Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Regeringen har annonceret bedre vilkår for erhvervslivet og generationsskifter

Delacour
03/12/2015
Regeringen har annonceret bedre vilkår for erhvervslivet og generationsskifter
Regeringen vil indføre succession til erhvervsdrivende fonde og sænker derudover gave- og arveafgiften i forbindelse med generationsskifte.

Med virkning fra den 5. februar 2015 ophævede den tidligere regering ved en administrativ beslutning formueskattekursen. Dette har været meget kritiseret.

Reglerne blev anvendt i forbindelse med overdragelse af unoterede aktier ved gave og arv.

Regeringen annoncerede tidligere på året, at regeringen påtænkte at genindføre formueskattekursen og dermed gøre det nemmere og billigere at overdrage en virksomhed til næste generation.

Formueskattekursen er nu ved vedtagelsen af finansloven 2016 erstattet med et forslag om nedsættelse af bo- og gaveafgiften i forbindelse med generationsskifte.

Med forslaget nedsættes bo- og gaveafgiften i forbindelse med overdragelse af erhvervsvirksomheder gradvist fra de nuværende 15 pct. til ca. 13 pct. i 2016 faldende til ca. 5 pct. i 2020.

Skema

Regeringen vil præsentere den konkrete model i første halvår 2016.

Læs om den fremtidige lovændring her.

Som et yderligere led i regeringens samlede plan for bedre vilkår i forbindelse med generationsskifte blev det på finansloven 2016 vedtaget at udarbejde et forslag til at indføre en adgang til overdragelse af virksomheder til erhvervsdrivende fonde med skattemæssig succession fra 2016.

Regeringens konkrete forslag kendes ikke endnu, men Skatteministeriet har dog offentliggjort faktaark vedrørende elementerne i den påtænkte model.

Det primære indhold er, at der gives adgang til succession i både levende live og ved arv.

Modellen indeholder et forslag om, at der ved overdragelse med succession skal betales en overdragelsesafgift på 15 pct.

Overdragelsesafgiften ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond med succession reduceres i samme omfang, som bo- og gaveafgiften reduceres. Det vil sige, at overdragelsesafgiften reduceres til 13 pct. i 2016 og gradvist faldende til 5 pct. i 2020.

Det forventes, at der opstilles en række værnsregler i forbindelse med lovforslaget. Det nærmere indhold kendes ikke endnu, men de overordnede principper fremgår af Skatteministeriets fakta-ark.

Skatteministeriets fakta-ark kan findes her.

Regeringens lovforslag skal fremsættes i februar 2016. Hos DELACOUR følger vi regeringens arbejde med lovforslaget og giver naturligvis en opdatering, når der er nyt på området.

DELACOUR imødekommer initiativer som letter generationsskifte, men lovforslaget risikerer dog at sætte fremtidige generationsskifter på standby ved, at der alene sker en gradvis nedsættelse af bo-og gaveafgiften frem til 2020.

Lovforslaget medfører et behov for, at generationsskifte i erhvervsvirksomheder planlægges med rettidig omhu for at tage højde for den nye afgiftsmæssige situation og sikre, at generationsskiftet ikke udløser unødige skattemæssige konsekvenser.

DELACOURs skatteteam bistår gerne med at sikre, at dit generationsskifte sker bedst muligt og står til rådighed for en uforpligtende samtale.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kapitalejerlån er igen lovlige
Kapitalejerlån er igen lovlige
24/04/2025
Skatte- og afgiftsret, Selskabsret
Betinget fængsel ved manglende oplysninger om indsætninger ved salg af kryptovaluta
Betinget fængsel ved manglende oplysninger om indsætninger ved salg af kryptovaluta
28/04/2025
Skatte- og afgiftsret, Strafferet
Vedtaget: Bedre vilkår for generationsskifte
Vedtaget: Bedre vilkår for generationsskifte
29/04/2025
Skatte- og afgiftsret, M&A
Hvornår er salg af byggegrunde momspligtigt?
Hvornår er salg af byggegrunde momspligtigt?
01/05/2025
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Når man som skatteyder sætter sig op mod Skattestyrelsen og klager over en indkomstforhøjelse, ender det oftest med, at Skattestyrelsen får ret.
Når man som skatteyder sætter sig op mod Skattestyrelsen og klager over en indkomstforhøjelse, ender det oftest med, at Skattestyrelsen får ret.
05/05/2025
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
12/05/2025
M&A, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted