Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny afgørelse om beskatning af fri bil – bindende svar blev afgørende

TVC Advokatfirma
22/04/2025
Ny afgørelse om beskatning af fri bil – bindende svar blev afgørende
TVC Advokatfirma logo
I en nyere klagesag blev det resultatet, at skatteyder kunne støtte ret på et bindende svar, selvom Skattestyrelsen var af den opfattelse, at de afgørende forudsætninger var bristet med en deraf følgende korrektion i forhold til det selvangivne.

Der er for ikke længe siden blevet truffet afgørelse i en klagesag vedrørende beskatning af fri bil omhandlede en Scania S500 lastbil, som blev anvendt privat til transport af heste (sagsnr. 24-0071621). Lastbilen var leaset af skatteyders selskab, hvori denne var hovedanpartshaver, og en skattekontrol førte til en ganske utilsigtet beskatning af værdi af fri bil.


Skattestyrelsen havde således efter en endt skattekontrol beskattet hovedanpartshaveren af værdi af fri bil af nævnte lastbil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Dette uanset Skattestyrelsen tidligere – ved et bindende svar – havde tilkendegivet, at beskatningen skulle ske efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3.


Skattestyrelsen afgørelse blev påklaget, og som et resultat af klagesagen blev afgørelsen hjemvist, fordi der i klagesagen blev truffet afgørelse om, at beskatningen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3 som følge af det nævnte et bindende svar, som var indgivet forinden, lastbilen blev anskaffet.


I den konkrete sag blev lastbilen leaset af et selskab og anvendt privat til transport af heste til stævner. Lastbilen var indrettet med lastrum til fem heste samt opholdsareal med hvile- og sovepladser, køkken og bad. Skattestyrelsen havde beskattet hovedanpartshaveren med henholdsvis ca. 400-450.000 kr. i indkomstårene 2020-2022 baseret på reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.


Denne afgørelse understregede vigtigheden af korrekt klassificering af køretøjer og deres anvendelse i skatte- og afgiftsmæssig sammenhæng. Det er afgørende at forstå, hvordan forskellige typer af køretøjer skal behandles skattemæssigt, og hvilke regler der gælder for beskatning af fri bil. Afgørelse illustrer, at der kan være betydelige forskelle i beskatningen afhængigt af køretøjets indretning og anvendelse.


Skatteankestyrelsen fastslog, at beskatningen skulle ske efter ligningslovens § 16, stk. 3, da lastbilen i et forudgående bindende svar blev anset for et specialkøretøj og ikke egnet som alternativ til en privat bil.


Ved at ændre beskatningsgrundlaget fra ligningslovens § 16, stk. 4 til § 16, stk. 3, vil beskatningen ske ud fra markedsværdien af den faktiske private anvendelse af lastbilen, som alternativ til en standardiseret rådighedsbeskatning. Dette vil reducere den skattepligtige værdi betydeligt for den pågældende skatteyder.


Afgørelsen forventes ikke offentliggjort af Skatteforvaltningen.

Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma

Hos TVC Advokatfirma er vi specialister i skatter og afgifter og står klar til at assistere med rådgivning og bistand i forbindelse med skattekontroller og tvister med Skatteforvaltningen. Vores skatteafdeling består af erfarne skatteadvokater, der kan hjælpe med at sikre, at dine skatteforhold bliver behandlet korrekt og retfærdigt. Vi tilbyder rådgivning om alle aspekter af skatteret, herunder beskatning af fri bil, skattekontrol og skattestraffesager.


For yderligere information om skattekontroller og relevante juridiske aspekter, kan du læse artikler forfattet af Henrik Rahbek, partner og advokat (H) hos TVC Advokatfirma. Henrik Rahbek har skrevet flere artikler om skattekontrol, herunder:



Disse artikler giver et dybdegående indblik i de nuværende skattekontrolprocedurer og de juridiske overvejelser, der bør tages i betragtning ved en skattekontrol. Artiklerne er relevante for både skatteydere og rådgivere, der ønsker at forstå de komplekse aspekter af skatte- og afgiftskontroller.


TVC Advokatfirmas Skatteafdeling kan hjælpe med følgende:


  • Rådgivning om skatteregler: Vi tilbyder rådgivning om de gældende skatteregler og hvordan de påvirker din virksomhed eller personlige skatteforhold. Vores eksperter kan hjælpe med at navigere i de komplekse skatteregler og sikre, at du overholder alle krav.
  • Bistand ved skatte- og afgiftskontroller: Hvis du bliver udsat for en skattekontrol, kan vores skatteadvokater bistå med at forberede og håndtere kontrolprocessen. Vi kan hjælpe med at sikre, at alle relevante dokumenter og oplysninger bliver korrekt præsenteret, og at dine rettigheder bliver iagttaget.
  • Håndtering af skatte- og afgiftstvister: Hvis du er involveret i en tvist med Skatteforvaltningen, kan vi hjælpe med at forhandle og løse tvisten. Vores advokater har stor erfaring med skattetvister og kan bistå med at opnå en for skatte- og afgiftsyder retfærdig løsning.
  • Skattestraffesager: Hvis du står over for en skattestraffesag, kan vores skatteadvokater hjælpe med at forsvare dine interesser. Vi har ekspertise i skattestraffesager og kan bistå med at sikre, at du får en retfærdig behandling.


Har du brug for hjælp?

Kontakt TVC Advokatfirmas Skatteafdeling for en uforpligtende drøftelse af dine skatte- og afgiftsforhold, og lad os hjælpe dig med at navigere i de juridiske udfordringer.


Vi står klar til at assistere med alle aspekter af skatte- og afgiftsret og sikre, at dine skatte- og afgiftsforhold bliver behandlet korrekt og retfærdigt.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
SÅ er det længe ventede lovforslag (endelig) vedtaget!
12/05/2025
M&A, Skatte- og afgiftsret
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
Ej momspligt ved køb og salg af skins i computerspil
13/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Aktionærlån
Aktionærlån
14/05/2025
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse tilsidesat
14/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
Nyt styresignal om fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret i tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder
19/05/2025
Skatte- og afgiftsret
Nyt styresignal om 15 %-reglen
Nyt styresignal om 15 %-reglen
20/05/2025
Fast ejendom og entreprise, Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted