Kædesvig og maskeret udlodning – hvor står vi?

Kædesvig er en kompleks form for økonomisk kriminalitet, hvor virksomheder bevidst undgår at betale moms og skat gennem uigennemsigtige netværk af underleverandører. Det er et område, hvor Skattestyrelsen har intensiveret sin indsats markant, og hvor virksomheder, der uforvarende bliver en del af en kæde, risikerer alvorlige konsekvenser.

Det er resultatet af Landsskatterettens voteringer den 5. september 2025 et eksempel på, idet ikke alle skatteydere opnåede medhold i, at der ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatterettens afgørelse af den 24. september 2025 (sagsnr. 24-0011454)

Vi har tidligere samme dag, som afgørelsen blev truffet, omtalt Landsskatterettens afgørelse af den 24. september 2025 (sagsnr. 24-0011454), der blev vundet af skatteyder. Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder – som var eneanpartshaver – skulle beskattes af maskeret udbytte som følge af, at dennes selskab havde afholdt udgifter til underleverandører for ca. 2,5 mio. kr. inklusive moms, der – ifølge Skattestyrelsen og Landsskatteretten – var at anse som fiktive.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at 80 % af de afholdte udgifter til underleverandørerne skulle anses for at være anvendt i selskabet til aflønning af uregistreret arbejdskraft. Dermed anså Skattestyrelsen 80 % af de samlede udgifter til underleverandørerne for fradragsberettigede i selskabet.

De resterende 20 % måtte derimod – ifølge Skattestyrelsen – anses for at være afholdt i eneanpartshaverens – altså skatteyderens – private interesse og ikke i selskabets interesse. Dette med den konsekvens, at Skattestyrelsen beskattede eneanpartshaveren af maskeret udbytte svarende til 20 % af fakturabeløbene til underleverandørerne.

Landsskatteretten afgjorde for ovennævnte skatteyder – som tidligere beskrevet – dette spørgsmål den 24. september 2025 ved at træffe afgørelse om tilsidesættelse af denne 80/20 %-vurdering foretaget af Skattestyrelsen.

Skatteyderen fik dermed annulleret den gennemførte beskatning af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, og den af Skattestyrelsen gennemførte forhøjelse blev nedsat til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse af den 19. september 2025 (sagsnr. 23-0003843)

Efter omtalen af førnævnte afgørelse af den 24. september 2025 har vi konstateret, at der allerede den 19. september 2025 blev truffet afgørelse i den anden af de to sager, som blev behandlet på retsmødet den 5. september 2025.

I denne sag tabte skatteyder imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt denne skulle beskattes af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A – altså for tilsvarende udgifter til underleverandører afholdt i et selskab, som skatteyder ejede sammen med en anden anpartshaver.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår, at Landsskatteretten i selskabets sag traf afgørelse om, at selskabet var indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag af 90 % af de samlede udgifter til underleverandørerne, idet Landsskatteretten fandt, at der ikke var sket reel levering af ydelser fra underleverandørerne, men at betalingerne i stedet måtte anses for at være anvendt til aflønning af uregistreret arbejdskraft for så vidt angår 90 % af det samlede beløb.

For den resterende del af udgifterne til underleverandørerne svarende til 10 % af de samlede udgifter, der udgjorde ca. 3,3 mio. kr., fandt Landsskatteretten, at disse ikke var afholdt i selskabets interesse. Landsskatterettens anså derfor – til ugunst for skatteyderen – udgifterne for at være afholdt i kraft af skatteyderens og medanpartshaveren bestemmende indflydelse i selskabet.

Som begrundelse for dette anførte Landsskatteretten følgende:

”Retten har i den sammenhæng lagt vægt på, at Skattestyrelsen har modtaget en anonym anmeldelse vedrørende brug af uregistreret arbejdskraft i selskabet. Af anmeldelsen fremgår, at selskabet faktureres for ydelser af et vikarbureau.

Selskabet betaler vikarbureauet og dernæst modtager selskabet pengene retur i kontanter fra vikarbureauet til brug for betaling af uregistreret arbejdskraft. Vikarbureauet beholder 10 % til administration.

Retten finder, at det med udgangspunkt i den anonyme anmeldelse kan lægges til grund, at den i anmeldelsen beskrevne konstruktion har gjort sig gældende for alle fire underleverandører, selvom de ikke konkret er nævnt med navn i anmeldelsen. Retten har i den sammenhæng lagt vægt på, at anmeldelsen er indkommet den 12. februar 2020, hvorfor der tidsmæssigt er sammenfald med, at selskabet har anvendt underleverandørerne i 2019 og 2020. Selskabet har i øvrigt ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at en anden fordeling mellem modtaget kontantbeløb og administrationsgebyr er mere retvisende end henholdsvis 90 % og 10 %.

Retten finder samlet, at klageren og medindehaveren skal beskattes af 336.192 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.”

Begrundelsen må forstås således, at Landsskatteretten har lagt vægt på et faktum, som ikke er dokumenteret, men alene søgt sandsynliggjort af Skattestyrelsen.

I den sammenhæng forekommer afgørelsen restriktiv, og det må forventes, at afgørelsen kan få et andet resultatet, hvis skatteyder indbringer sagen for domstolene, men sagen er for indeværende tabt, og den kan måske blive retningsgivende for Landsskatterettens behandling af udvalgte sager.

Opsamling – hvor står vi nu?

Som det fremgår ovenfor, nåede Landsskatteretten frem til forskellige resultater i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at statuere maskeret udlodning hos hovedanpartshaverne i de selskaber, som – ifølge Skattestyrelsen – havde indgået i kædesvig ved at købe ydelser hos underleverandører.

Det må forventes, at der i den kommende tid bliver truffet en del yderligere afgørelser på dette område, som – med afsæt i den nu forliggende praksis i form af ovennævnte afgørelser fra Landsskatteretten – må forventes at blive afgjort konkret, omend den tabte afgørelse måske kan blive retningsgivende for udvalgte sager.

Yderligere aktuel problemstilling – hæftelse for ledelsen

Spørgsmålet om maskeret udlodning påkalder sig naturligt opmærksomhed, idet de økonomiske konsekvenser af Skattestyrelsens vurdering i sagerne omhandlende kædesvig i disse tilfælde berører den personlige økonomi.

Det samme gør sig gældende for den nye hæftelsesbestemmelse i opkrævningslovens § 10 d, som af samme årsag tillige er relevant at gøre sig bekendt med, ligesom vi i den kommende tid må forvente at se flere klagesager, hvor ledelsen anfægter, at der er grundlag for at gøre en personligt ansvar gældende.

Tidligere var Skattestyrelsen nødt til at anlægge erstatningssager mod ledelsen i sådanne sager, hvilket var en langsommelig og dyr proces. Med opkrævningslovens § 10 d kan Skatteydelsen nu hurtigt gøre bestemmelsen til et effektivt redskab i den intensiverede kontrolindsats mod kædesvig, og det kan få alvorlige konsekvenser for ledelsen, hvis denne ikke tager en kontrol behørig seriøst.

Vil du blive klogere på denne problemstilling om hæftelse efter opkrævningslovens § 10 d?

Så kan du med fordel læse artiklen ”Opkrævningslovens § 10 d – personlig hæftelse” af skrevet af skatteadvokat Henrik Rahbek fra vores Skatteafdelingen.

Hævder Skattestyrelsen, at du eller din virksomhed er involveret i kædesvig?

Hvis du måtte blive involveret i en afgifts- og/eller skattesag, der drejer sig om fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, og du ønsker en uforpligtende vurdering af sagen, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi i vidt omfang adgang til de positive, utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af en klagesag.

Klik her for at læse mere om fokusområdet skatteproces, og de muligheder du har for at videreføre en skatte- eller afgiftssag.