Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kender du muligheden for ekstraordinær genoptagelse, når Gældsstyrelsen inddriver gammel gæld?

TVC Advokatfirma
06/04/2021
Kender du muligheden for ekstraordinær genoptagelse, når Gældsstyrelsen inddriver gammel gæld?
TVC Advokatfirma logo
Gældsstyrelsen er begyndt at inddrive gæld, og hvis denne vedrører ældre skønsmæssige forhøjelser, som ved en fejl ikke er blevet påklaget, kan det være relevant at bede om ekstraordinær genoptagelse. Som udgangspunkt forældes fordringer efter 3 år, medmindre der foretages såkaldt fristafbrydende skridt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og § 19. Eksempelvis vil skattemyndighedernes krav på restskatter for 2017, som vil forfalde til betaling i 2018, dermed som udgangspunkt være forældet i 2021.


Nulstilling af forældelsesfristen

Imidlertid indførte Folketinget den 19. november 2015 en ny bestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, som en konsekvens af udfordringerne med skattemyndighedernes inddrivelsessystem ”EFI”. Bestemmelsen indebar en ”nulstilling” af forældelsesfristen for alle retskraftige fordringer, heriblandt restskatter, renter, gebyrer og andre omkostninger, der på daværende tidspunkt var under inddrivelse hos skattemyndighederne.


Nulstillingen har medført, at forældelsesfristen for restskat omfattet af bestemmelsen, dvs. restskat som var retskraftig og under inddrivelse på tidspunktet for bestemmelsens indførelse, tidligst begynder at løbe fra den 20. november 2021. Det betyder, at forældelse tidligst indtræder den 20. november 2024. Inden da skal der være taget fristafbrydende skridt, hvilket eksempelvis sker ved, at skattemyndighederne udsender breve med gældsopgørelser over inddrivelsesparat gæld.


Inddrivelsesbreve fra Gældstyrelsen

Vi oplever, at Gældsstyrelsen nu gennem længere tid har sendt sådanne inddrivelsesbreve ud til skatteydere, der har gæld til inddrivelse. Herved bliver mange opmærksomme på ”gammel gæld”, som eksempelvis stammer fra skønsmæssige ansættelser for ældre indkomstår. Mange af disse er foretaget på et forkert grundlag, men er ikke blevet anfægtet, fordi de er afskrevet som forældede, da skattemyndighederne har forholdt sig passivt i årevis og ikke har forsøgt at inddrive gælden.


Det indebærer, at mange risikerer at skulle betale skat af indtægter, som de aldrig har haft. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse også gælder i disse tilfælde. Disse regler er relevante i denne sammenhæng, fordi forkerte skønsmæssige ansættelser kan udgøre en særlig omstændighed, som kan give adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.


Vi har set flere positive afgørelser fra skatteankenævnene, som viser, at det er muligt at få genoptaget de gamle indkomstår ekstraordinært således, at der opnås en materielt rigtig skatteansættelse.


Ønsker du genoptagelse?

Hvis du har modtaget et brev fra Gældsstyrelsen og mener, at opgørelsen er forkert, er du altid velkommen til at kontakte TVC Advokatfirmas specialister i skatter og afgifter uforpligtende for at drøfte, hvorledes du bør forholde dig din konkrete situation.


Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
TVC Advokatfirma logo
Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
tvc@tvc.dk
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?
Har du overvejet de strafferetlige konsekvenser af en kontrol?
I dag
Skatte- og afgiftsret, Strafferet
Henstand: ny afgørelse vedrørende tilbagebetaling
Henstand: ny afgørelse vedrørende tilbagebetaling
31/05/2023
Skatte- og afgiftsret
Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
Aktuelt forslag: Naturen skal være skattefri for grundejere – men hvad hvis grundejerne vil sælge naturen?
15/05/2023
Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret, Skatte- og afgiftsret, Fast ejendom og entreprise
Ændringer i kategoriseringer
Ændringer i kategoriseringer
11/05/2023
Skatte- og afgiftsret, Øvrige
Ny lov om et loft over indtægter fra elproduktion
Ny lov om et loft over indtægter fra elproduktion
08/05/2023
Energi og forsyning, Skatte- og afgiftsret
Har du styr på årsopgørelsen for 2019?
Har du styr på årsopgørelsen for 2019?
27/04/2023
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted