Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Principiel dom i skattesag: Skatteyder vinder sag om beskatning af maskeret løn

TVC Advokatfirma
16/10/2025
Principiel dom i skattesag: Skatteyder vinder sag om beskatning af maskeret løn
TVC Advokatfirma logo
Vestre Landsret fastslog, at skatteyder aldrig havde opnået ret til de af skattemyndighederne beskattede beløb, der også var tilbagebetalt efter et konkursbos ugyldigheds-/omstødelsessag.

Vestre Landsret har i en – nyligt afsagt – principiel dom (sag BS-54760/2024) fastslået, at beskatningen af maskeret løn hos en skatteyder skulle falde bort. Sagen var henvist til Vestre Landsret som principiel til prøvelse i 1. instans.


Der er uvist, om Skatteforvaltningen vil offentliggøre dommen eller anke denne.


Sagens tvistepunkt og afsæt

Sagens tvist var nærmere, hvorvidt de gennemførte dispositioner var erhvervsmæssige eller alene havde til hensigt at sikre skatteyderen og dennes nærtstående en økonomisk fordel på bekostning af selskabet og derfor var maskeret løn. Skatteyder gjorde i sagen gældende, at de gennemførte dispositioner og betalinger var fuldt ud erhvervsmæssige, hvorfor der ikke var grundlag for en sådan betragtning.


I den pågældende sag havde Skattestyrelsen – og efterfølgende Landsskatteretten – truffet afgørelse om, at skatteyder var skattepligtig af nævnte dispositioner, hvorved et samlet beløb på mere end 1.500.000 kr. var foranlediget overført fra et selskab – kontrolleret af skatteyder – til selskaber ejet af skatteyder, skatteyderen selv eller dennes samlever.


Selskabet, hvorfra beløbene var blevet overført og dispositionerne foretaget, gik efterfølgende konkurs, og kurator gennemførte en omstødelsessag mod skatteyder, de nærtstående selskaber og samleveren, som havde modtaget aktiver eller betaling fra det konkursramte selskab.


Byretten fastslog herefter i omstødelsessagen, at dispositionerne ikke var erhvervsmæssige og dermed var ugyldige efter selskabslovens § 127, stk. 1, jf. § 136, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Dommen medførte et tilbagebetalingskrav fra konkursboets side. Byretten fandt videre, at skatteyder og dennes ægtefælle hæftede solidarisk for selskabernes tilbagebetaling af de ugyldige dispositioner efter selskabslovens § 127.


Skatteyder indgik – grundet procesøkonomiske årsager – et forlig med konkursboet, hvorved skatteyder anerkendte, at de gennemførte dispositioner var selskabsretlige ugyldige.


Nærmere om skattesagen og den fremførte argumentation

I overensstemmelse med forliget indgået med konkursboet anerkendte skatteyder også i dennes skattesag, at dispositionerne, der var anerkendt som ugyldige, ikke var erhvervsmæssige.


Skatteyder gjorde imidlertid gældende, at tilbagebetalingen af midlerne indebar, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning hos skatteyder, idet han aldrig havde opnået en økonomisk skattepligtig fordel ved transaktionerne.


Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at skatteyder ikke var berettiget til at få nedsat sin skatteansættelse. Dette uanset at de overførte midler var tilbageført til konkursboet.


Argumentationen fra Skatteministeriets side var, at skatteyder realiserede en skattepligtig indkomst på tidspunktet for de enkelte overførsler, idet midlerne blev disponeret i skatteyders interesse og passerede skatteyderens indkomst.


Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 29 omhandlende omgørelse og princippet i ligningslovens § 16 E og forarbejderne hertil gjorde Skatteministeriet gældende, at beskatningen af skatteyder skulle fastholdes uanset ugyldighed og den foretagne tilbagebetaling.


Grundlaget for Skatteministeriets argumentation var helt overordnet, at et efterfølgende afkald på indkomsten ikke medfører, at skattepligten af gennemførte dispositioner bortfalder.


Vestre Landsrets begrundelse

Skatteministeriet tabte sagen, idet Vestre Landsret henviste til, at byretten – i omstødelsessagen – havde fastslået, at de gennemførte dispositioner var uden reel forretningsmæssig begrundelse og dermed ugyldige, samt at modtagerne af betalingerne var pålagt at tilbagebetale disse.


Med det afsæt anførte Vestre Landsret videre, at skatteyder, hans selskaber og hans samlever aldrig havde erhvervet ret til beløbene.


Videre konkluderede Vestre Landsret, at ”… da beløbene er tilbageført, er betalingerne ikke skattepligtige for skatteyder”.


Landsretten henviste videre til, at de omhandlede dispositioner ikke havde karakter af udbytte eller aktionærlån, hvorfor det af Skatteministeriet anførte herom, ikke kunne føre til et andet resultat.


Relevansen af professionel bistand og vedholdenhed

Den konkrete sag udviklede sig flere gange under dennes forløb.


Udfaldet af ugyldigheds-/omstødelsessagen ved byretten fik direkte betydning for den verserende skattesag og udfaldet af denne. Sagen vidner således om, at det er væsentligt at sikre sig assistance fra rådgivere med indsigt i de skattemæssige og konkursretlige afledte konsekvenser af dispositioner i korresponderende sager.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
04/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Internationale retsforhold, Retssager og voldgift
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
04/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted