Skattekontrollen styrkes yderligere
Skatteministeriet har i en pressemeddelelse oplyst, at regeringen afsætter hele 11 mia. kr. til skattevæsenets økonomiske rammer i 2022.
De afsatte midler må forventes at medføre en yderligere kontrol indenfor skatte- og afgiftsområdet. Det fremgår således også direkte af pressemeddelelsen, at der nu udmøntes 200 mio. kr. til at ansætte 250 ekstra kontrolmedarbejdere som en del af regeringens reform af skattekontrollen, hvor der – ifølge Skatteministeriet – frem mod 2024 skal ansættes i alt 1.000 nye medarbejdere.
Om regeringens intentioner, der er en del af det fremsatte udspil til finansloven for 2022, har skatteminister Morten Bødskov udtalt følgende:
”Regeringen har en klar ambition om at genoprette tilliden til skattevæsenet. Vi har hele tiden vidst, at det ville være et langt sejt træk, men vi skal lykkes. Derfor viderefører vi det historiske løft af skattevæsenets økonomiske rammer, som regeringen allerede har gennemført de seneste år.
TVC Advokatfirma følger løbende udviklingen i skatteforvaltningens organisation samt de nye tiltag, der kommer fra f.eks. Skatteministeriet eller de forskellige styrelser i skatteforvaltningen, herunder eksempelvis Skatte- og Motorstyrelsen.
Vil du vide mere om skatter og afgifter mv.?
Hvis du har spørgsmål relaterende til skatteforvaltningen, er du altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.