Tonnagebeskatning: ny praksis for finansielle nettoudgifter
Tonnageskatteordningen er en særlig beskatningsordning, som rederivirksomheder kan vælge, når en række betingelser er opfyldt. Ordningen omfatter indkomst fra transportydelser, som er leveret ved anvendelse af skibe eller ydelser i nær tilknytning hertil. Selskabets øvrige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med tonnageindkomsten selskabets samlede skattepligtige indkomst.
Skattestyrelsen udsendte for nylig et styresignal på baggrund af en afgørelse fra Landsskatteretten (SKM2020.463.LSR). Spørgsmålet i sagen var, om finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer fra køb og salg af f.eks. bunkerolie var ydelser i nær tilknytning til transportydelserne, og om disse indtægter/udgifter skulle indgå i den tonnagebeskattede indkomst eller i selskabets almindelige indkomst.
Hidtidig praksis
Efter Skattestyrelsens tidligere praksis blev finansielle nettoindtægter fra varedebitorer og -kreditorer beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, da de ikke kunne henføres til transportydelser eller ydelser i nær tilknytning hertil.
Finansielle nettoudgifter fra varedebitorer og -kreditorer kunne ikke fradrages, eller kun fradrages delvist, da de blev anset for omfattet af tonnageskattelovens § 15, stk. 3, som udelukker fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for udgifter, der vedrører den tonnagebeskattede indkomst.
Når et selskab driver både tonnagebeskattet virksomhed og anden virksomhed, var Skattestyrelsens tidligere praksis, at der så vidt muligt skulle foretages en direkte fordeling af nettoudgifterne til henholdsvis den tonnagebeskattede del af virksomheden og den almindeligt beskattede del af virksomheden.
Skattestyrelsen anerkendte dog, at hvor der ikke kunne foretages en direkte fordeling af de finansielle nettoudgifter, kunne der i stedet anvendes en skønsmæssig fordeling på baggrund af indtjeningsandelene for henholdsvis den tonnagebeskattede og den almindeligt beskattede del af virksomheden.
Ny praksis
Skattestyrelsen fastholder sin praksis om finansielle nettoindtægter fra varedebitorer og -kreditorer.
Praksis om finansielle nettoudgifter fra varedebitorer og -kreditorer ændres. Efter den nye praksis, i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, skal både finansielle nettoindtægter og -udgifter fra varedebitorer og -kreditorer beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.
Efter Landsskatterettens afgørelse er der ikke hjemmel til at henføre hverken finansielle nettoindtægter eller finansielle nettoudgifter fra varedebitorer og -kreditorer til den tonnagebeskattede indkomst. Dette gælder, uanset om indtægter eller udgifter direkte eller indirekte vedrører en virksomhed, der er blevet tonnagebeskattet.
Den nye praksis omfatter udelukkende finansielle indtægter og udgifter, der knytter sig til varedebitorer og -kreditorer. De omfattede indtægter og udgifter er renteindtægter og -udgifter, valutakursgevinster og -tab og gebyrer.
Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende varedebitorer og -kreditorer er ikke finansielle indtægter og udgifter og er ikke omfattet af den nye praksis.
Vær særlig opmærksom på genoptagelsesreglerne
Den nye praksis vil være relevant for selskaber mv., som ikke har fået fuldt fradrag for finansielle nettoudgifter efter skattelovgivningens almindelige regler. Det kan eksempelvis være tilfældet for selskaber mv., der er omfattet af tonnageskatteordningen og helt eller delvis har henført finansielle nettoudgifter fra varedebitorer og -kreditorer til den tonnagebeskattede indkomst og dermed ikke medregnet dem som indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler. Den er også relevant for selskaber, hvor Skattestyrelsen har ændret selskabets indkomstfordeling under henvisning til tonnagebeskatningslovens § 15, stk. 3.
Der kan ske genoptagelse fra og med indkomståret 2010, hvis anmodning om genoptagelse fremsættes senest den 16. marts 2022.
Kromann Reumert hjælper gerne med en vurdering af genoptagelsesmulighederne.