Det giver fortsat anledning til tvivl, hvornår betingelserne for splitleasing er opfyldte. I denne artikel omtales Skattestyrelsens nu offentliggjorte styresignal af den 2. maj 2019 omhandlende spørgsmålet, hvornår splitleasing ikke medfører beskatning af værdi af fri bil.
Skatteadvokaterne Torben Bagge og Henrik Rahbek, der begge er partnere i TVC Advokatfirma, sætter fokus på splitleasing og beskatning af værdi af fri bil i en artikel bragt i Respons, april 2019.
Splitleasing synes for tiden at have påkaldt sig en særlig interesse hos Skattestyrelsen, der i flere og flere tilfælde søger det afklaret, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldte, således at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.
Således har Skattestyrelsen også den 2. maj 2019 offentliggjort et styresignal i
SKM2019.244.SKTST.
Torben Bagge og Henrik Rahbek konstaterer i artiklen, at det – henset til de økonomiske konsekvenser ved manglende iagttagelse af praksis for splitleasing – er særligt relevant at få Skattestyrelsens forudgående godkendelse af de skattemæssige forhold i kontraktgrundlaget mellem leasingselskabet, arbejdsgiver og den ansatte.
Dette kan ske ved indgivelse af et bindende svar, som tager behørigt højde for alle relevante forhold. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at såfremt det bindende svar ikke er korrekt udformet, har det ingen værdi.
Klik her for at læse hele artiklen. Artiklen er gengivet efter aftale med FDR.
Har du behov for hjælp i relation til splitleasing?
Såfremt Skattestyrelsen har rejst en sag omhandlende splitleasing eller du har behov for assistance til at få udarbejdet og indgivet et bindende svar, er du altid meget velkommen til uforpligtigende at kontakte advokat Torben Bagge, der er leder af skatteafdelingen i TVC Advokatfirma.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at
kontakte mig.