Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Særlige omstændigheder fører til genoptagelse

TVC Advokatfirma
15/11/2021
Særlige omstændigheder fører til genoptagelse
TVC Advokatfirma logo
Skatteyder har i en nyere ikke-offentliggjort klagesag fået medhold i, at han var berettiget til en genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015. Skattestyrelsens afslag på genoptagelse blev således tilsidesat.

Det ses ikke sjældent, at Skattestyrelsen afviser en ekstraordinær genoptagelse med henvisning til en offentliggjort praksis, der afspejler en restriktiv fortolkning af reglerne.


En nyere ikke-offentliggjort afgørelse (sagsnr. 21-0007809) bekræfter imidlertid væsentligheden i at være bekendt med og have indsigt i de mange positive afgørelser, som ikke offentliggøres af Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen og Skatteministeriet.


I den pågældende sag (sagsnr. 21-0007809) opnåede skatteyderen således medhold i, at han var berettiget til en genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2015, som SKAT (i dag Skattestyrelsen) tidligere havde ændret, uden at skatteyderen havde klaget over ændringerne.


Det var Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27 var grundlag for en genoptagelse af de nævnte skatteansættelser, hvorfor anmodningen blev afslået med følgende begrundelse:


”Vi finder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. Skattestyrelsen har tidligere truffet afgørelse for disse indkomstår. Der ses ikke at være begået fejl i dem. Der har fremgået en klagevejledning på afgørelserne, som du ikke har benyttet dig af. Den fremsendte lægeerklæring kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse af din skat. Du har indenfor den almindelige frist for genoptagelse kunnet påklage de afgørelser, du har modtaget, eller bede om genoptagelse af din skat.”


Afslaget blev påklaget, og der blev i den forbindelse indgivet et længere indlæg med argumentation til støtte for, at der var grundlag for genoptagelse i den konkrete sag. Dette med støtte i både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte afgørelser, som alle vidner om, at praksis er mere nuanceret, end hvad Skattestyrelsen gav udtryk for ved sit afslag.


Afslaget blev herefter ændret, og Skattestyrelsen er nu pligtig til at genoptage skatteansættelserne.


Er ikke-offentliggjort praksis relevant for dig?

Er du i tvivl om, hvorvidt der foreligger ikke-offentliggjort praksis, som kan understøtte din sag, så er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dette.


Det kan i den forbindelse fremhæves, at vores Skatteafdeling løbende fører mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, hvorfor vi også har en stor indsigt i den ikke-offentliggjorte praksis, dvs. afgørelser, som ikke offentliggøres af Skatteforvaltningen, men som alligevel kan få betydning for andre tilsvarende sager.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
Skal du beskattes af ”donationer”, som du modtager på Twitch?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
Tinglysningsafgift: Ingen variabel afgift ved "tilførsel" mellem interessentskaber
26/02/2024
Skatte- og afgiftsret
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
Supplysejlads er omfattet af tonnageskatteloven
19/04/2024
Transportret, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted