Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Værdipapirfonde skal anses som selvstændige skatte-subjekter

Bech-Bruun
21/01/2016
Værdipapirfonde skal anses som selvstændige skatte-subjekter
Som følge af en afgørelse fra Skatterådet vil SKAT nu anse danske og udenlandske værdipapirfonde som selvstændige danske skattesubjekter. SKAT har på baggrund af Skatterådets afgørelse udsendt udkast til styresignal vedrørende ændringen.

SKAT har den 13. januar 2016 sendt et udkast til et nyt styresignal i høring, vedrørende en ændring af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde.

Styresignalet, og SKATs praksisændring, skyldes Skatterådets konklusioner i forbindelse med afgivelsen af et bindende svar (SKM 2016.6.SR). Her fandt Skatterådet, (i) at en svensk værdipapirfond skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, og (ii) at de danske investorer derfor skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19.

Det fremgår af det fremsendte udkast til styresignal, at værdipapirfonde som hovedregel skal anses for selvstændige skattesubjekter. Den skatteretlige klassificering af værdipapirfonde vil herefter afvige fra den civilretlige klassificering, hvorefter værdipapirfonde ikke betragtes som selvstændige juridiske personer. De pågældende værdipapirfonde vil have mulighed for at ansøge om at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter. Indberetning efter skattekontrollovens § 10E vil ikke kunne opretholdes.

Udenlandske værdipapirfonde
Udenlandske værdipapirfonde vil herudover anses som begrænset skattepligtige til Danmark, hvis fonden skal anses som et selvstændigt skattesubjekt og får indkomst, der er omfattet af den begrænsede skattepligtig. Afgørelsen af hvorvidt en udenlandsk værdipapirfond er et selvstændigt skattesubjekt skal afgøres efter dansk ret, og det vil ved vurderingen bl.a. være relevant, hvorvidt (i) investorerne hæfter personligt; (ii) fordelingen af overskud sker i henhold til indskuds værdi; (iii) værdipapirfonden har selvstændige vedtægter; og (iv) der er mulighed for udvidelse af kredsen af aktionærer.

Det fremgår derudover også af det fremsendte udkast til styresignal, at ledelsen i udenlandske værdipapirfonde, der administreres fra Danmark af et dansk investeringsforvaltnings- eller administrationsselskab, som udgangspunkt skal betragtes som værende placeret i Danmark. SKAT begrunder dette med, at værdipapirfonde ikke har ledelsesorganer, og at alle beslutninger i værdipapirfonden dermed træffes af administrationsselskabet.

Ikrafttrædelsestidspunkt
For værdipapirfonde, hvor ændringen af klassifikation til selvstændigt skattesubjekt, er af begunstigende karakter, vil styresignalet ifølge det fremlagte udkast, have virkning fra 15. december 2015 (datoen for Skatterådets afgørelse i SKM 2016.6.SR). For værdipapirfonde, hvor ændringen er af bebyrdende karakter, vil ændringen derimod først have virkning fra offentliggørelse af styresignalet.

Den foreslåede ændring for værdipapirfonde, der administreres fra Danmark, vil ifølge det fremlagte udkast, have virkning fra offentliggørelse af styresignalet.

Høringsfristen udløber 27. januar 2016. Bech-Bruun følger udviklingen løbende.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
12/05/2025
M&A, Skatte- og afgiftsret
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
13/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Aktionærlån
Aktionærlån
14/05/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
14/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
19/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om 15 %-reglen
Nyt styresignal om 15 %-reglen
20/05/2025
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted