Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Forretningsorienteret jurist med interesse for digitalisering og IT-kontrakter

Slået op af Digitaliseringsstyrelsen d. 17. september 2024
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024
Forretningsorienteret jurist med interesse for digitalisering og IT-kontrakter
Digitaliseringsstyrelsen logo

Har du lyst til at arbejde med kritisk it-infrastruktur og være med til at forme fremtiden for et af Danmarks mest centrale it-systemer? Så er du måske vores nye jurist i Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder. Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads i hjertet af København og en stilling i et velfungerende team, hvor vi altid prioriterer at hjælpe hinanden.

Om stillingen

Vi har ansvaret for at forvalte og løbende udvikle samfundskritiske it-løsninger til borgere, erhvervslivet og offentlige myndigheder. For eksempel er vi ansvarlige for MitID Erhverv, NemLog-in, Digital fuldmagt og digital signering. Det er alle tjenester, som sikrer, at borgere samt offentlige og private organisationer let kan anvende digitale løsninger i hverdagen.


Som jurist hos os vil du blive en del af vores produktteam i Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder, hvor du kommer til at arbejde med at sikre de juridiske rammer for vores produkter. Du vil desuden være juridisk sparringspartner for dine kollegaer i kontoret.


Opgaverne spænder bredt, og det bliver muligt at tilrettelægge opgavernes varetagelse efter dine kompetencer og interesser.


Du vil i samarbejde med teamet komme til at arbejde med:


  • it contract management og deltage i dialoger og forhandlinger med styrelsens it-leverandører
  • politikker og juridiske vilkår for brugen af vores produkter
  • ændringer til eksisterende lovgivning
  • tværgående analyser og it-udviklingsprojekter med juridiske og politiske udfordringer
  • notater og beslutningsoplæg til direktionen og departementet, for eksempel ved afklaringer om kontraktuelle spørgsmål eller forretningsmæssige beslutninger
  • generelle juridiske afklaringer og opgaver inden for blandt andet databeskyttelse, indkøb, afgørelser, fuldmagt og aktindsigt.


Om dig

Du er den rette ansøger, hvis du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og interesserer dig for it-management og digitalisering. Derudover kan du have erfaring med contract management. Dygtige nyuddannede med interesse for it og kontrakter kan også komme i betragtning.


Derudover skal du kunne nikke genkendende til flere af nedenstående udsagn. Du har:


  • erfaring med at udarbejde it kontrakter og juridiske dokumenter som for eksempel vilkår, lovgivningsakter og juridiske notater
  • godt styr på forvaltningsret og udbudsregler
  • mod på at sætte dig ind i nye teknisk og forretningsmæssigt komplekse løsninger.


Endelig kan du godt lide at bidrage til den gode stemning. Vi er nemlig et kontor, som prioriterer det sociale samvær højt.


Om os

I Kontor for MitID Erhverv og digitale serviceområder er vi 35 engagerede medarbejdere med forskellige roller fra it-arkitekter, forvaltere, generalister, release manager, test manager til jurister. Bliver du en del af vores kontor, får du fantastiske kolleger. Hos os er der nemlig ingen, der står alene med en opgave – der er altid en kollega, der er parat til at sparre og hjælpe.


Vi prioriterer at mødes til sociale arrangementer som fredagsbarer, fester, vinklub, fodboldhold og faglige netværk. Derudover har vi i styrelsen vores eget fitnessrum med gode træningsfaciliteter.


Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, hvorfor der gode rammer og muligheder for hjemmearbejde, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.


I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.


Ansættelsesvilkår

Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.


Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.


Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliseringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.


Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.


Flere oplysninger

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte Jacoby på tlf. 22 87 96 48 eller e-mail chaja@digst.dk. Du er velkommen til at skrive en sms, så ringer Charlotte dig op.


Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag via knappen ”Søg jobbet her” senest den 1. oktober 2024.


Vi afholder samtaler løbende, og kandidater der indkaldes til 2. samtale vil skulle løse en case.


Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Digitaliseringsstyrelsen logo

Sammen om et digitalt Danmark – nu og i fremtiden.


Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted