Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Skarp jurist med ”grønne fingre” til lovarbejde i Erhvervsstyrelsen

Slået op af Erhvervsstyrelsen d. 8. juli 2024
Ansøgningsfrist: 4. august 2024
Skarp jurist med ”grønne fingre” til lovarbejde i Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen logo

Er du en dygtig jurist? Og kunne du tænke dig et job, der gør en reel forskel for dansk erhvervsliv og den grønne omstilling? Vi arbejder på at styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv og betingelserne for at producere grønne teknologier og leder efter en skarp og engageret jurist, der kan være med til at skrive ny lovgivning, og som kan lide at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik. 

Om dine opgaver

Erhvervsstyrelsen arbejder for at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed og skabe udvikling i hele Danmark. Vi er derfor engageret i at understøtte den grønne og bæredygtige omstilling af danske virksomheder både gennem erhvervsfremme og regulering. 


Som en del af EU's Green Deal er der netop vedtaget en ny forordning, Net Zero Industry Act, hvis overordnede formål er at styrke produktionen af teknologier i EU, som vurderes afgørende for at indfri EU’s klimamål og mindske EU’s afhængigheder af kritiske grønne teknologier.


Erhvervsstyrelsen står derfor over for opgaven at udarbejde ny lovgivning, som skal indeholde de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for at leve op til forordningens krav. Du vil sammen med en dygtig kollega blive hovedskribent på lovforslaget og være med til at sikre, at loven kan opfylde sit formål om at styrke udrulningen af grønne teknologier i Danmark, herunder at sikre det retlige grundlag for, at ansøgningsprocesser forkortes, forsimples og strømlines for at sikre stabil adgang til kritiske, grønne teknologier. 


Loven vil bl.a. fastsætte indholdet af en ny administrativ one-stop-shop, som skal være én indgang til myndighedsbehandling for tilladelser til at udvide og etablere produktion. I tillæg til din hovedopgave med at etablere lovgrundlaget, vil du desuden skulle bidrage til at fortolke og anvende loven i praksis samt varetage en række andre juridiske opgaver i den forbindelse.


Om dig

Du har en stærk faglig profil med en stærk juridisk baggrund fx som cand.jur eller cand.merc.jur. Du er nysgerrig og interesseret i erhvervsret og grøn omstilling eller måske planret. Du kan lide at arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura, og du er drevet af at ville gøre en forskel for dansk erhvervsliv. Det vil endvidere være positivt, hvis du har erfaring med at arbejde i centraladministrationen eller politiske organisationer og har kendskab til lovarbejde.


Derudover forventer vi, at du:


  • trives med at have ansvar 
  • er god til skriftlig og mundtlig formidling  
  • er engageret, resultatorienteret og effektiv i din arbejdstilrettelæggelse 
  • grundig og selvstændig i din opgaveløsning  
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye faglige områder samt overskue og kondensere komplekse sagsområder  
  • trives med en høj grad af samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. 


Om kontoret

Du vil blive en del af et større område, Digital Kommunikation og Erhvervsfremme, hvor vi også arbejder med iværksætteri, erhvervsmæssige styrkepositioner, erhvervsfremme og digital kommunikation til virksomhederne. Området er organiseret i flere teams.

Du vil herudover have mulighed for tæt sparring med et bredere juridisk fællesskab i regi af vores tværgående jurafunktion, som er tæt sparringspartner i fagkontorenes juridiske arbejde.  


Du får en onboarding, der ruster dig til at tage det ansvar på dig, som du hurtigt får. Der er gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Vi sparrer meget både med hinanden i området og med vores kollegaer i resten af organisationen.


Vi sætter det gode samarbejde højt og har et stærkt fagligt og socialt sammenhold, så der er altid hjælp at hente, hvis du har brug for at vende en problemstilling og altid én at grine sammen med. Vi er en god blanding af erfarne kræfter og nyuddannede.


Om styrelsen

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har ca. 1100 medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på fem forskellige afdelinger rundt om i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København. 


Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed med en stærk digital dagsorden. Vi har fagligt dygtige medarbejdere, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe ny værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 


Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.


Om ansættelsen  

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Ansættelse vil ske efter kvalifikationer og for den rette kandidat kan indplacering som konsulent være en mulighed.


Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte teamleder Majken Caroline Jacobsen på 35 29 15 19 eller chef for iværksætteri og styrkepositioner, Simon Rahlf Hauptmann, 35 29 15 24.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til Diana O. Birch på 91 33 91 39

Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset i sommerferien.


Interesseret?

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 4. august 2024.


Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der vil blive anvendt test og case i forbindelse med 2. samtale. 


Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen


I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted