Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Bemærk at dette jobopslag har nået ansøgningsfristen
Jobopslag

Jurist til byfornyelsesindsatsen i Københavns Kommune

Slået op af Københavns Kommune d. 18. oktober 2024
Ansøgningsfrist: 14. november 2024
Jurist til byfornyelsesindsatsen i Københavns Kommune
Københavns Kommune logo

Københavns Kommune har et mål om at sikre sunde og gode boliger til alle københavnere.

Udover kommunens puljer til fornyelse af private boliger, så er vi også sekretariat for Københavns Boligkommission, der bl.a. har til opgave at kondemnere boliger, hvis de er sundheds- eller brandfarlige. 


Gennem byfornyelsesindsatsen er vi med til at skabe en bæredygtig hovedstad, der er attraktiv at bo og leve i for alle københavnerne. Det kan du være med til at gøre til virkelighed.


I bygningsfornyelsen er vi med til at sikre sunde boliger til alle, og vi støtter ejendomsrenoveringer og arbejder for grøn omstilling af byens boligejendomme. Med byfornyelsesindsatsen skaber vi sammen med københavnerne en bæredygtig hovedstad, der er attraktiv at bo og leve i. 


Om jobbet

Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi administrerer flere forskellige puljer, som kan søges af københavnerne. Puljer som skal sikre, at vi kan skabe en sammenhængende og mangfoldig by, hvor boligstandarden hæves, energiforbruget sænkes, og arkitekturen bevares. En del af vores indsats er udviklingsprojekter, der arbejder for den grønne omstilling.


Vi er sekretariat for Boligkommissionen, som er politisk udpeget. Her arbejder vi for at sikre, at byens boliger er tidssvarende og opretholder en vis standard. Boligkommissionen kan nedlægge forbud mod beboelse eller ophold, hvis forholdene er sundheds- og brandfarlige.


Væsentlige opgaver er


  • juridisk rådgivning og sparring indenfor de lovområder, som vores indsats påvirkes af. Det kan f.eks. være forvaltningsloven, lov om byfornyelse, lov om leje, lov om andelsboliger
  • håndtering af en bred vifte af sekretariatsopgaver for Københavns Boligkommission herunder udarbejdelse af varslinger, tilsynsnotater, indstillinger, afgørelse, besvarelse af klager og medvirke til udarbejdelse af indbringelser i samarbejde med eksternt advokatfirma

  • at medvirke til udvikling af byfornyelsesindsatsen. Det kan f.eks. være i form af bidrag til tolkning af muligheder og begrænsning inden for gældende lovgivning
  • håndtering af krav om tilbagebetaling af støtte, hvis ejendommen sælges, efter de har modtaget byfornyelsesstøtte
  • håndtering af servitutter med hjemmel i byfornyelsesloven eller saneringsloven


Om dig

Vores indsatser favner bredt, og forgrener sig ind i mange forskellige lovgivninger, så vi søger en kollega med brede juridiske kompetencer og stor interesse for byen og dens borgere. Du må gerne have erfaring med det byggede miljø, men vi forventer ikke, at du er ekspert indenfor netop byfornyelsesområdet – endnu. Det vi leder efter er, at du


  • har en relevant juridisk uddannelse som f.eks. HA (jur.), Cand.merc. (jur.), Cand. Jur. eller tilsvarende
  • har nogen erfaring med ét eller flere af lovområderne og gerne erfaring med at arbejde i forhold til det byggede miljø og med et politisk administrativt system
  • har lyst til at være med til at sætte dagsordenen for udvikling af Københavns boliger
  • er løsnings- og udviklingsorienteret
  • er god til at samarbejde bredt, herunder med serviceområdets mange fagligheder, øvrige jurister, ministeriet, rådgivere, bygherrer, eksterne advokater, beboere mv.
  • kan formidle din juridiske viden på en anvendelig og forståelig måde til ikke-jurister


Vi kan tilbyde dig

Et alsidigt job i en spændende og udviklingsorienteret organisation med gode kolleger, der har forskellige faglige baggrunde. Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, have mulighed for fleksible arbejdstider og have god kollegial sparring og ledelsesmæssig opbakning.


Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i Området for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi arbejder i teams, har fokus på et tværfagligt samarbejde og er aktuelt omkring 30 ansatte med forskellige uddannelser og kompetencer.


Du kan finde mere information om Bygningsfornyelsen arbejde på Københavns Kommunes hjemmeside, herunder Boligkommissionens virke. Der er også eksempler på de puljer, københavnerne kan søge på Byfornyelsespuljer i København - søg støtte til renovering og rådgivning | Byfornyelsespuljer (kk.dk).


Vi sidder på Islands Brygge 37 og har aktivitetsbaseret indretning. Det betyder, at vores kontorer er inddelt i forskellige zoner (aktivzoner og fokuszoner). Det giver en mere fleksibel indretning, hvor man som medarbejder aktivt vælger de omgivelser, der passer bedst til de opgaver, man skal løse. 


Som medarbejder i MKB vil du høre til i en hjemmezone for enhedens godt 30 medarbejdere, hvor du og dine kolleger deles om skrivebordene i stedet for at have faste skriveborde.


Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling med gode muligheder for at arbejde hjemmefra. Stillingen er som udgangspunkt på med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokostpause, men der kan også være mulighed for andre løsninger. Arbejdssted er Islands Brygge 37, 2300 København S.


Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Erik Dam på 21 13 59 71 eller enhedschef Janus Christoffersen på 20 36 38 27.


Søg via linket senest torsdag den 14. november 2024


Vi forventer at have samtaler i uge 47.


Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted