Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Personalejuridisk specialist til selvstændig nøglerolle

Slået op af Styrelsen for Patientklager d. 6. oktober 2026
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
Personalejuridisk specialist til selvstændig nøglerolle
Styrelsen for Patientklager logo

Vil du være en del af et fantastisk team bestående af 17 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, have central rolle med stor selvstændighed og fagligt ansvar, og samtidig arbejde tæt sammen på kryds og tværs af en organisation med mere end 350 medarbejdere?

I Styrelsen for Patientklager søger vi en erfaren personalejurist, der motiveres af at omsætte jura til praksis og rådgive ledere om personalejuridiske problemstillinger. Du får en nøglefunktion og bliver den faglige drivkraft på det personalejuridiske område i styrelsen.


Vi tilbyder

Hos os får du en rolle med betydelig faglig indflydelse og et stort ansvar på det personalejuridiske område, ligesom du får mulighed for at arbejde tæt på ledelsen.


Du bliver en del af et tværfagligt miljø med engagerede kolleger, høj faglighed og en kultur præget af samarbejde, videndeling og gensidig sparring.


Vi lægger vægt på tillid, selvstændighed og fleksibilitet, og du får gode muligheder for både faglig udvikling og for at sætte dit eget præg på opgaverne.


Hos os får du gode rammer for kompetenceudvikling og fleksible arbejdsforhold, der sikrer en god balance mellem arbejds- og privatliv. Det indebærer bl.a. mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible møde-/arbejdstider og fokus på selvstændigt at kunne tilrettelægge hverdagen.


Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os her:

www.stpk.dk/karriere


Om stillingen

Stillingen er placeret i kontoret Strategisk Styring, der er styrelsens stabsfunktion og ansvarlig for en vifte af tværgående opgaver og projekter inden for HR, ledelsesstøtte, ministerbetjening, økonomi, forretningsudvikling og kommunikation.


Her bliver du en del af HR-teamet og får en central rolle med stor selvstændighed. Du bliver styrelsens specialist inden for personalejura og en vigtig sparringspartner for ledere på alle niveauer. Samtidig får du ansvaret for at sikre at vores HR-praksis lever op til gældende regler og overenskomster og samtidig understøtter organisationens behov.


Stillingen er nyoprettet, hvilket giver dig mulighed for at præge rollen.


Dine opgaver

Med faglig reference til teamlederen for HR bliver du vores personalejuridiske ekspert.


Du vil blandt andet skulle:


  • rådgive chefer om personaleledelse, personalejuridiske spørgsmål og personalesager
  • rådgive om løn, overenskomster og ansættelsesvilkår
  • implementere nye procedurer pba. gældende lovgivning og overenskomster
  • udarbejde kontrakter, tillæg og beslutningsoplæg
  • drive HR-processer såsom rekruttering og lønforhandlinger
  • bidrage til udvikling af HR-processer og arbejdsgange


Hvem er du?

Du har en cand.jur. eller cand.merc.jur baggrund med en solid faglig tyngde. Det vil være en fordel hvis du har 5+ års erfaring med HR-jura. Du har opbygget en stærk ballast inden for det personalejuridiske felt og overenskomster i staten eller anden offentlig virksomhed.

Desuden bliver vi også rigtig glade, hvis du:


  • Har høj faglig integritet og dyb viden
  • Er stærk i dialog og er en tydelig og tryg sparringspartner for ledere
  • Kan formidle juridisk viden i et klart og anvendeligt sprog
  • Kan formulere klare anbefalinger og trække af på beslutninger
  • Vægter samarbejde og tillidsfulde relationer højt
  • Er selvstændig, ansvarsfuld og tager initiativ i en omskiftelig hverdag
  • Har en positiv tilgang og søger løsninger
  • Bliver motiveret af at samarbejde med andre fagligheder end din egen


Om ansættelsen

Du bliver ansat som special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Om styrelsen

Du bliver en del af et tværfagligt hus med over 350 engagerede og højtkvalificerede overvejende juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.


Vi behandler klager over bl.a. undersøgelser og behandlinger på hospitaler og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.


Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og læring i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.


Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til HR-partner Sandra N. Saabye på 6138 3587 eller stabschef Jacob B. Andreasen på 2524 7980.


Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Du kan læse mere om os på www.stpk.dk.

____

Hver sag er unik og en mulighed for at gøre en forskel

Hvert år behandler Styrelsen for Patientklager mange tusinde sager. Vi ved, at langt de fleste patienter klager for at undgå, at fejl gentager sig.


Vores afgørelser er med til at sikre, at sundhedsvæsenet kan lære af eventuelle fejl. Afgørelserne er med til at bygge bro og genskabe tillid, når en patient har oplevet, at noget er gået galt.


Vi er en arbejdsplads med frihed under ansvar og meget høj fleksibilitet i hverdagen. Vi løfter i flok og arbejder for retssikkerheden i sundhedsvæsenet.


Du kan læse mere om at arbejde i Styrelsen for Patientklager på vores hjemmeside.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Styrelsen for Patientklager logo

Styrelsen for Patientklager udfører en række opgaver, der omhandler patienters klager over behandlingssteder, sundhedspersoner eller mulig tilsidesættelse af rettigheder.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted