Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til midlertidig stilling med fokus på ældre- og socialfaglige opgaver i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Slået op af Københavns Kommune d. 13. oktober 2026
Ansøgningsfrist: 5. november 2026
Jurist til midlertidig stilling med fokus på ældre- og socialfaglige opgaver i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune logo

Vil du styrke det forvaltningsretlige arbejde i Københavns Kommune – og vil du bidrage til at sikre gode vilkår for byens ældre borgere?

På mødet den 6. oktober 2026 har Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg givet mulighed at styrke det forvaltningsretlige arbejde i Københavns Kommune. Så du kan nu blive vores nye kollega i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens juridiske afdeling i en midlertidig fuldtidsstilling frem til og med den 31. december 2027.


Derfor skal du vælge os

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning og ældreområdet i København, herunder hjemmepleje og plejehjem. Fra den 1. juni 2026 overtog vi desuden flere opgaver fra Socialforvaltningen som led i kommunens sammenlægning af bl.a. områder inden for hjemmepleje og hjælpemidler. Socialforvaltningen vil dog fortsat håndtere socialfaglige forhold på børne- og voksenområdet.


I denne stilling får du mulighed for at styrke det forvaltningsretlige område i afdelingen, især med fokus på ældre- og socialfaglige problemstillinger. Du vil både arbejde med ældreområdet og på tværs af aldersgrupper, fx i relation til hjælpemidler. Du bliver en central sparringspartner for de lokale visitationer i konkrete afgørelsessager, mellemkommunale refusionsspørgsmål og komplekse borgerforløb, herunder klagesager og pårørendeforløb på vores borgerrettede enheder såsom plejehjem.


Du får et selvstændigt ansvar og en unik indsigt i forvaltningens arbejdsområder og organisation. Hos os bliver du en del af et dynamisk og socialt arbejdsmiljø tæt på beslutningsprocesserne. Vi prioriterer en uformel omgangstone og samarbejde, og vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, så du kan skabe balance mellem arbejds- og privatliv.


Om dig

Vi forventer, at du har en juridisk baggrund, fx som cand.jur., og gerne erfaring med forvaltningsret og det ældre- eller socialfaglige område. Du trives med at indgå i et tæt samarbejde med kolleger fra forskellige fagligheder og har forståelse for, hvorfor tværfagligt samarbejde er vigtigt. Du arbejder opsøgende og serviceorienteret i mødet med samarbejdspartnere.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor borgeren er i centrum, og hvor det kræves, at du kan navigere i komplekse sammenhænge. Vi lægger vægt på, at du bidrager med engagement og helhedssyn, arbejder selvstændigt og struktureret, og deler din viden – også når vi har travlt.


Du har lyst til at tage ansvar, udvikle og løse faglige opgaver med borgeren i fokus.


Om os

Du bliver en del af Juridisk Afdeling, som rådgiver direktionen og forvaltningen inden for bl.a. forvaltningsloven, sundhedsloven, serviceloven, ældreloven og øvrig lovgivning, der relaterer sig til vores ressortområde. Vi understøtter også det politiske niveau, fx i forbindelse med budgetforhandlinger, politiske møder og udarbejdelse af indstillinger og redegørelser.


Juridisk Afdeling består i øjeblikket af 13 medarbejdere, hvoraf det socialfaglige team udgøres af tre jurister og én student. Afdelingen er organisatorisk placeret under Center for Ledelse og Kommunikation. Vi har til huse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens centralforvaltning på Nørrebro – tæt på offentlig transport.


Vi tilbyder

  • selvstændigt ansvar og en bred indsigt i forvaltningens ressortområde
  • mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesserne
  • et socialt, dynamisk og engageret arbejdsmiljø med gode kolleger
  • fleksible og familievenlige arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde
  • attraktive personalefordele – læs mere på www.medarbejder.kk.dk
  • mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i kurser.


Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen vil som udgangspunkt blive indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent. Stillingen er på fuld tid, men midlertidig frem til og med den 31. december 2027.


Mere information

For yderligere oplysninger kan du kontakte juridisk chef Niels Nicolai Nordstrøm på 24 92 70 25 eller chefkonsulent Claus Westh Sørensen på 21 83 31 42.


Søg via linket senest torsdag den 5. november 2026


Vi forventer at holde samtaler i ugerne 46 og 47.


Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Ansøgning skal sendes igennem dette link:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=216851&DepartmentId=19920&MediaId=4769&SkipAdvertisement=true

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted