Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist til krydsfeltet mellem politik og jura

Slået op af Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen d. 12. november 2024
Ansøgningsfrist: 29. november 2024
Jurist til krydsfeltet mellem politik og jura
Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen logo

Er du en dygtig jurist, der, ligesom os, brænder for at gøre en forskel? Så vælg en karriere i Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her støber vi kuglerne til fremtidens forbrugerpolitik. Vi betjener minister, Erhvervsministeriets departement og Folketinget med besvarelsen af konkrete forbrugerjuridiske spørgsmål, varetager lovforberedende arbejde og sikrer en effektiv dansk interessevaretagelse på forbrugerområdet i EU.

Forbrugerpolitisk Center (FORCE) varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter gennem politikoplæg, lovforslag og regeludstedelse på forbrugerområdet. Sammen med styrelsens øvrige ca. 280 engagerede kolleger arbejder vi for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj velfærd for forbrugerne. Vi hjælper derudover med at nytænke forbrugerreguleringen på tværs af de ansvarlige ministerområder. I centeret arbejder vi pt. på en række spændende opgaver, som du skal være med til at løfte, fx: Interessevaretagelse på forbrugerområdet frem mod og under dansk EU-formandskab, som starter 1. juli 2025. Derudover arbejder vi pt. også med to lovforslag om ændring af markedsføringsloven, herunder bl.a. nye regler for miljømæssige udsagn i markedsføring.


ARBEJDSOPGAVER

Vi søger en ny kollega til FORCE. Stillingen vil kunne tilpasses en special- eller chefkonsulent, men også nyuddannede opfordres til at søge. Som jurist hos os vil du også få mulighed for at bidrage til at løfte en række andre opgaver, herunder bl.a.:


  • Betjening af ministeren, departementet og Folketinget på forbrugerområdet.
  • Udarbejdelse og fortolkning af lovgivning på forbrugerområdet, særligt vedrørende markedsføringsloven, e-handelsloven og rejsegarantifondsloven
  • Deltagelse i diverse internationale fora blandt andet i EU og OECD-regi.
  • Deltagelse i forhandlinger om EU-lovgivning på forbrugerområdet.
  • Udarbejdelse af undersøgelser og analyser, der understøtter tidssvarende og effektiv forbrugerreguleringen.
  • Nytænkning af forbrugerpolitikken på tværs af ministerområder og udvikle nye politiske initiativer.


Der må påregnes rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.


DU

Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand.jur. eller cand.merc.jur.). Vi lægger derudover vægt på, at du:


  • Er en faglig stærk jurist. Gerne med erfaring fra centraladministrationen eller et advokatkontor
  • Har erfaring med at skrive lovforslag
  • Har mod på at arbejde i en politisk styret organisation
  • Vil være med til at nytænke forbrugerreguleringen og udvikle nye politiske initiativer.
  • Har gode samarbejdsevner både med kollegaer og med aktører på tværs af myndigheder og brancheorganisationer
  • Trives med at arbejde i et stærkt tværfagligt miljø med mange udfordrende opgaver
  • Er god i skrift og tale både på dansk og engelsk 


Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til markedsføringsloven.


VI

I FORCE vil du i alt få 30 nye kollegaer. Ud over jurister huser centeret også en række adfærdsrådgivere, der i samarbejde med centerets øvrige medarbejdere blandt andet arbejder med at udpege potentialer for at styrke forbrugernes aktive valg og derigennem styrke konkurrencen på markederne. FORCE omfatter også Forbruger Europa, som er det danske kontor i det EU-netværk, der hjælper forbrugere i Europa med at klage over grænser i EU, ligesom FORCE sekretariatsbetjener Stormrådet og en række uafhængige ankenævn blandt andet på energiområdet.


Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde samt en positiv tilgang til vores kolleger og de udfordringer, vi støder på. Vi er ambitiøse, nysgerrige og undersøgende. Vi bestræber os på at tale ligefremt og åbent med hinanden, og vi vil lægge stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.


Du kan læse mere om styrelsen på kfst.dk.


GENERELT

Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent efter gældende AC-overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer.


Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via "Søg stillingen"-knappen øverst til højre eller gennem styrelsens elektroniske ansøgningsmodul, som du finder på dette link. Ansøgningsfrist er fredag den 29. november 2024, og samtaler forventes gennemført i december.


Tiltrædelse pr. 1. februar 2024.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Susanne Aamann på saa@kfst.dk eller på tlf. 41 71 52 85. Spørgsmål om løn og ansættelsesforhold kan rettes til HR-rekrutteringspartner Nada Alkerdi på tlf. 91 39 94 30.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er cirka 350 engagerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel. Vi værdsætter høj faglighed, og vi styrer efter, at vores arbejde skal have reel effekt for danske forbrugere og virksomheder. Vi stræber efter at være de bedste på de områder, vi har ansvar for. Det skal være sjovt, udfordrende og udviklende at gå på arbejde.


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.  Vi arbejder med konkurrence, forbrugerforhold og udbud, og vi fører tilsyn med vandselskaber. Alt sammen for at skabe mere velfungerende markeder til gavn for de danske forbrugere. Vi er sekretariat for en række nævn og råd, og sammen med Konkurrencerådet udgør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed.


I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen logo

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Vi håndhæver blandt andet konkurrenceloven, fremmer konkurrencen om offentlige opgaver og bidrager til at udvikle forbrugerpolitikken. Sammen med Konkurrencerådet udgør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed.

Valby
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
41 70 50 00
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted