Skatterådet har for nylig vurderet afgiftsforholdene, når en gasmotor anvendes til at drive både en generator og en varmepumpe. Det bindende svar er interessant, da det belyser, at gas kan være det omkostningsbevidste alternativ til elektricitet i driften af større varmepumper.
SPØRGERS ANLÆG
Sædvanligvis forbindes varmepumper med en effektiv måde at flytte en varmemængde ved at anvende en relativt mindre mængde elektricitet. Varmepumpens kompressor kan imidlertid sagtens drives af andre kraftkilder end elektricitet, som f.eks. en gasmotor.
Det anlæg, som spørger i dette tilfælde konceptuelt forelagde for Skatterådet, bestod af en gasmotor, en elmotor, en generator og en varmepumpe.
Hvis gasmotoren blev koblet til og elmotoren koblet fra, ville gasmotoren drive både varmepumpe og generator. På den måde ville anlægget producere varme fra afkølingen af motoren, varme fra varmepumpen samt elektricitet fra generatoren.
Hvis gasmotoren og generatoren blev koblet fra, ville elmotoren blot drive varmepumpen, og så ville anlægget alene generere varme ved hjælp af varmepumpen.
Varmekilden for varmepumpen skulle i alle tilfælde være vedvarende energikilder og altså ikke varme fra proceskilder.
Rationalet bag denne anlægskonfiguration skulle være en omkostningsbetragtning om, at naturgas samlet set ville være billigere som drivmiddel end elektricitet.
GAS- OG ELAFGIFT
Det første Skatterådet skulle tage stilling til var, om den naturgas, som anvendes i gasmotoren, ville udgøre "motorbrændstof" eller "gas der anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationærmotor" efter gasafgiftsloven. Forskellen er, at motorbrændstof afgiftsberigtiges efter en højere sats.
Det skulle også klarlægges, hvordan elafgiften skulle behandles, og hvordan en fordeling af gas mellem afgiftspligtig varmeproduktion og afgiftsfri elproduktion skulle foretages.
SKATTERÅDETS VURDERING
Skatterådet fandt, efter SKATs indstilling, at den producerede varme og elektricitet, der ville komme fra driften af gasmotoren og generatoren alene – og altså ikke fra varmepumpen – kunne udgøre kraftvarme.
Dette ville i så fald skulle behandles efter fordelingsreglerne for brændsel til kraftvarmeproduktion i gasafgiftsloven. Varmen ville da alene være den varme, der bortkøles fra motorblokken.
Skatterådet bemærkede, at gasafgiftsloven imidlertid ikke indeholder regler for, hvordan brændslet anvendt til kraftvarmefremstillingen på motoren alene og varmefremstillingen på den tilkoblede varmepumpe skulle fordeles.
Skatterådet betragtede herefter anlægget som ét hele og bekræftede, at gassen til motoren skulle afgiftsberigtiges efter den lave sats, som gas anvendt til elektricitet og varmefremstilling på stationærmotor på kraftvarmeværker.
Dette dog kun under forudsætning af, at:
- der produceres en "reel mængde" elektricitet i forhold til gasforbruget;
- der produceres elektricitet i opgørelsesperioden; og
- varmepumpen ikke anvender procesluft som varmekilde.
SKAT og Skatterådet vurderede også, at det kun ville give mening at bruge den såkaldte E-formel i opgørelsen af den gas, der anvendes til den afgiftspligtige varmeproduktion og den afgiftsfrie elproduktion med gasmotoren tilkoblet.
Dermed skulle den afgiftspligtige mængde brændsel medgået til varmeproduktionen bestemmes på basis af den forbrugte gas på gasmotoren, fratrukket den målte elproduktion delt med 0,67. Anvendelsen af E-formlen fulgte af, at netop gasmængden og elproduktionen rent faktisk kunne bestemmes for det omhandlede anlæg.
For så vidt angik situationen, hvor gasmotoren og generatoren frakobles, og elmotoren alene driver varmepumpen, skulle den medgåede elektricitet betragtes efter reglerne for el til rumvarme, brugsvandsopvarmning og varmepumper mv.
Afgiftsgodtgørelse kunne da alene ske efter de almindelige regler for momsregistrerede virksomheders elforbrug til disse formål med 50,5 øre/kWh (2017-niveau).
BETYDNINGEN AF DET BINDENDE SVAR
Det bindende svar viser, at hvor en forbrændingsmotor (konkret en gasmotor) anvendes til at drive en varmepumpe, vil gasafgiften kunne berigtiges efter den lavere afgiftssats for stationære motorer i kraftvarmeværker, under de forudsætninger, som spørger fremlagde for Skatterådet.
Det bindende svar viser også, at E-formlen må betragtes som det absolutte udgangspunkt for brændselsfordelingen, og at V-formlen formentlig slet ikke kan finde anvendelse på den type anlæg.
I konfigurationen, hvorefter varmepumpen alene drives ved elektricitet, bekræfter det bindende svar, at elafgiften alene godtgøres efter de "almindelige" regler for el til varmepumper forbrugt af momsregistrerede virksomheder.
Det bindende svar er interessant, da det viser, at gas kan være det omkostningsbevidste alternativ til elektricitet i driften af større varmepumper.
Vi anbefaler, at afgiftspligtige, der har eller påtænker anlæg som det behandlede, undersøger om der kan og bør foretages ændringer i deres afgiftsmæssige behandling af anlæggene i lyset af Skatterådets svar.