Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny skattemodel for virksomheds­overdragelse til erhvervs­drivende fonde på vej

Kromann Reumert
09/10/2019
Ny skattemodel for virksomheds­overdragelse til erhvervs­drivende fonde på vej
Kromann Reumert logo
I forbindelse med Folketingets åbning den 1. oktober 2019 fremsatte regeringen sit lovprogram for folketingsåret 2019/2020. Det fremgår af lovprogrammet, at regeringen i slutningen af november 2019 vil fremsætte et lovforslag, som gør det skattefrit på overdragelsestidspunktet at overdrage erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde.

Ifølge regeringens lovprogram er formålet med lovforslaget at give adgang til overdragelse af kapitalandele til en erhvervsdrivende fond uden bo- og gaveafgift eller beskatning af avancen på overdragelsestidspunktet.

Lovforslaget vil ifølge lovprogrammet udmønte den aftale, som den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at følge anbefalingerne i rapporten "Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde".

Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som har fremsat et modelforslag til den skatte- og afgiftsfri virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde med det formål at fremsætte fleksible og anvendelige regler, som ikke kan misbruges.


Lovforslagets forventede indhold


Det kommende lovforslag er ikke beskrevet i detaljer i regeringens lovprogram. Men overholdes den politiske aftale, der blev indgået i december 2018, vil lovforslaget i hovedtræk følge den model, som blev anbefalet i rapporten "Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde".

Modellen, som bliver fremlagt i rapporten, indebærer, at en overdragelse af kapitalandele i et selskab til en erhvervsdrivende fond bliver skattefri for både overdrageren og fonden på overdragelsestidspunktet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Fonden skal være erhvervsdrivende og have til formål at eje og drive den overdragne virksomhed videre og kan også have uddelingsformål til f.eks. almenvelgørende formål. Fonden må ikke have familieformål.

  • Det overdragne selskab skal drive en reel, aktiv erhvervsvirksomhed.

  • Fonden skal blive ejer af mindst 25 % af kapitalen i selskabet og mere end 50 % af stemmerettighederne.

  • Udbytte skal tilfalde fonden i forhold til dens ejerandel.


I forbindelse med overdragelsen skal der opgøres en aktieavance for stifteren. Der vil af den opgjorte avance skulle beregnes en udskudt skat (stifterskat), og den skat beregnes på grundlag af den skattesats, der gælder for danske fonde, aktuelt 22 %. Stifterskatten forfalder dog ikke ved overdragelsen, men tilføres en saldo, der først afdrages/nedbringes ved fondens senere afståelse af kapitalandelene eller ved fondens modtagelse af udbytter fra de overdragne kapitalandele.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget i løbet af anden halvdel af november 2019, og vi følger lovforslaget tæt.

Læs arbejdsgruppens rapport

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Tab på kryptovaluta - alene ligningsmæssigt fradrag
Tab på kryptovaluta - alene ligningsmæssigt fradrag
27/06/2025
Skatte- og afgiftsret
Skattestyrelsens skattekontrol af medarbejderaktier og muligheden for selvanmeldelse
Skattestyrelsens skattekontrol af medarbejderaktier og muligheden for selvanmeldelse
01/07/2025
Skatte- og afgiftsret
Kryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag
Kryptovaluta: Højesteret har afsagt dom om tabsfradrag
08/07/2025
Skatte- og afgiftsret
Skatteyder får ændret Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsomsætning
Skatteyder får ændret Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsomsætning
08/07/2025
Skatte- og afgiftsret
Har du modtaget kompensation fra din bank og nu et brev fra Skattestyrelsen?
Har du modtaget kompensation fra din bank og nu et brev fra Skattestyrelsen?
27/06/2025
Skatte- og afgiftsret, Finansiering og bankret
Højesteret: Tab ved handel med kryptovaluta i spekulationsøjemed kan ikke modregnes i gevinst
Højesteret: Tab ved handel med kryptovaluta i spekulationsøjemed kan ikke modregnes i gevinst
30/06/2025
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted