Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

INNOVA Advokatfirma søger erfaren advokatfuldmægtig eller advokat til vores afdeling INNOVA Byggeri og Fast ejendom

Slået op af INNOVA Advokatfirma d. 4. juni 2026
Ansøgningsfrist: Løbende
INNOVA Advokatfirma søger erfaren advokatfuldmægtig eller advokat til vores afdeling INNOVA Byggeri og Fast ejendom
INNOVA Advokatfirma logo

Har du lyst til at være en del af et dynamisk og moderne erhvervsorienteret advokatfirma i Aarhus, så har du muligheden nu.

Vi søger en dygtig og selvstændig 3. års advokatfuldmægtig eller advokat, som er specialiseret i entrepriseret og byggeri, til vores afdeling for Byggeri og Fast ejendom.


Stillingen vil i det væsentlige vedrøre følgende arbejdsopgaver:

  • Varetagelse af rets- og voldgiftssager indenfor entrepriseret og byggeri.
  • Sagsbehandling af større tvistesager inden for entrepriseret og byggeri, der i nogle tilfælde varetages i interne teams.
  • Rådgivningsopgaver om entreprisekontrakter og diverse bygge- og entrepriseretlige emner for klienter, der er professionelle aktører i byggebranchen.
  • Tæt kontakt til klienter og andre rådgivere.
  • Deltagelse i undervisnings- og netværksaktiviteter samt salgsarbejde målrettet nye klienter.


INNOVAs afdeling for Byggeri og Fast ejendom er i LEGAL500 rated i toppen blandt danske advokatfirmaer inden for området ”Construction” og scorer særligt højt på klienttilfredshed. Partner Christian Lomborg Jessen er desuden i LEGAL500 udnævnt som ”Leading Partner” inden for området ”Construction”.


Du kommer derfor til at arbejde i et team med fagligt meget dygtige samt behagelige og omgængelige kollegaer.


Vi lægger vægt på, at du har en veludviklet erfaring med ovennævnte opgavetyper, er energisk, løsningsorienteret, kvalitetsbevidst, udadvendt, socialt anlagt, har godt humør, og at du både kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde samt er serviceminded både i forhold til klienter og dine kollegaer.


INNOVA kan tilbyde:

  • Et godt arbejdsmiljø med højt humør, en uformel omgangstone og mange sociale arrangementer.
  • Samarbejde med mange dygtige og specialiserede kollegaer.
  • Attraktiv egensagsordning.
  • Spændende karrieremuligheder, herunder mulighed for på sigt at indgå i INNOVAs partnerudviklingsprogram.
  • Stor forståelse for balancen mellem arbejdsliv og fritids- og familieliv, hvilket tilstræbes efterlevet af samtlige medarbejdere på kontoret, herunder også partnerkredsen.


Det er INNOVAs målsætning at være den foretrukne juridiske samarbejdspartner for jyske virksomheder, der udover traditionelle advokatydelser også ønsker en sparringspartner, hvis engagement i og forståelse for de kommercielle og strategiske aspekter af virksomhedsdriften er en vigtig del af samarbejdet.


INNOVA tilbyder sine erhvervsklienter specialistrådgivning indenfor bl.a. virksomhedsoverdragelse (M&A), konkurs og rekonstruktion, selskabs- og skatteret, byggeri og entrepriseret, fast ejendom, projektudvikling, erhvervsstrafferet og ansættelsesret.


Læs mere om INNOVA på vores hjemmeside: www.innova-law.com.


Tiltrædelse: 15. august 2026 eller efter aftale.


Ansøgningsfrist: Vi modtager gerne din ansøgning snarest. Samtaler afholdes løbende.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Christian Lomborg Jessen på telefon 86 13 28 00, mobil 28 73 80 70, eller e-mail: [email protected].


Send din ansøgning til:

INNOVA Advokatfirma

Advokatpartnerselskab

Mindet 2

8000 Aarhus C

Att.: Administrationschef Gitte Lokjær

E-mail: [email protected]


Alle ansøgninger behandles fortroligt.

INNOVA Advokatfirma logo

INNOVA er et moderne og innovativt advokatfirma, hvor nytænkning og praktisk forretningsforståelse kombineres med et højt fagligt niveau til fordel for vores kunder.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted