Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Omkostningsgodtgørelse i skattesager genindføres

Bech-Bruun
04/01/2017
Omkostningsgodtgørelse i skattesager genindføres
Folketinget har den 15. december 2016 vedtaget en ændring af skatteforvaltningsloven som led i gennemførelsen af Retssikkerhedspakke II, der skal forbedre retssikkerheden på skatteområdet og genoprette tilliden til SKAT. Lovændringen medfører, at der bliver genindført omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde i skatte- og afgiftssager, og at ombudsmandens kontrol med SKAT styrkes.
Muligheden for omkostningsgodtgørelse blev for skattepligtige selskaber og fonde afskaffet i 2009. Afskaffelsen blev kritiseret af særligt rådgivere for at svække selskaber og fondes retssikkerhed over for SKAT.


Lovændring genindfører omkostningsgodtgørelse


Med lovændringen genindføres selskaber og fondes ret til omkostningsgodtgørelse i skatte- og afgiftssager for udgifter til sagkyndig bistand fra den 1. januar 2017 eller senere. Det betyder, at selskaber og fonde på lige fod med fysiske personer får dækket 50 procent af omkostningerne til sagkyndig bistand i klagesager og retssager mod SKAT, hvis sagen tabes, eller hvis der ikke i overvejende grad opnås medhold, og 100 procent af udgifterne, hvis der opnås fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Den økonomiske belastning ved at føre skattesager har betydet, at især små og mindre selskaber har undladt at føre ellers fuldt berettigede sager mod SKAT, fordi de ikke har haft økonomi til det. Lovændringen vil styrke selskaber og fondes retssikkerhed over for SKAT væsentligt, fordi omkostningerne forbundet med at føre skatte- og afgiftssager lempes betydeligt med de nye regler.


Øget ombudsmandskontrol med SKAT


Fristen for at indbringe en administrativ afgørelse for domstolene er i dag tre måneder, og fristen suspenderes ikke i forbindelse med en klage over afgørelsen til Folketingets Om-budsmand. Det betyder, at borgerne i dag i praksis må vælge mellem at få en sag behandlet hos enten ombudsmanden eller af domstolene.

Folketinget har med lovændringen vedtaget, at en klage til ombudsmanden betyder, at fristen for at indbringe afgørelsen for domstolene tidligst udløber en måned efter, at ombudsmanden har afsluttet sin behandling af sagen. Ændringen træder i kraft for endelige administrative afgørelser, som træffes den 1. januar 2017 eller senere. Med ændringen er fristen for at indbringe SKATs afgørelse for domstolene ikke længere en hindring for, at ombudsmanden har den fornødne tid til at behandle klagesagen.

Derudover er det blevet besluttet, at der skal oprettes et egentligt skattekontor hos om-budsmanden for at sikre en intensiveret kontrol med og styrkelse af skatteområdet. Indtil nu synes ombudsmanden at have udvist en vis tilbageholdenhed med at gå ind i skatteområdet. Med oprettelsen af skattekontoret bliver der skabt et større fokus på skatteområdet hos Folketingets Ombudsmand, ligesom de nye fristregler forhåbentlig medvirker til, at ombudsmandens kontrol på dette område bliver mere intens.

 



[layerslider id="63"]




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tab på kryptovaluta - alene ligningsmæssigt fradrag
Tab på kryptovaluta - alene ligningsmæssigt fradrag
27/06/2025
Skatte- og afgiftsret
Skattestyrelsens skattekontrol af medarbejderaktier og muligheden for selvanmeldelse
Skattestyrelsens skattekontrol af medarbejderaktier og muligheden for selvanmeldelse
01/07/2025
Skatte- og afgiftsret
Kryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag
Kryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag
I går
Skatte- og afgiftsret
Skatteyder får ændret Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsomsætning
Skatteyder får ændret Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsomsætning
I går
Skatte- og afgiftsret
Har du modtaget kompensation fra din bank og nu et brev fra Skattestyrelsen?
Har du modtaget kompensation fra din bank og nu et brev fra Skattestyrelsen?
27/06/2025
Skatte- og afgiftsret, Finansiering og bankret
Højesteret: Tab ved handel med kryptovaluta i spekulationsøjemed kan ikke modregnes i gevinst
Højesteret: Tab ved handel med kryptovaluta i spekulationsøjemed kan ikke modregnes i gevinst
30/06/2025
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted