Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nyt styresignal: Undgå dobbelt­beskatning ved aktionærlån

Kromann Reumert
09/01/2015
Nyt styresignal: Undgå dobbelt­beskatning ved aktionærlån
Den 3. december 2014 udstedte SKAT et nyt styresignal, der giver aktionærer mulighed for at undgå den dobbeltbeskatning af visse aktionærlån, som skattereglerne fra september 2012 medførte.

I september 2012 vedtog Folketinget nye skatteregler, hvorefter visse aktionærlån beskattes. Ændringen har betydning for lån, der er ydet den 14. august 2012 eller senere.

Ændringen betyder, at en hovedaktionær, der låner penge af selskabet, beskattes af lånet som udbytte eller løn. Derfor kan hovedaktionæren beskattes op til to gange af samme beløb.

Beskatning nr. 1 sker, når hovedaktionæren optager lånet i selskabet. Denne beskatning er uundgåelig. Da der er tale om et lån, er hovedaktionæren forpligtet til at tilbagebetale lånet til selskabet, hvorfor selskabet har en fordring mod hovedaktionæren. Beskatning nr. 2 indtræder, når lånet er tilbagebetalt, og hovedaktionæren får udbetalt eller selv hæver samme beløb som løn eller udbytte.

I SKAT’s nye styresignal angives, hvordan hovedaktionæren kan undgå denne dobbeltbeskatning.

Sådan undgås dobbeltbeskatning
Ifølge SKAT's styresignal af 3. december 2014 kan denne dobbeltbeskatning undgås, hvis der selskabsretligt udloddes en fordring til aktionæren. Udlodningen af fordringen vil ifølge styresignalet være skattefri, da fordringen rent skatteretligt ikke anses for at eksistere. Det forudsætter, at udlodning sker i overensstemmelse med de selskabsretlige regler, herunder at der er tilstrækkeligt med frie reserver, at der udarbejdes en vurderingsberetning samt eventuelt en mellembalance. Derudover skal udlodningen være ansvarlig under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling.

En anden mulighed er, at selskabet kan overføre fordringen til hovedaktionæren som løn. Skatteretligt vil der ifølge styresignalet ikke bestå en fordring, og overførslen af fordringen er derfor skattefri. Det forudsætter, at hovedaktionæren er ansat i selskabet, og at lønnen ikke overstiger, hvad der kan anses for en markedsmæssig aflønning. Denne mulighed vil bl.a. være relevant, hvis selskabet ikke har mulighed for at udlodde udbytte som følge af de selskabsretlige regler.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
12/05/2025
M&A, Skatte- og afgiftsret
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
13/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Aktionærlån
Aktionærlån
14/05/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
14/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
19/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om 15 %-reglen
Nyt styresignal om 15 %-reglen
20/05/2025
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted