Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Erfaren og analytisk stærk konsulent eller erfaren fuldmægtig til Sundhedsjura

Slået op af Styrelsen for Patientsikkerhed d. 30. april 2024
Ansøgningsfrist: 20/05/2024
Erfaren og analytisk stærk konsulent eller erfaren fuldmægtig til Sundhedsjura
Styrelsen for Patientsikkerhed logo

Vil du være med til sikre, at vi har et trygt sundhedsvæsen og omsætte ny EU-lovgivning på sundhedsområdet til dansk ret? Er du analytisk stærk, tør du tage ansvar og sætter du pris på at løse komplekse juridiske opgaver i tæt samarbejde med andre? Så er det dig, vi har brug for!

Om Sundhedsjura

Vi arbejder for, at alle skal have de bedste betingelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsnet. Den ambition fører vi ud i livet i tæt samarbejde med bl.a. vores sundhedsfaglige kollegaer og på tværs af andre myndigheder, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


I Sundhedsjura er vi styrelsens eksperter i sundhedsretlige spørgsmål, og vi rådgiver bl.a. de øvrige enheder om sundheds-og forvaltningsret i bred forstand. Vi har samtidig ansvaret for ministerbetjeningsopgaver, hvilket bl.a. omfatter bidrag til lovforslag og høringssvar samt bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, ligesom vi udarbejder bekendtgørelser og vejledninger på en række områder.


I Sundhedsjura administrerer vi desuden en lang række centrale regler på sundhedsområdet. Det gælder regler på området for blod, væv/celler, organer og assisteret reproduktion, markedsføring af sundhedsydelser forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, journalføring og patienters retsstilling med mere. Vi varetager også den juridiske del af styrelsens sundhedsfaglige tilsyn med blodbanker og vævscentre, tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og behandlingssteder og styrelsens social- og plejefaglige ældretilsyn. Opgaver der løses i tæt samspil med styrelsens andre enheder.


Vi står overfor en spændende og udfordrende opgave, hvor vi får en stor rolle med at tilpasse dansk lovgivning forud for ikrafttræden af en ny EU-forordning, som afløser de nuværende blod- og vævsdirektiver og som forventes at skulle træde i kraft i 2027. Med den kommende forordning vil styrelsens opgaver på dette område udvikle sig betydeligt. Vi skal derfor også sikre den juridiske kvalitet i vores sagsprocesser for de nye opgavetyper. Stillingen er en opnormering.


Enheden består af i alt 40 medarbejdere fordelt på tre sektioner, hvoraf 32 er jurister. Du vil skulle indgå i sektionen lovgivning, udvikling og politik.


Din hverdag hos os

Du vil indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor ambitionerne er store, tempoet til tider er højt, og hvor vi hjælper hinanden. Du kan forvente afvekslende arbejdsopgaver primært inden for området for blod, væv/celler, organer og assisteret reproduktion, herunder ministerbetjeningsopgaver, lovgivningsopgaver, juridiske analyser og interessenthåndtering. Vi har højt til loftet - og alle er dedikerede til at sikre en opgaveløsning af høj kvalitet.


Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:


  • bidrage til lovudkast, udarbejde administrative forskrifter og politiske beslutningsoplæg inden for blod- og vævslovgivningen forud for ikrafttræden af den kommende EU-forordning på området
  • bidrage med juridisk kvalitetssikring af godkendelser, tilsyn og øvrig sagsbehandling på blod- og vævsområdet
  • bidrage til opbygning af nye sagsprocesser og den praktiske implementering af de nye regler i tæt samspil med dine juridiske og sundhedsfaglige kollegaer
  • undervise og vejlede kollegaer generelt i forvaltningsretlige problemstillinger
  • betjene indenrigs- og sundhedsministeren og departementet, herunder besvare folketingsspørgsmål, inden for blod- og vævslovgivningen


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er cand.jur. og har en analytisk stærk tilgang til din opgaveløsning. Du er detaljeorienteret, men kan tænke ud af boksen og udfordre, tage ansvar og samtidig levere juridiske baggrundsnotater og bidrag til lovbemærkningsstof af høj kvalitet. Du har styr på din forvaltningsret og betydelig erfaring fra centraladministrationen og gerne fra et departement. Vi forventer også, at du har erfaring med lovgivningsopgaver, administrative forskrifter og processer samt ministerbetjening. Erfaring med EU-lovgivning og/eller sundhedsjuridiske spørgsmål er en fordel, men ikke et krav.


Vi lægger desuden vægt på, at du:


  • er analytisk stærk, detaljeorienteret og har et højt fagligt niveau og hurtigt kan sætte dig ind i nye og komplicerede fagområder
  • har en skarp pen og kan formulere dig enkelt og klart
  • er god til at samarbejde og motiveres af at finde brugbare løsninger på komplekse juridiske problemstillinger
  • har mod, tager ansvar og arbejder selvstændigt og effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • interesserer dig for sammenhængen mellem jura og politik, og kan omsætte det til praktik.


Vi tilbyder

Vi kan tilbyde et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienter og borgere. Du bliver en del af et stort hold af sundhedsretlige eksperter med et stærkt juridisk fagligt fællesskab. Vi arbejder i et berigende tværfagligt miljø, hvor din dag er afvekslende og fyldt med engagerede kollegaer. Trivsel og godt kollegaskab er et vigtigt omdrejningspunkt i enheden.


Du vil gennemgå et introduktionsprogram og få en basisuddannelse i styrelsens opgaver, som bliver tilpasset din erfaring og dine kompetencer, ligesom du får gode muligheder for anden efteruddannelse.


Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.


Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og så har vi en god kantine og en smuk beliggenhed. Derudover har vi en aktiv personaleforening og en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.


Om ansættelsen

Ansættelsen er på fuld tid og tiltrædelse ønskes pr. 1. august 2024.                    


Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.


Du bliver, afhængig af dine kvalifikationer, ansat som enten fuldmægtig, special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Ansøgningsfrist er den 20. maj 2024.


Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mai-Britt Bonde på tlf. 5148 4196 eller enhedschef Helle Borg Larsen på tlf. 2526 5267.


Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.


Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21-23. Du kan læse mere om os på www.stps.dk.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Styrelsen for Patientsikkerhed logo

Styrelsen for Patientsikkerheds vision er et trygt sundhedsvæsen. Det skal være trygt at være i sundhedsvæsnet – både for patienter og sundhedspersoner. 


Vi udsteder autorisationer til sundhedsvæsenets 19 forskellige faggrupper og sikrer, at de opfylder de kvalitetskrav, som vi i Danmark stiller til vores sundhedspersoner. Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner. Vi administrerer rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet og udarbejder læringsmaterialer. Vi yder sundhedsfaglig og sundhedsjuridisk rådgivning til sundhedsvæsenets aktører. Vi rådgiver kommuner, regioner og andre myndigheder i bl.a. miljøsager. Vi foretager retslægelige ligsyn sammen med landets politikredse. Og vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.


Vi er ca. 360 medarbejdere og har herudover tilknyttet en række sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Taulov, Randers og på Færøerne.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted