Højesteret: Den forlængede ordinære genoptagelsesfrist omfatter alle ansættelsesændringer af kontrollerede transaktioner
![Højesteret: Den forlængede ordinære genoptagelsesfrist omfatter alle ansættelsesændringer af kontrollerede transaktioner](https://jurainfo.dk/storage/4361/conversions/Højesteret-medium.jpg)
Skatteyderen forklarede indsætningerne med, at denne modtog donationer på sine private konti, herunder overførte pengebeløb fra sin private konto i Thailand til sine private konti i Danmark med det formål, at de skulle tilgå det tempel, som skatteyderen i øvrigt var leder af.
Som begrundelse for, at skatteyderen ikke var rette indkomstmodtager af de – på dennes private konto – modtagne beløb, blev det i sagen fremhævet, at en munk ifølge buddhistisk tro ikke må eje formue, og at de indsamlede midler skal gå til dennes tempel.
Landsskatteretten fandt på den baggrund – og modsat Skattestyrelsen – ikke grundlag for at forhøje skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2011 til 2016 med i alt ca. kr. 8,6 mio.
At netop skatteyderens religion blev afgørende for udfaldet, ses meget direkte af Landsskatterettens begrundelse, hvoraf der således fremgår følgende:
”Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende midler er doneret til templet og ikke til klager. Klager kan således ikke anses for rette indkomstmodtager, hvorfor forhøjelsen nedsættes til 0 kr. Landsskatteretten har lagt vægt på, at det efter de regler der gælder for buddhistiske munke i den pågældende orden, ikke er tilladt at have indtægter eller eje aktiver.”
At religion kan få betydning for en bevisvurdering er også typisk set i skattesager omhandlende lånte beløb.
Den omtalte afgørelse er ikke offentliggjort af hverken Skattestyrelsen eller Skatteministeriet, men det har ikke betydning for dennes værdi i en eventuel skattesag, idet Skattestyrelsen er pligtig til også at forholde sig til ikke-offentliggjorte administrative afgørelser fremført af en skatteyder eller dennes repræsentant.
Er du i tvivl om, hvorvidt Skattestyrelsen har været for restriktiv i en bevisvurdering?
Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma håndterer løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, og har du behov for en vurdering af din sag eller ønsker viden om bevisværdien af givne forhold, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.