Jurist til understøttelse af sundhedsforskning i international topklasse
Vil du være en del af en arbejdsplads med stærkt fagligt miljø, gode og engagerede kollegaer samt en uformel omgangstone? Vil du bruge dine juridiske kompetencer til at gøre en forskel og understøtte SSI’s sundhedsvidenskabelige forskning? Så er stillingen som kontraktjurist i Forretningsudvikling i Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut (SSI) måske noget for dig.
Din hverdag hos os
Som kontraktjurist på SSI får du en central placering tæt på SSI’s direktion. Du vil få en hverdag med stor kontaktflade på instituttet og tæt samarbejde med både direktionen, forskere og kollegaer i Forretningsudvikling og fra instituttets andre understøttende enheder. Du vil herudover være i løbende dialog med SSI’s eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland, hvorfor det er en fordel, hvis du har flair for at opbygge og vedligeholde netværk og gode samarbejdsrelationer.
Du får stor indflydelse på, hvordan du vil løse og prioritere dine opgaver, og du vil få et stort selvstændigt ansvar for at understøtte instituttet med juridisk vejledning ifm. med kontraktindgåelse. Samtidig har du også altid mulighed for sparring med ledelse og øvrige juridiske kollegaer i direktionssekretariatet.
Dine opgaver vil primært omfatte, at:
- forhandle og udarbejde samarbejdsaftaler med danske og internationale fonde, forskningsinstitutioner, life science-virksomheder og lignende, herunder forhandling af licensbetingelser.
- yde bistand til arbejdet med kontrakter og forhandling af disse, beskyttelse af IPR samt videre kommercialisering.
- understøtte alle aspekter af kontrakters indgåelse vedr. kliniske forsøg, bl.a. kontrakter med CRO’er og forsøgssites globalt.
- yde bred juridisk support til forskningsmiljøer og andre enheder på SSI på det kontraktsretlige og kommercielle område.
- assistere ved kontraktuelle eller andre juridiske tvister.
- udarbejde og vedligeholde relevante standarder og paradigmer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur. eller cand. merc. jur. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde, forhandle og indgå forskellige former for kontrakter. Derudover forventer vi, at du kan håndtere flere opgaver på samme tid uden at miste overblikket. Du er en stærk formidler, som kommunikerer kort, klart og korrekt samt mestre engelsk på forhandlingsniveau både mundtligt og skriftligt.
Vi lægger desuden vægt på, at du interesserer dig for forskning og kommercialisering samt du arbejder struktureret og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver. Du har evne og lyst til at arbejde sammen med mange faggrupper på alle organisatoriske planer og derfor har gode samarbejdsevner. Du er resultatorienteret og skaber gode løsninger.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hos SSI, der er internationalt anerkendt for at løse væsentlige nationale og globale sundhedsopgaver. På SSI prioriteres faglig udvikling og sparring højt. Du vil opleve, at du kan være med til at gøre en positiv forskel for SSI’s dygtige forskerne og for SSI’s forskning generelt – en forskning som bidrager til løsningen af de udfordringer Danmark og det internationale samfund står overfor nu og i fremtiden.
Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får en hverdag med mulighed for god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen.
Herudover har SSI en velfungerende personaleforening og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution.
SSI er placeret centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.
Om Forretningsudvikling
Du bliver del af Sektion for Forretningsudvikling (Business Development), der er en del af Direktionssekretariatet under vicedirektøren. Forretningsudviklings hovedopgave er at understøtte SSI’s faglige områder bedst muligt og medvirke til realisering af SSI’s mission om at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Forretningsudvikling er bl.a. ansvarlig for instituttets kontraktarbejde, beskyttelse og optimering af IPR samt kommercialisering med henblik på indtægtsunderstøttelse af instituttets forskningsaktiviteter.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret afhængig af dine kvalifikationer.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mie Lund Buhl på tlf.: 32643235.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46 og evt. 47. Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Sundhedsministeriet, hvis mission er, at "Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning".
SSI’s hovedopgaver er reguleret i Sundhedslovens § 222 og Finanslovens § 16.35.01 og omfatter en række centrale beredskabsopgaver, herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler og medfødte sygdomme.
Samtidig fungerer SSI som sektorforskningsinstitut, jf. BEK nr 207 af 12/03/2018, hvilket forpligter SSI til at udføre forskning og udvikling på internationalt niveau inden for SSI’s arbejdsområde.