Tilskud til førelse af skatte- og afgiftssager
Efter regler i skatteforvaltningslovens kapital 19 ydes der i en lang række sagstyper tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til sagkyndig bistand i en klage- eller domstolssag omhandlende en given skatte- eller afgiftsansættelse.
Har du en verserende klage- eller domstolssag eller påtænker at klage over en afgørelse, der er truffet af f.eks. Skattestyrelsen, så rådgiver vi dig altid gerne om, hvorvidt du i den forbindelse er berettiget til at få dækket dine udgifter til sagkyndig bistand, eksempelvis ved brug af en skatte- eller afgiftsadvokat.
Hvornår vides det, om det er muligt at få tilskud?
Det kan afgøres allerede ved sagens opstart, hvorvidt der er mulighed for tilskud til dækning af udgifterne.
Derimod vil dækningsgraden ofte afhænge af sagens resultat. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ved sagens afslutning har fået medhold i overvejende grad, dækkes udgifterne således efter gældende regler med 100 %.
Det forstås som hovedregel således, at såfremt den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50 %, så har vedkommende fået medhold i overvejende grad, hvorefter udgifterne dækkes med 100 %.
Udgifterne vil imidlertid altid blive dækket med minimum 50 %, hvis sagen er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.
Kan du få dækket dine udgifter?
Er du i tvivl om, hvorvidt du, din virksomhed eller dit selskab kan få dækket udgifterne til en skatte- eller afgiftssag, så kontakt os helt uforpligtende for en drøftelse af dette.