Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Undersøg altid om skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning

TVC Advokatfirma
09/06/2020
Undersøg altid om skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning
TVC Advokatfirma logo
Skattemyndighederne forsøger ofte at modregne gæld til inddrivelse i tilgodehavender på skattekontoen, men det bør altid undersøges, om der er mulighed for denne modregning.

Ind- og udbetalinger fra og til virksomheder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndigheder, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse benævnt skattekontoen. Opstår der en positiv saldo på skattekontoen, udbetales beløbet til virksomhedens NemKonto inden for fem hverdage.

Dette gælder også, hvis den positive saldo er begrundet i en for tidlig indbetaling, dvs. en betaling, som har fundet sted mere end fem hverdage, før der er betalingsfrist.

Der kan imidlertid vælges fastsat en beløbsgrænse på højst kr. 200.000, hvorefter der kun sker udbetaling, hvis den positive saldo overstiger dette beløb. Tilgodehavender under den valgte beløbsgrænse bliver i så fald ikke tilbagebetalt. Heller ikke ved indbetalinger, som sker tidligere end fem hverdage, før et beløb har betalingsfrist. Ønskes der indbetalt mere end fem hverdage før betalingsfristen, kan udbetalingsgrænsen derfor med fordel hæves.

Skattemyndighederne forsøger ofte at modregne gæld til inddrivelse i tilgodehavender på omtalte skattekonto, men det bør altid undersøges, om der er mulighed for denne modregning.

Dette kan illustreres ved en nyere afgørelse fra Landsskatteretten (LSR’s j.nr. 15-2243367), hvor Landsskatteretten ophævede den gennemførte modregning.

I den pågældende afgørelse tog Landsskatteretten stilling til, om skattemyndighederne kan foretage modregning i en virksomheds tilgodehavender på skattekontoen til dækning af gæld til inddrivelse i en situation, hvor den positive saldo på skattekontoen var mindre end virksomhedens valgte beløbsgrænse.

Landsskatteretten fandt, at eftersom virksomheden grundet den valgte beløbsgrænse ikke havde et tilgodehavende hos skattemyndighederne, så var der ikke tale om to fordringer, hvori parterne er henholdsvis kreditor og debitor. Modregningsbetingelsen om gensidighed mellem fordringerne ansås derfor ikke for opfyldt. At skattemyndighederne havde taget et forbehold om tilsidesættelse af beløbsgrænsen, da der var anden gæld til inddrivelse, fandt Landsskatteretten ikke afgørende, idet forbeholdet ansås at mangle hjemmel.

Landsskatteretten ophævede derfor den foretagne modregning.


Har du behov for vurdering af en modregning?


Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag omhandlende modregning og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
tvc@tvc.dk
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt om beskatning af kryptovaluta
Nyt om beskatning af kryptovaluta
31/10/2024
Skatte- og afgiftsret
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
Mulighed for at undgå lagerbeskatning ved selskabers nynoterede portefølje-aktier
04/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
Kryptovaluta: Nyt om tabsfradrag
11/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
Er en del af ejendommen skyllet i havet?
06/11/2024
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Bortfald af maskeret udlodning
Bortfald af maskeret udlodning
06/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Lagerbeskatning af finansielle kryptoaktiver
Lagerbeskatning af finansielle kryptoaktiver
21/11/2024
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted