Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Manglende reaktion på fejlagtig indberetning var ikke groft uagtsomt

I en nyligt afgjort klagesag fik en skatteyder medhold i, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyders manglende reaktion på arbejdsgivers fejlagtige indberetning i et låst felt ikke kunne anses for groft uagtsomt.

Udgivet af

Som også fremhævet i tidligere nyheder, ses det ikke sjældent, at Skattestyrelsen i en skattekontrol hurtigt lægger til grund, at en manglende eller forkert selvangivelse er udtryk for en som minimum grov uagtsom adfærd og derfor genoptager ældre skatteansættelser.


Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke sjældent statuerer grov uagtsomhed i situationer, hvor der ikke er grundlag for det, hvilket kan have betydning for gyldigheden af den afgørelse, som Skattestyrelsen måtte træffe.


Nyligt afgjort klagesag (sagsnr. 25-0017570)

En klagesag afgjort her i november 2025 (sagsnr. 25-0017570) understøtter endnu engang, at der ofte er god grund til at være kritisk overfor Skattestyrelsens statuering af grov uagtsomhed.


Sagen angik, om Skattestyrelsen kunne forhøje skatteyders skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018–2021 med i alt ca. 375.000 kr. Baggrunden var, at arbejdsgiverindbetalinger til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, ved arbejdsgivers fejlindberetning ikke var blevet beskattet løbende i indkomstårene 2018-2021, hvilket de skulle have været.


Skatteyder var som almindelig lønmodtager omfattet af reglerne om kort ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold. Skattestyrelsens skatteforhøjelser for de fire omhandlede indkomstår beroede derfor på Skattestyrelsens overholdelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær genoptagelse. Ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse efter denne bestemmelse kræver, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.


Spørgsmålet var således, om skatteyder havde handlet som minimum groft uagtsomt ved sin manglende reaktion på arbejdsgivers manglende lønindberetning i rubrik 11 af indbetalingerne til en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.


Skatteyder fik – efter en samlet konkret vurdering – fuldt medhold i klagesagen, idet han fik medhold i, at han ikke kunne anses for at have handlet mindst groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  Skatteyderen skulle derfor ikke beskattes af i alt ca. 375.000 kr. fordelt på de fire indkomstår, som sagen angik.


Afgørelsen forventes ikke offentliggjort.


Er Skattestyrelsen ofte for restriktiv, når det skal vurderes, om der er handlet groft uagtsomt?


Vil du gerne vide mere om praksis på området, henvises til artiklen ”Ekstraordinær genoptagelse som følge af som minimum grov uagtsomhed” af skatteadvokat Henrik Rahbek fra vores Skatteafdeling. I artiklen er der sat fokus på emnet, herunder beskrevet nyere udvalgte eksempler fra praksis.


Klik her for at læse artiklen, som er udgivet i Fagligt indstik og offentliggjort af Karnov Group som FDR2024.3.FI.8. Artiklen er offentliggjort efter aftale med FDR, Foreningen Danske Revisorer.


Hvordan kontaktes Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma?

Hvis du eller din virksomhed måtte blive involveret i en sag om genoptagelse af en skatteansættelse, og du ønsker en uforpligtende vurdering af sagen, er du altid meget velkommen til at kontakte os.


Vi er tilgængelige 24/7 på både e-mail og telefon. Kontakt vores receptioneller ring direkte til vores Skatteafdeling. Ønsker du at kontakte os uden for almindelig åbningstid kan du gøre brug af oplysningerne på siden her.


Du er også meget velkommen til at anvende vores kontaktformular, hvorefter du hører fra os indenfor 24 timer.


Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klagesag.


Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces og de muligheder, du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Erklæringer blev afgørende i vunden skattesag
Erklæringer blev afgørende i vunden skattesag
06/07/2026
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
19/07/2026
Skatte- og afgiftsret
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
06/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
21/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted