Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Erhvervsstyrelsen søger dygtige jurister til at forebygge økonomisk kriminalitet i danske selskaber

Slået op af Erhvervsstyrelsen d. 11. december 2024
Ansøgningsfrist: 5. januar 2025
Erhvervsstyrelsen søger dygtige jurister til at forebygge økonomisk kriminalitet i danske selskaber
Erhvervsstyrelsen logo

I Erhvervsstyrelsens Team Selskabskontrol arbejder vi som myndighedernes first-line-of-defence i kampen mod over- og underverdenens udnyttelse af det danske selskabssystem til økonomisk kriminalitet gennem målrettet og risikobaseret selskabsretlig kontrol. Vi søger kompetente jurister og nye kollegaer til vores team - måske er det dig.

At være ansat i Team Selskabskontrol

Formålet med Erhvervsstyrelsens selskabskontrol er at understøtte det danske selskabssystem ved at kontrollere overholdelse af de selskabsretlige regler, men en af vores vigtigste opgaver er at forebygge og bekæmpe, at danske selskaber anvendes til hvidvask og økonomisk kriminalitet.


Vi benytter data, netværksanalyser og machine learning til målrettet at udsøge selskaber, som skal anvendes eller bliver anvendt til økonomisk kriminalitet. Vores primære opgave er at anvende de selskabsretlige kontrolværktøjer til at stoppe kriminaliteten, før den finder sted – inden selskabet stiftes eller stråmanden registreres, men vi har også efterfølgende kontrolindsats og forsøger at stoppe den kriminalitet, som allerede pågår.


Vi er en del af Erhvervsstyrelsens TaskForce ØkoKrim, der fører en særlig koordineret kontrol- og tilsynsindsat mod svigsselskaber og rådgivere. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde i styrelsen med dygtige kollegaer inden for regnskabs-, hvidvask- og revisorområdet. Derudover kommer du til at bidrage til fælles myndighedsindsatser og efterforskning, særligt i vores samarbejde i forbindelse med Bandepakke IV med NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet), Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Finanstilsynet.


Dine øvrige arbejdsopgaver består af sagsbehandling inden for selskabsretten, fx kontrol af selskabsstiftelser, registreringer af reelle ejere, mv. Du får mulighed for at drive dine egne selvstændige sager, og samtidig vil du indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger. En tæt dialog med virksomheder, advokater, revisorer, borgere og andre myndigheder vil derudover være en stor del af dit arbejde.


Vi tilbyder et udfordrende og udadvendt job i et team, hvor der er fokus på din læring og udvikling.

Sådan får du succes i Team Selskabskontrol

Din uddannelsesmæssige baggrund er sandsynligvis cand.jur. eller cand.merc.jur., men vi hører også gerne fra dig, hvis du har erfaring med efterforskning, kontrolopgaver eller anden bekæmpelse af organiseret økonomisk kriminalitet. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra politiet, centraladministrationen eller en privat virksomhed, men det er ikke et krav.


Du får succes i jobbet, hvis du;


  • kan sætte dig ind i komplicerede juridiske regler og formidle det på en let forståelig måde
  • er god til at skabe et hurtigt overblik og kan sætte dig ind i data på netværk og selskaber
  • er robust og kan håndtere udfordrende samtaler og kontrolopgaver af organiseret kriminelle
  • evner at skabe et godt samarbejde internt i Erhvervsstyrelsen og eksternt med andre myndigheder
  • har ambitioner om at bidrage til udviklingen af Erhvervsstyrelsens selskabskontrol.


Vi sørger for en grundig oplæring, men det er vigtigt, at du har en solid teoretisk værktøjskasse eller relevant praktisk erfaring og en lyst til at fordybe og udvikle dig inden for selskabsretten og vores kontrolopgave. Vi forventer, at du udviser engagement, tager initiativ, og at du kan levere til aftalt tid og have en høj faglighed – også når der er ekstra fart på i perioder.


Hvem er dine nye kollegaer i Teams Selskabskontrol

Dine nye kollegaer er 22 engagerede medarbejdere, der spænder bredt i alder, erfaring og uddannelsesbaggrund. Vi har forskellige måder at gå til opgaver på, og vi har respekt for forskellige tilgange til opgaveløsningen. Vi deler en fælles passion for høj faglighed og kan hurtigt blive nørdede i vores snakke om selskabsret, økonomisk kriminalitet og data, digitalisering og machine learning.


Vi værdsætter et stærkt socialt fællesskab, og er et team, der deltager aktivt i mange af de sociale arrangementer, som Erhvervsstyrelsen tilbyder. Vi griner sammen og har en uformel omgangstone, fordi vi synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde.


Hvem er Sofie, din nye chef?

Tillid og ærlig kommunikation er kerneværdier for mig. Jeg ønsker en åben og ærlig kommunikation, så jeg kan være en støtte, og vi kan løse udfordringer i fællesskab – uanset om vi selv har lavet fejl eller vi bliver mødt af udefrakommende modstand. Arbejdsopgaverne giver stor frihed under ansvar, så jeg tager ansvar i min rolle og forventer, at du gør det samme i din rolle.


Jeg motiveres selv af fremdrift og udvikling i teamets opgaver, men det er vigtigt for mig, at det er en holdpræstation. Vi lykkes kun med vores mål i fællesskab – både i teamet og i samarbejde med andre. Jeg har været chef for området i et par år, men haft det faglige ansvar gennem en lang årrække. Det giver mig mulighed for også at være en faglig sparring både på de enkelte sager og i vores strategiske indsatsområder og målsætninger.


Om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 1100 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på tre forskellige afdelinger rundt om i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.


Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.


Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.


Om ansættelsen

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil som udgangspunkt være som fuldmægtig afhængigt af kvalifikationer.


Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst mulig. 


Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for selskabskontrollen Sofie Østerkjærhuus Jensen på tlf. +45 35 29 12 96. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-Partner Jonas Jessen på tlf. +45 91 33 70 22.


For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 5. januar 2024.


Samtaler forventes afholdt i uge 3  og 4. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.


Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen


I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted