Kort før sommerferien sendte Skatteministeriet et lovforslag med ændringer til kravet om transfer pricing-dokumentation for danske virksomheder i høring. Hvis lovforslaget ender med at blive vedtaget, vil det betyde, at transaktioner mellem danske virksomheder i samme koncern, eller mellem danske virksomheder og deres hovedaktionærer, undtages fra kravet om at skulle udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, at en transaktion sker på markedsvilkår.
Ved transaktioner mellem virksomheder inden for samme koncern, skal der – som reglerne er nu - udarbejdes transfer pricing (”TP”) -dokumentation. TP-dokumentationen skal indeholde information om, hvordan priserne og vilkårene i aftalen er fastsat. En dom fra EU-domstolen i 2018 viste dog, at medlemslande ikke er forpligtede til at håndtere nationale transaktioner på en lige så begrænset måde som transaktioner, der sker over landegrænser.
Det er på baggrund af denne dom, at Skatteministeriet har lavet lovudkastet, som indeholder nogle nye og mere simple regler for nationale transaktioner mellem danske virksomheder i samme koncern.
Undtagelser og fortsatte pligter
- Ifølge udkastet vil pligten til at udarbejde TP-dokumentation ved transaktioner stadig gælde, hvis en eller flere af de danske virksomheder beskattes efter særlige regler. Det er eksempelvis virksomheder, som beskattes efter reglerne for andelsselskaber eller efter tonnageskatteloven.
- Virksomheder med under 250 medarbejdere, som har en samlet balance på under 125 millioner kr. eller en årlig omsætning på under 250 millioner kr., vil ikke blive påvirket af en ændring af reglerne. Det er, fordi de allerede siden 2005 har været undtaget fra kravet om TP-dokumentation.
- Virksomheder, der ifølge lovudkastet er undtaget fra at skulle indlevere TP-dokumentation, vil stadig skulle opgøre deres indkomst efter armslængdeprincippet. Samtidig har Skattemyndighederne ret til at bede om dokumentation for, at armslængdeprincippet bliver efterlevet ved transaktioner mellem danske virksomheder i samme koncern.
Hvornår træder lovforslaget i kraft?
Hvis lovudkastet bliver vedtaget, vil de nye regler gælde for alle indkomstår, der starter den 1. januar 2021 eller senere, og for virksomheder der har et skævt regnskabsår fra og med deres regnskab for 2021/2022.
IUNO mener
Lovforslaget er i øjeblikket kun sendt i høring, og derfor kan den endelige lov ende med at se anderledes ud. Det er dog meget sandsynligt, at loven ikke kommer til at adskille sig meget fra forslaget, og at de simplere krav til TP-dokumentation kommer til at gælde fremover.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil skattemyndighederne formentlig være ekstra opmærksomme på, om indkomsten fra en transaktion er opgjort efter armslængdeprincippet. Det gælder især ved transaktioner imellem danske virksomheder i samme koncern, som kan få betydning for transaktioner med virksomheder i udlandet, og hvis en af virksomhederne har haft særunderskud.
IUNO anbefaler, at danske virksomheder, der er omfattet af reglerne om TP-dokumentation, allerede nu tager de nye regler med i deres overvejelser for fremtidige processer i forbindelse med transaktioner imellem virksomheder inden for koncernen. Fordi den endelige lov kan ende med at se anderledes ud end lovforslaget, bør danske virksomheder, som er en del af en koncern, holde et vågent øje med processen fremover.
[Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven af 23. juni 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.
-(1)-(2)-(1)-medium.jpg)
-medium.jpg)
