Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kiosker og mindre detailbutikker skal kontrolleres – hvad bør overvejes?

TVC Advokatfirma
15/04/2025
Kiosker og mindre detailbutikker skal kontrolleres – hvad bør overvejes?
TVC Advokatfirma logo
Regeringen vil stramme grebet over for kiosker og detailbutikker, og Skattestyrelsen har således allerede været på en større koordineret kontrol i Aarhus. Vores erfaring tilsiger, at det er vigtigt at tage den efterfølgende dialog med Skattestyrelsen i sådanne kontroller seriøst.

For at tjekke op på eventuelle udfordringer med svindel og snyd, herunder manglende indeholdelse af A-skat samt afregning af skat, moms og afgifter i øvrigt, har regeringen her i begyndelsen af 2025 iværksat et tættere og bredere fælles tilsyn på tværs af flere ministerier, herunder Skatteministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet.


Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst, at tiltaget blandt andet skal fokusere på at bekæmpe ulovlige tobaks- og nikotinprodukter, skatte- og momsfejl samt social dumping. Målet er at sikre fair konkurrence og beskytte forbrugerne ved at gennemføre koordinerede aktioner mod landets kiosker og mindre detailbutikker.


Skatteminister Rasmus Stoklund har i samme forbindelse udtalt, at regeringen ikke vil acceptere snyd og svindel i landets kiosker, og at den styrkede indsats vil målrette dem, der bevidst snyder fællesskabet.

Den første aktion er allerede gennemført

Det første meget aktive tiltag er allerede foretaget, idet der i medio marts blev foretaget en omfattende aktion i Aarhus, hvor hele 24 kiosker blev besøgt og kontrolleret, herunder af Skattestyrelsen. Kontrollerne blev gennemført i Aarhus Centrum, Nord, Vest, Risskov, Skejby, Brabrand, Viby J og Åbyhøj.


Ifølge de Skatteministeriet vil Skattestyrelsen nu følge op på hele 23 af de 24 kiosker, der blev besøgt, i forhold til mistanke om sort økonomi.


Ejerne af disse kiosker kan derfor forvente en længere dialog med Skattestyrelsen, hvor der indkaldes materiale eller varsels ændringer af den selvangivne skat og moms.


Finder Skattestyrelsen, at der er grundlag at foretage ændringer af den angivne skat, moms mv., vil ejerne modtage afgørelser, som skal påklages, hvis der er uenighed om resultatet af kontrollen. Vores erfaring tilsiger, at det er vigtigt at tage den efterfølgende dialog med Skattestyrelsen i sådanne kontroller seriøst for at opnå det bedst mulige resultat.

Relevante overvejelser i en skattekontrol

I en skattekontrol er det vigtigt at have for øje, at den kan få store økonomiske og personlige konsekvenser, hvis der opstår en tvist om, hvorvidt er betalt de korrekte skatter og afgifter, herunder moms.


Af samme årsag er det vigtigt at være på forkant med begivenhederne og de rettigheder, om skatte- og afgiftsyder har under en skattekontrol, herunder også under det efterfølgende skriftlige forløb.


Vil du gerne have mere indsigt i dette område, kan du læse disse artikler af skatteadvokat Henrik Rahbek fra vores Skatteafdeling:



Læs artiklerne, hvis du rådgiver skatte- og afgiftsydere, men ikke har indgående kendskab til tvister med Skatteforvaltningen.


Artiklerne er ligeledes relevante for den person eller virksomhed, som eventuelt måtte have fået en skatte- og afgiftssag, og som vil have mere viden om området, herunder hvilke overvejelser en sådan skattekontrol bør give anledning til.

Vil du gerne have hjælp til en skattekontrol?

Vi står klar til at assistere med alle aspekter i en skattekontrol. Kontakt derfor blot helt uforpligtende vores Skatteafdeling for drøftelse, hvis du eller din virksomhed er udtaget til kontrol.


Vedrører din henvendelse specifikt førelsen af en skattesag eller afgiftssag, vil du i den forbindelse få en gratis vurdering om


  • mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen
  • de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen
  • hvilke konsekvenser det har, hvis sagen ikke videreføres, herunder særligt risikoen for en efterfølgende straffesag


Vi giver dig altid et uforpligtende bud på den rette strategi – uanset om det vedrører rådgivning eller førelse af skatte- og afgiftssager. Vores erfaring baseret på håndtering af tvister med


Skatteforvaltningen siden TVC Advokatfirmas etablering i 1988 tilsiger i øvrigt, at strategien om muligt skal lægges så tidligt som muligt.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovforslag om revideret liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner sendt i høring
Lovforslag om revideret liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner sendt i høring
25/02/2025
Skatte- og afgiftsret, EU-ret
Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
Ej grundlag for at opretholde beskatning af maskeret udlodning
28/02/2025
Skatte- og afgiftsret
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
Afgørelse om arbejdsudleje tilsidesat
06/03/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Kontrol af ansøgninger for momskompensation til velgørende foreninger
Kontrol af ansøgninger for momskompensation til velgørende foreninger
11/04/2025
Skatte- og afgiftsret
Ny afgørelse om beskatning af fri bil – bindende svar blev afgørende
Ny afgørelse om beskatning af fri bil – bindende svar blev afgørende
22/04/2025
Skatte- og afgiftsret
Kapitalejerlån er igen lovlige
Kapitalejerlån er igen lovlige
I går
Skatte- og afgiftsret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted