ekspert inden for fagområdet og faglig sparringspartner for ledelsen og teamet bestående af jurister, forretningskonsulenter og kunderådgivere. 


I ATP arbejder vi for at yde en god kundeoplevelse, som opleves enkel og effektiv, og her vil du være en nøglemedarbejder som jurist.


Er du typen, man kan spørge om lov?

Vi forestiller os, at du har en relevant juridisk uddannelse som fx cand.jur. eller cand. merc. jur. Du har kendskab til offentlig sagsbehandling og forvaltningsretlige principper. Det kan være en fordel, at du har erfaring fra anden offentlig ansættelse, men det er ikke et krav. Der kan være flere veje til ansættelse her.


Måske er du erfaren. Måske er du nyuddannet. Hvis det sidste er tilfældet, kan vi udover jobbet tilbyde en plads i ATP’s graduateforløb med officiel opstart i september. Du kan læse mere om forløbet her: https://www.atp.dk/karriere/graduate-i-atp


Du motiveres af at arbejde med komplekse sager og har lyst til at lære et nyt og spændende område at kende. Derudover besidder du et højt fagligt niveau, som du bringer i spil, når du varetager sagsbehandling og videndeler.


På det personlige plan er du løsningsorienteret, god til at træffe beslutninger og til at samarbejde i et team med forskellige samarbejdspartnere på tværs af organisationen. Du formår at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver i en hverdag, hvor tingene sommetider går hurtigt. 


Vil du arbejde til gavn for samfundet?

Som jurist i ATP bliver du en del af et fantastisk fællesskab af mere end 300 jurister på tværs af forskellige afdelinger og adresser i Aarhus, Allerød, Frederikshavn, Haderslev, Hillerød, Holstebro og Vordingborg. 


Som vores nye kollega i Holstebro bliver du en del af et lille juristteam i en sektion med 36 kolleger, forretningskonsulenter og kunderådgivere, der løfter i flok og har et tæt samarbejde på tværs af arbejdsområder, stillinger og uddannelser.


Du får en dagligdag i moderne kontorfaciliteter og blandt professionelle og kvalitetsbevidste kolleger, der sidste år modtog flere priser ved Erhvervskulturprisoverrækkelsen arrangeret af ErhvervsForum Holstebro. 


Vi lægger vægt på lyst og evne til videndeling og læring – og så skal det være hyggeligt at gå på arbejde.


Hos os er der plads til, at du både kan give den en skalle i travle perioder og afspadsere i andre. Og så tilbyder vi 18% i arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring, mulighed for tilkøb af ekstra feriefridage og en plads i et stærkt fagligt netværk på tværs af ATP.


Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde som jurist i ATP her: https://www.atp.dk/karriere/jurist-i-atp


I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi.


=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest søndag den 19. maj.  


Vi afvikler samtaler i slutningen af maj og starten af juni og planlægger opstart efter sommerferien. 


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lene Noermark på tlf. 22 55 07 27 eller mail lnr@atp.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted