Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Underkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed

TVC Advokatfirma
06/12/2021
Underkendelse af Skattestyrelsens vurdering af erhvervsmæssig virksomhed
TVC Advokatfirma logo
To virksomheder, der beskæftigede sig dels med alternativ behandling af dyr, dels med salg af skiudstyr, anset for erhvervsmæssige i skattemæssig henseende

Om en virksomhed er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende beror på en vurdering af en lang række forhold. Såfremt den pågældende virksomhed har haft underskud i en periode, ses det ofte, at Skattestyrelsen tillægger dette afgørende betydning og dermed underkender virksomhedens erhvervsmæssige karakter. Praksis viser imidlertid, at der på trods af underskud i en periode fortsat skal foretages en samlet vurdering af alle relevante momenter.


Adgangen til fradrag for underskud i anden indkomst samt f.eks. anvendelse af virksomhedsordningen forudsætter, at der drives en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.


Såfremt en virksomhed gennem en periode har underskud, vil dette kunne give anledning til, at Skattestyrelsen nærmere vil undersøge, hvorvidt der reelt er tale om drift af en erhvervsmæssig virksomhed, eller det blot er en hobby for ejeren. Ofte vil rentabiliteten i virksomheden være det afgørende moment for Skattestyrelsen.


I et par nyere klagesager er Skattestyrelsens restriktive tilgangsvinkel dog blevet tilsidesat.


Den første klagesag fra 22. juni 2021 (sagsnr. 20-0075196) drejede sig om en mindre virksomhed, der beskæftigede sig med alternativ behandling af dyr i form af bl.a. healing, kinesiologi og kiropraktik. Skatteyder drev virksomheden ved siden af sit lønmodtagerjob. I de første år efter opstarten af virksomheden var der underskud i virksomheden, men herefter begyndte indtægterne at stige, og i det femte år efter opstarten var der et betydeligt overskud.


Skattestyrelsen ville ikke godkende fradrag for det realiserede underskud i de første tre år efter opstarten, idet styrelsen var af den opfattelse, at der ikke var tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Styrelsen henviste bl.a. til, at virksomheden ikke havde et sådant omfang, at der var grundlag for at antage, at virksomheden ville kunne drives med en rimelig fortjeneste på sigt. Klageinstansen var imidlertid ikke enig i denne vurdering og fastslog, at der måtte lægges vægt på, at virksomheden havde været i en opstartsfase, og at der kunne spores en positiv tendens i virksomhedens indtjening i takt med, at etableringen var sket. I 2020 var der endvidere opnået ”et ikke ubetydeligt overskud.”, og resultaterne svarede nogenlunde til det budgetterede. Der var således ifølge klageinstansen tale om en erhvervsmæssig virksomhed med heraf følgende fradragsret for underskud.


Den anden klagesaq fra den 27. oktober 2021 (sagsnr. nr. 17-0987717) drejede sig om en virksomhed, der solgte skiudstyr, særligt dyre snowboards. Virksomheden startede i 2010 og havde i de første år underskud dels pga. selve opstarten, dels pga. flere indbrud i butikken. Skattestyrelsen fandt, at virksomheden var professionelt anlagt, men at der ikke kunne forventes et positivt resultat på længere sigt, hvorfor virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig forstand.


Klageinstansen valgte i stedet at lægge vægt på ”… den positive udvikling i omsætning og dækningsbidrag i virksomheden og at der er tale om en specialforretning. Virksomheden blev startet i indkomståret 2010 og kan i de påklagede indkomstår anses for at være i en etableringsfase.” Klageinstansen fandt således også i denne sag, at virksomheden skulle anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende på trods af underskud i opstartsfasen.


Har du behov for hjælp?

Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag, der drejer sig om, hvorvidt din virksomhed kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.


Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klagesag.


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
04/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Internationale retsforhold, Retssager og voldgift
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
04/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted