Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Jurist, som skal medvirke til den grønne omstilling, Mars missioner og medicinske landvindinger – DTU Jura & Tech Transfer

Slået op af DTU d. 12. juli 2024
Ansøgningsfrist: 1. september 2024
Jurist, som skal medvirke til den grønne omstilling, Mars missioner og medicinske landvindinger – DTU Jura & Tech Transfer
DTU logo

Er du juristen, som skal bidrage til Mars missioner, medicinske landvindinger, og den grønne omstilling mod en bæredygtig verden?

Har du interesse for intellektuelle rettigheder, erfaring med aftaleindgåelse og juridiske forhandlinger, og ønsker du at håndtere en mængde spændende opgaver på et af verdens førende tekniske universiteter? Vil du have både udvikling og kompetenceløft af højeste kvalitet og en sund balance mellem arbejde og fritid? Motiveres du af selvstændigt at håndtere egne sager i tæt dialog med forskere og virksomheder, og herigennem få et unikt indblik i nyeste forskning og banebrydende teknologi?


Som jurist på DTU er du brobyggeren mellem vores mange verdensklasseforskere og erhvervslivet, hvor du kommer til at arbejde med nogle af verdens største og mest anerkendte virksomheder og topuniversiteter.


Mange af dine opgaver vil være forankret i forskningsprojekterne på DTU Space, hvor du skal bistå vores øvrige jurister med


  • Kontrakter med NASA, ESA, og øvrige samarbejdspartnere
  • Kontrakter inden for forskning på forsvarsområdet
  • Rådgivning af DTU SPACE i forbindelse med instituttets kontrakter
  • Gennemgang af vilkår i forbindelse med amerikanske bevillinger og kontrakter på universitetet
  • Udvikling af organisationen mhp. smidigere modtagelse af amerikanske bevillinger


Ud over opgaverne relateret til DTU Space vil du skulle bistå med jura-teamets øvrige opgaver for alle DTU’s institutter, herunder opgaver relateret til indgåelse af forskningssamarbejdsaftaler, IPR m.v., samt generel juridisk rådgivning inden for relevante retsområder. Du vil særligt få et godt kendskab til aftaler inden for sundhedsteknologi, kunstig intelligens samt fødevareteknologi.


DTU søger en jurist med et godt drive, som formår at identificere og adressere de centrale problemstillinger i en stor, og ofte kompleks, sagsportefølje. Du skal kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret, samtidig med, at du sikrer den nødvendige juridiske sparring med dine kollegaer i teamet. Du skal have lyst til at arbejde i et dynamisk og fascinerende miljø og rådgive nogle af verdens dygtigste forskere inden for rumfart.


Rådgiver, forhandlingspartner og juridisk brobygger

Dit primære fokus som jurist er at være rådgiver og forhandlingspartner for ledere og forskere på DTU. Som juridisk brobygger hjælper du forskere og erhvervsliv med at finde hinanden på en måde, der skaber win-win situationer. Mere konkret skal du sikre, at DTU’s aftaler med virksomheder og organisationer hviler på et solidt juridisk grundlag, der både sikrer DTU og skaber afsættet for et godt og udbytterigt samarbejde.  


Vi leder efter profiler, der som os andre kan se det spændende i at rådgive i projekter, der er med til at løse nogle af de største udfordringer, som menneskeheden står over for. At du er nysgerrig og har stor lyst til at lære og udvikle dig, tager vi for givet. Det samme gælder din lyst til at skabe resultater på basis af dialog med respekt for faglige, kulturelle og professionelle forskelle. Du skal have god energi og kunne drive ting fremad på egen hånd. Samtidig skal du selvstændigt kunne identificere og zoome ind på de afgørende aspekter af store og komplekse sager. 


Det er vigtigt, at du trives med sparring og vidensdeling med kollegerne. Du skal også kunne agere mellem mange stærke personligheder og dybe fagligheder - og herunder vide, hvornår du skal stå fast på din juridiske vurdering, og hvornår du med fordel kan søge det gode kompromis.


Jura & Tech Transfer – dit nye team

Du bliver ansat i Jura & Tech Transfer, der hører under Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI). Her får du en gruppe kompetente kolleger, hvoraf halvdelen (ca. 20) er jurister og den anden halvdel patentspecialister, forretningsudviklere og GDPR-supportere. Vi tænker og handler som et hold, og den enes succes er vores alles succes. Jura & Tech Transfer spiller en vigtig rolle i mere end 1.800 forskningsaftaler årligt ligesom vi også yder mere generel juridisk rådgivning til hele DTU. Jura & Tech Transfer varetager også arbejdet med at kommercialisere og nyttiggøre DTU´s opfindelser og software. Dette arbejde sker i et tæt samarbejde med dine kolleger i Tech Transfer teamet.


Du kan se frem til en dynamisk arbejdsplads med spændende og inspirerende udfordringer, med gode kolleger, et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til humor. Et udadvendt job, hvor du ud over videreudvikling af dine evner inden for forhandlinger og rådgivning omkring komplekse aftaler, får et stort og givende netværk.


Din nye arbejdsplads bliver DTU’s campus i Lyngby, hvor du får muligheden for at være en del af et stort internationalt og energifyldt miljø. 


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til AC-overenskomsten. Lønnen fastsættes ud fra jobbets indhold og dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat snarest muligt.


Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. september 2024. Åbn linket 'Ansøg nu’ og udfyld ansøgningsformular samt vedhæft kort ansøgning, C.V. og eksamensbeviser.


Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Ljungstrøm på 45 25 11 24.


Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.


Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.


Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
DTU logo

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted