Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Koncerninterne udlån kan medføre lønsumsafgift

Kromann Reumert
11/07/2024
Koncerninterne udlån kan medføre lønsumsafgift
Kromann Reumert logo
Skatterådet har i et nyligt bindende svar fastslået, at renteindtægter fra lån ydet til koncernforbundne selskaber kan medføre pligt til registrering og afregning af lønsumsafgift.

Sagen kort

Spørger var en momsmæssig fællesregistrering der primært drev virksomhed med produktion og salg. Spørger ønskede klarhed over, hvorvidt ydelser af koncerninterne udlån ville udløse en pligt til registrering og betaling af lønsumsafgift. 


Den koncern, som spørger indgik i, bestod af en række danske og udenlandske selskaber, hvoraf en del indgik i en momsmæssig fællesregistrering. 


I forbindelse med en refinansiering af lån i 2023 foretog visse af selskaberne en række koncerninterne udlån, hvor nogle var til selskaber udenfor den momsmæssige fællesregistrering. 


Skatterådets vurdering

Indledningsvis fastslog Skatterådet, at aktiviteter med udlån til koncernforbundne selskaber er udtryk for økonomisk virksomhed i henhold til momsloven, og derfor er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Dette gælder uanset, om de koncerninterne udlån alene er bitransaktioner i momsmæssig forstand.


Virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er som udgangspunkt forpligtet til at betale lønsumsafgift. Undtagelser hertil er udtømmende angivet i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. 


Finansielle bitransaktioner er ikke omfattet af nogen af undtagelserne i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, hvorfor økonomisk virksomhed i form af koncerninterne udlån ikke er fritaget for lønsumsafgift. 


Spørger var derfor forpligtet til at registrere sig for og afregne lønsumsafgift, for så vidt angår aktiviteterne med udlån til koncernforbundne selskaber, forudsat at lønsumsafgiftsgrundlaget oversteg 80.000 kr. årligt. 


Vi anbefaler

Koncerninterne udlån er hyppigt forekommende, særligt i større koncerner. Vi anbefaler, at virksomheder, der yder lån til koncernforbundne selskaber overvejer de lønsumsafgiftspligtige implikationer heraf. 


Hvis en virksomhed, som yder koncerninterne lån ikke allerede  er registreret for lønsumsafgift, kan koncerninterne udlån medføre pligt til registrering og betaling af lønsumsafgift. 


Det kan være nødvendigt at opdele virksomhedens lønsum og eventuelle skattemæssige over-/underskud, hvis virksomheden driver både momspligtige og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter.


 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted