Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Nævnenes Hus søger erfarne jurister i fleksible stillinger nogle timer ugentligt

Slået op af Nævnenes Hus d. 12. april 2024
Ansøgningsfrist: 06/05/2024
Nævnenes Hus søger erfarne jurister i fleksible stillinger nogle timer ugentligt
Nævnenes Hus logo

Er du erfaren jurist, så grib muligheden for at få et meningsfuldt job med en samfundsvigtig opgave i et stærkt juridisk miljø, hvor ambitioner og samarbejde er i højsædet!

I en demokratisk retsstat er det naturligt, at der indimellem opstår uenigheder om jura eller om faktiske forhold. De uafhængige domstolslignende nævn, som Nævnenes Hus sekretariatsbetjener, bidrager til at løse en række af disse tvister, når tvisterne opstår mellem myndigheder og private eller mellem to private parter.


Nævnene spiller derfor en vigtig rolle i den danske retsstat. Som erfaren jurist i Nævnenes Hus kommer du til at behandle sager og forberede afgørelsesudkast til nævnene, så de kan træffe rigtige afgørelser i rette tid. 


I Nævnenes Hus, der er en styrelse under Erhvervsministeriet, er der ansat cirka 140 jurister og 40 jurastuderende. I regi af Nævnenes Hus findes i alt 18 domstolslignende nævn i form af både rekursnævn, disciplinærnævn og privatretlige tvistnævn. Hertil kommer, at Nævnenes Hus er klassisk klageinstans i forhold til afgørelser efter byggelovgivningen.


Dine arbejdsopgaver i Nævnenes Hus

Nævnenes Hus vil gerne – som supplement til vores dygtige medarbejde i vores fire juridiske fagområder – ansætte et antal jurister med betydelig erfaring, til i nogle timer om ugen og i en ramme med udbredt fleksibilitet, at bistå med sagsbehandling af navnlig komplekse sager. Vi forestiller os, at det også kunne være relevant for forhenværende dommere, anklagere, mv., som efter at være fratrådt deres tidligere stilling fortsat gerne vil bidrage til at løse en vigtig opgave i den danske retsstat.


Du kan læse mere om områdernes specifikke arbejdsopgaver her: 


Plan og Energi

Området betjener Planklagenævnet og Energiklagenævnets sekretariat samt Byggeklageenheden. Området behandler klager over afgørelser truffet efter bl.a. plan- og byggeloven, som f.eks. omhandler dispensationer fra lokalplaner, landzonetilladelser til at bygge i den åbne landskab og byggetilladelser samt lovgivning på energiområdet. Fælles for sagerne er, at de har stor betydning for samfundsudviklingen og for de involverede borgere. Området fører også nogle af de retssager, der anlægges mod Planklagenævnet og Byggeklageenheden.


Forbruger og Erhverv

Området betjener det offentlige forbrugerklagesystem og en række nævn på det erhvervsretlige område samt tre disciplinærnævn. Området arbejder med forbrugerret, formueret, ansættelsesret og mægling


Miljø og Fødevarer

Området betjener Miljø- og Fødevareklagenævnet, der behandler klager over en lang række forskellige typer af afgørelser efter lovgivning på natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet fra 1. instanser i form af kommuner og andre statslige myndigheder. I området behandles bl.a. en lang række sager om projekter vedrørende grøn omstilling. Området fører også nogle af de retssager, der anlægges mod Miljø- og Fødevareklagenævnet.


Jura

Området varetager en række tværgående, juridiske opgaver inden for f.eks. ministerbetjening, Folketingsarbejde, retssager, generel forvaltningsret, GDPR, udpegning af nævnsmedlemmer og behandling af alle sager om aktindsigt for de nævn, der sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. Hertil kommer generel juridisk rådgivning og sparring på tværs af Nævnenes Hus, herunder om forvaltningsretlige spørgsmål.


Vi tilbyder

Din hverdag vil være præget af godt samarbejde i et stærkt fagligt miljø. Vi prioriterer nærværende ledelse, fleksibilitet og et godt kollegialt fællesskab i de enkelte teams.


Din profil   

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Du har et stort engagement og procesforståelse
  • Du har betydelig erfaring med offentlig ret, herunder forvaltningsret
  • Du har et højt fagligt niveau og kan omsætte denne faglighed til praksis
  • Du ønsker at bidrage til det faglige miljø og værdsætter samarbejde og videndeling – herunder at dele ud af din egen erfaring


Ansættelse og ansøgning

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC-overenskomsten.


Din ansættelse vil som minimum være på 8 timer ugentligt, idet timeantallet i øvrigt kan forhandles. 


Arbejdsstedet vil være Toldboden 2, 8800 Viborg kun få minutters gang fra bus- og togstation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Christian Hesthaven på che@naevneneshus.dk eller på +45 40 80 36 78


Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, dit CV og dine eksamenspapirer senest mandag den 6. maj 2024. Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende og eventuelle 2. samtaler i uge 21 og 22, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Angiv gerne i din ansøgning hvilke retsområder du eventuelt foretrækker at arbejde med.


Ansættelse fra 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter.


Vi glæder os til at høre fra dig!


Vil du vide mere?

Læs mere om at arbejde i Nævnenes Hus på: https://naevneneshus.dk/karriere/

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Nævnenes Hus logo

Nævnenes Hus sekretariatsbetjener en række uafhængige domstolslignende nævn.


Det betyder, at vi behandler sager og forbereder afgørelsesudkast til nævnene, så de kan træffe korrekte afgørelser til tiden. På den måde understøtter vi en smidig, hurtig og tilgængelig måde at løse konflikter på, når de opstår mellem borgere, virksomheder og myndigheder.


Vi behandler sager inden for:


  • - Erhverv
  • - Forbruger
  • - Sundhed
  • - Miljø og Energi

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted