Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler om exitbeskatning, rentefradragsbegrænsning og udbytte

Bech Bruun
22/03/2015
Nye regler om exitbeskatning, rentefradragsbegrænsning og udbytte
Harmonisering af reglerne for exitbeskatning og en ændring af reglerne om rentefradragsbegrænsning af selskaber. Det er nogle af de virkninger, som en lovændring, der blev vedtaget i Folketinget den 26. februar 2015, medfører.

Folketinget har vedtaget en ny lov, som blandt andet har ændret exitbeskatningsreglerne for personer, selskabers begrænsning af rentefradrag og en gennemførsel af ændringen af moder-/datterselskabsdirektivet.

Exitbeskatning af fysiske personers erhvervsaktiviteter
Selvstændige erhvervsdrivende har indtil vedtagelsen af den nye lov ikke haft muligt for at opnå henstand med betaling af exitskat.

Som følge af en dom fra EU-domstolen indføres der med den nye lov en henstandsordning for erhvervsdrivende personer, efter samme princip som den, der finder anvendelse ved exitbeskatning af selskaber. Erhvervsdrivende personer som i skatteretlig henseende er hjemmehørende i et land, der er medlem af EU/EØS, kan vælge at få henstand med betaling af exitskatten, når beskatningen vedrører aktiver, der overføres til eller befinder sig i et land, der er medlem af EU/EØS. Den erhvervsdrivendes aktiver vil i forbindelse med fraflytningen blive anset som afhændet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

For de aktiver, der udgår af dansk beskatningsret, skal der oprettes en henstandssaldo for det relevante indkomstår. Størrelsen af saldoen er det beløb, der er givet henstand med. Dette beløb forrentes og skal senest være tilbagebetalt indenfor syv år, hvilket også betyder, at afdragene på henstandssaldoen som minimum kan udgøre 1/7 af det samlede henstandsbeløb.

Vedtagelsen af den nye lov udvider endvidere omfanget af aktiver, der exitbeskattes, da det som hidtil ikke vil være en betingelse for exitbeskatning, at aktivet har været anvendt i en skattepligtig virksomhed her i landet.

Reglerne trådte i kraft den 1. marts 2015.

Rentefradragsbegrænsning
Lovændringen får betydning for renteloftsreglen i selskabsskatteloven. Ifølge bemærkningerne har det vist sig, at fradragsbegrænsningen i renteloftet kan ramme velkonsoliderede koncerner. Disse velkonsoliderede koncerner kan gennem de senere år være blevet lagerbeskattet af skattepligtige kursgevinster på deres obligationer som følge af faldende renteniveauer. Når renteniveauet atter stiger, vil disse koncerner lide et kurstab på deres obligationsbeholdninger. Koncernerne risikerede således - efter de tidligere regler - at blive fradragsbeskåret af sådanne kurstab på et senere tidspunkt.

Lovændringen betyder, at selskaber ikke bliver fradragsbegrænset, når nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Samlet medfører de nye regler, at nettokurstabene på fordringer som udgangspunkt ikke fradragsbegrænses. Nettokurstabene vil i stedet kunne fremføres til modregning i fremtidige nettogevinster på fordringer og nettorenteindtægter.  Reglen træder i kraft fra det indkomstår, der begynder den 1. marts 2015 eller senere.

Beskatning af udbytte fra udenlandske datterselskaber
Før lovændringen var danske moderselskaber skattepligtige af udbytter fra datterselskaber, hvis udbyttet var fradragsberettiget i datterselskabet eller et datterselskab på et lavere niveau. Det danske moderselskab var dog ikke skattepligtigt af sådanne udbytter, hvis beskatningen skulle frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

EU-kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af moder-/datterselskabsdirektivet. Formålet med ændringsforslaget var netop at sikre, at moder-/datterselskabsdirektivet ikke fører til utilsigtede skattebesparelser.

Ændringsforslaget til moder-/datterselskabsdirektivet er med lovændringen implementeret i dansk ret. Herefter kan et dansk moderselskab kun modtage skattefrie udbytter fra et underliggende datterselskab, hvis datterselskabet ikke kan fradrage udlodningen.

Det er efter de nye regler uden betydning, hvilket land det udloddende selskab er hjemmehørende i. Det er kun afgørende, at et datterselskab eller et mellemliggende selskab har fået fradrag for udlodningen.

Loven gælder for udbytter, der udloddes den 1. marts 2015 eller senere.

Bech-Bruuns kommentarer
Med vedtagelsen af lovændringen er der nu mulighed for, at erhvervsdrivende personer kan anvende henstandsordningen. Herved kommer de danske exitbeskatningsregler på dette punkt i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringen af renteloftsreglen, medfører en mere hensigtsmæssig beskatning af velkonsoliderede koncerner.

Lovændringen betyder, at de eksisterende regler for beskatning af udbytte fra datterselskabsaktier, hvor udlodningen er blevet fradraget, bliver udvidet til også at gælde for udbytte omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet.




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her.
JURA § info logo
Søborg
Vandtårnsvej 62B
2860 Søborg
kontakt@jurainfo.dk
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted