Indførsel af en aktiesparekonto, forhøjelse af procentsatsen for tildeling af medarbejderaktier, forlængelse af perioden for forskerskatteordningen og afskaffelsen af en række forbrugerafgifter er nogle af tiltagene i den netop indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om 38 konkrete erhvervs- og iværksætterinitiativer.
Den 12. november 2017 indgik regeringen, sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, en aftale om 38 konkrete erhvervs- og iværksætterinitiativer, der har til formål at forbedre vilkårene for danske erhvervsvirksomheder og iværksættere.
Initiativerne i aftalen omfatter primært fem særlige indsatsområder, der af aftaleparterne anses for grundlæggende for Danmarks fremtidige vækst; (i) Styrket iværksætter- og aktiekultur, (ii) Grænsehandelspakke og afgiftssanering, (iii) Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling, (iv) Turisme- og landdistriktspakke, og (v) Konkurrencevilkår og globalisering.
Initiativerne, der lagt fra alle er skattebaseret, forventes implementeret over en årrække, hvoraf en del forventes at træde i kraft allerede 1. januar 2018.
Særlige initiativer til styrkelse af den danske iværksætter- og aktiekultur
Indførelsen af en aktiesparekonto
Fra den 1. januar 2019 bliver det muligt for privat personer at placere deres investeringer i noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i en aktiesparekonto, hvori afkastet beskattes efter lagerprincippet med 17 pct., hvilket indebærer, at der årligt sker beskatning af udbytter samt realiserede og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af indestående på aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast.
Aktiesparekontoordningen indfases gradvist frem mod 2022 med et loft på 50.000 kr. pr. person i 2019, 100.000 kr. i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022 og frem.
Formålet med etableringen af aktiesparekontoen er at styrke aktiekulturen i Danmark, således at flere danskere får interesse i at investere i aktier og ejerskabet dermed bredes ud til en bredere kreds af aktionærer.
Investorfradrag ved investering i iværksættervirksomheder
Der indføres et nyt fradrag for investeringer i såkaldte ”iværksættervirksomheder” der beskrives som små og mellemstore unoterede virksomheder. Det fremgår ikke af aftalen, hvad der nærmere forstås ved iværksættervirksomheder. Formålet med det nye investorfradrag er at styrke den danske iværksætterkultur ved at sikre iværksættervirksomhederne nemmere adgang til risikovillig kapital.
Investorfradraget giver personer, der ønsker at investere i iværksættervirksomheder, to forskellige muligheder for fradrag:
- (i) Uafhængige personlige investorer, der investerer direkte i en iværksættervirksomhed, får mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer op til 400.000 kr. i 2019-2022 og fra 2023 og frem op til 800.000 kr. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct.
- (ii) Personer, der investerer i iværksætterselskaber gennem en særlige type af iværk-sætter fonde, får mulighed for at fradrage halvdelen af investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022 og fra 2023 og frem op til 250.000 kr.
Det anføres i aftalen, at der vil blive indført regler, som sikrer mod misbrug af ordningen.
Ordningen forudsættes godkendt af EU-Kommissionen under EU's statsstøtteregler og for-ventes derfor tidligst at træde i kraft den 1. januar 2019.
Forhøjelse af procentsatsen for tildeling af medarbejderaktier
Den 12. maj 2016 vedtog folketinget at indføre en ny bestemmelse i ligningslovens § 7P, der i al væsentlighed var en indførsel af den tidligere bestemmelse i ligningslovens § 7H om individuelle medarbejderaktier.
Et væsentligt kriterie i tildelingen af medarbejderaktier er, at værdien af tildelingen højst udgør en værdi svarende til 10 pct. af medarbejderens årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Aftalen ændrer ved denne øvre grænse i to specifikke situationer:
- (i) Hvis medarbejderaktieordningen tilbydes til mindst 80 pct. af virksomhedens medarbejdere, forhøjes grænsen til 20 pct. Denne ændring skal træde i kraft den 1. januar 2018.
- (ii) For nye og mindre virksomheder hæves grænsen til 50 pct., uden at der samtidig indføres krav om, at mindst 80 pct. af virksomhedens ansatte tilbydes ordningen. Ordningen forudsættes godkendt af EU-Kommissionen under EU's statsstøttereger og forventes derfor tidligst at træde i kraft den 1. januar 2019.
Også i relation til de forbedrede vilkår for medarbejderaktier anføres det i aftalen, at der vil blive indført regler, som sikrer mod misbrug.
Derudover etableres der aftalefrihed til at indgå såkaldte ”vesting-aftaler” og aftaler om tilbagekøb af aktier til markedspris, ved medarbejderens fratrædelse.
Justering af reglerne for investering i investeringsinstitutter
For danskere, der har investeringer i udenlandske aktiebaserede investeringsselskaber, vil afkastet fra 2019 blive beskattes af som aktieindkomst i modsætning til nu, hvor afkastet kan blive beskattet hårdere som kapitalindkomst. Ændringen har til formål at sikre, at der sker en ensartet beskatning, uanset om investeringen sker i et dansk eller et udenlandsk i aktiebaserede investeringsselskab.
For udenlandske investorer i danske investeringsinstitutter ændres beskatningen således, at de udenlandske investorer alene skal betale 15 pct. kildekat på investeringer i danske aktier via et investeringsinstitut, hvilket forudsætter udvikling af en særlig beskatningsmodel. Ændringen har til formål at styrke danske kapitalforvalteres mulighed for at udbyde deres produkter på det internationale marked og forventes tidligst at træde i kraft i 2019.
Lempelse af reglerne for placering af privatadministrerede pensionsordninger i unoterede aktier
De nugældende regler lempes således, at grænsen for hvor stor en andel af en privatadmi-nistrerede pensionsordninger, der kan placeres i unoterede aktier, forøges. Ændringen har til formål at give unoterede virksomheder bedre adgang til risikovilligt kapital.
Som led i ændringen forøges den andel af opsparede midlerne, der kan placeres i unoterede aktier, fra 20 til 25 pct. for opsparing mellem 200.000 kr. og 2 mio. kr. For opsparing mellem 2 mio. kr. og 4 mio. kr. forhøjes andelen fra 50 til 100 pct., mens den for opsparing over 4 mio. kr. forhøjes fra 75 til 100 pct.
Ligeledes nedsættes grænsen for, hvor stor en andel af opsparingen der mindst skal placeres i unoterede aktier i et enkelt selskab fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Særlige initiativer til forbedring af konkurrencevilkår og globalisering
Forhøjelse af skattefradraget for forskning og udvikling
Skattefradraget for private virksomheders udgifter til forskning og udvikling forøges frem mod 2026, fra de nuværende 100 pct. til 101,5 pct. i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021-2022, 108 pct. i perioden 2023-2025 og 110 pct. fra 2026.
Forlængelse af perioden for forskerbeskatning
Den nugældende bestemmelse om forskerbeskatning i kildeskattelovens §48E giver mulighed for at kvalificerede personer (forskere og nøglemedarbejdere) kan beskattes med en bruttoskatteprocent på 26 pct. i højst 5 år.
Aftalen forlænger beskatningsperioden til 7 år, mod en samtidig forhøjelse af bruttoskatte-procenten til 27 pct.
Ændringen kan anvendes af kvalificerede personer fra den 1. januar 2018 forudsat, at ved-kommende ikke har anvendt ordningen indenfor de seneste 5 år.
Særlige initiativer til imødekommelse af grænsehandel og lempelse af afgifter
Som led i aftalen afskaffes en række danske afgifter, herunder nøddeafgiften, emballageafgift for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand), tillægsafgiften på alkoholsodavand, afgiften på te, afgiften på gas i engangslightere, samt afgift på regntøj, beskyttelsesdragter mv. Derudover annulleres en planlagt indeksering af eksempelvis sukkerafgiften, vinafgiften og chokolade- og sukkervareafgiften.
Størstedelen af ændringerne implementeres med ikrafttrædelsen den 1. januar 2018, mens afskaffelse af nøddeafgiften sker med en halvering i afgiften den 1. januar 2018 og en endelig afskaffelse den 1. januar 2020. Tilsvarende afskaffes emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer og afgift på regntøj, beskyttelsesdragter mv. først den 1. januar 2019.
Øvrige tiltag
Udover de ovenfor nævnte indeholder aftalen en lang række øvrige tiltag, herunder en vækstplan for Life Science, en udvidelse af DIS-ordningen for søfolk på offshore skibe og en afskaffelse af tinglysningsafgiften på registrerede handelsskibe.
Bech-Bruuns kommentarer
Aftalen er stadig meget ny, hvorfor der er endnu ikke sendt lovforslag i høring. Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget nærmere om detaljerne i forhold til de enkelte initiativer. Dog kan man håbe på, at de bebudede regler, der skal sikre mod misbrug af investorfradragsordningen og de forbedrede vilkår for medarbejderaktier, ikke bliver så komplicerede og vanskelige at overskue rækkevidden af, at anvendelsen af disse initiativer reelt bliver væsentligt begrænset. Derudover skal en række af initiativerne godkendes af EU-Kommissionen, før de kan træde i kraft.
Bech-Bruun følger udviklingen løbende.
-medium.jpg){kind=logo}
