Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Nye regler om bindende tariferingsoplysninger

Delacour
10/03/2016
Nye regler om bindende tariferingsoplysninger
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en ny toldkodeks. Kodeksen indeholder blandt andet nye regler om bindende tariferingsoplysninger.

Ansvaret for, at en vare er angivet under korrekt toldtarifkode, og dermed at en vare er korrekt fortoldet, påhviler importøren. Importørens ansvar gælder uanset, om tariferingen i praksis overlades til eksempelvist en speditør.

For at undgå uventede efteropkrævninger er det muligt at anmode toldmyndighederne om bindende toldtariferingsoplysninger (herefter ”BTO”).

Med Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (herefter ”UCC”), som finder anvendelse fra den 1. maj 2016, er der sket en række ændringer vedrørende BTO.

Den væsentligste ændring er, at BTO’er fremover vil være bindende, ikke kun for toldmyndighederne i samtlige EU-medlemslande, men også for importøren eller eksportøren, som har anmodet om det bindende svar. Modtageren af BTO’en er således forpligtet til at tarifere varer omfattet af BTO’en i overensstemmelse med det modtagne svar.

De nye regler pålægger desuden importøren eller eksportøren at oplyse toldmyndighederne om BTO’en, når denne angiver varer omfattet af BTO’en.

Nye BTO’er udstedt efter 1. maj 2016 er bindende for toldmyndighederne og importøren eller eksportøren i en periode på 3 år. Allerede afsagte BTO’er forbliver gyldige i den periode, der er fastsat i afgørelsen. Allerede afsagte afgørelser er fra 1. maj 2016 bindende for både toldmyndighederne og modtageren af afgørelsen.

En afgørelse om BTO kan ophøre med at være gyldig før udløbet af den fastsatte gyldighedsperiode, hvis afgørelsen ikke længere er i overensstemmelse med loven som følge af, at der vedtages en ændring til nomenklaturerne, eller såfremt Kommissionen vedtager foranstaltninger med henblik på at fastlægge varers tarifering.

En afgørelse om BTO kan endvidere tilbagekaldes, hvis den ikke længere er forenelig med fortolkningen af nomenklaturerne som følge af eksempeltvist en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol.

Med henblik på at afbøde nogle af de vidtrækkende konsekvenser det kan have for en virksomhed, at en BTO ophører eller tilbagekaldes, kan en BTO fortsat anvendes, hvis en virksomhed har indgået bindende kontrakter, der byggede på den pågældende afgørelse, og som er blevet indgået før afgørelsen ophørte med at være gyldig eller blev tilbagekaldt.

Forlængelse af en ophørt eller tilbagekaldt BTO kan maksimalt udgøre seks måneder fra den dato, hvor BTO-afgørelsen ophørte med at være gældende eller blev tilbagekaldt. For at opnå forlængelse af BTO’en skal indehaveren af afgørelsen indgive en ansøgning til den toldmyndighed, som traf afgørelsen, senest 30 dage efter den dato, hvor den ophørte med at være gyldig.

De nye regler, hvorefter en BTO er bindende for den, som har anmodet om det bindende svar, gør det i højere grad end tidligere nødvendigt at være grundig i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen, idet importøren eller eksportøren ikke kan se bort fra en BTO, som denne har modtaget.

DELACOURs advokater med speciale i told bistår gerne med at angive dine varer under korrekt toldtarifkode, herunder med at anmode om bindende tariferingsoplysninger hos myndighederne.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ligningslovens § 16 E – lempelse i vente
Ligningslovens § 16 E – lempelse i vente
18/02/2025
Skatte- og afgiftsret
Lovforslag om revideret liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner sendt i høring
Lovforslag om revideret liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner sendt i høring
25/02/2025
Skatte- og afgiftsret, EU-ret
Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
28/02/2025
Skatte- og afgiftsret
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
06/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Kontrol af ansøgninger for momskompensation til velgørende foreninger
Kontrol af ansøgninger for momskompensation til velgørende foreninger
11/04/2025
Skatte- og afgiftsret
Kiosker og mindre detailbutikker skal kontrolleres – hvad bør overvejes?
Kiosker og mindre detailbutikker skal kontrolleres – hvad bør overvejes?
15/04/2025
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted