Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Kædesvig og ledelsesansvar – er du opmærksom på de skærpede regler i opkrævningsloven?

Med virkning fra 1. januar 2024 kan ledelsesmedlemmer i virksomheder pålægges personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse i Skattestyrelsens kontrolsager vedr. kædesvig.

Udgivet af

Kædesvig er en kompleks og alvorlig form for organiseret økonomisk kriminalitet, hvor virksomheder indgår i uigennemsigtige netværk af underleverandører med det formål at unddrage skat og moms. Svigen sker ofte gennem brug af fiktive fakturaer, kontantbetalinger og selskabskonstruktioner, hvor de reelle bagmænd skjules bag stråmænd og udenlandske konti.


Skærpet lovgivning: Opkrævningslovens § 10 d

Med virkning fra 1. januar 2024 er der indført en ny bestemmelse i opkrævningsloven – § 10 d – som skærper ansvaret for virksomhedsledere i sager om kædesvig og momssvig. Bestemmelsen indebærer, at ledelsesmedlemmer i virksomheder kan pålægges personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til, at virksomheden afgiver urigtige oplysninger på baggrund af fiktive fakturaer eller anden urigtig dokumentation.


Det betyder, at direktører, bestyrelsesmedlemmer og reelle ledere i praksis kan blive økonomisk ansvarlige for virksomhedens skatte- og afgiftskrav, hvis de har haft kendskab til – eller burde have haft kendskab til – svigen.


Hvad er kædesvig?

Kædesvig opstår typisk i brancher med mange underleverandører og høj kontanthåndtering – f.eks. bygge-, rengørings- og transportbranchen. Svigen består i, at én eller flere virksomheder i leverandørkæden ikke afregner korrekt skat og moms, mens slutbrugeren (ofte en større virksomhed) trækker momsen fra på fakturaer, der ikke afspejler reelle leverancer.


Skattestyrelsen arbejder målrettet med at identificere og stoppe kædesvig gennem kontrolprojekter, samarbejde med politiet og internationale myndigheder samt brug af digitale værktøjer som TNA (Transaction Network Analysis).


Hvad betyder det for dig som virksomhedsejer eller leder?

Hvis du er en del af ledelsen i en virksomhed, der anvender underleverandører, er det afgørende, at du udviser den fornødne agtpågivenhed. Du bør blandt andet sikre dig, at:


  • leverandører er korrekt registreret for moms og A-skat.
  • der foreligger dokumentation for leverede ydelser.
  • betalinger sker digitalt og kan spores.
  • du reagerer på advarsler fra Skattestyrelsen eller andre myndigheder.


Hvis du undlader dette – og det viser sig, at virksomheden har deltaget i kædesvig – kan du risikere at blive personligt ansvarlig for virksomhedens gæld til staten.


Forebyggelse og rådgivning


Hos TVC Advokatfirma håndterer vi løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, og vi har også stor erfaring med at rådgive virksomheder og ledere i kontrolsager om kædesvig, momskarruselsvig og straffeansvar.


Vi bistår både i forebyggende compliance-arbejde og i konkrete sager, hvor Skattestyrelsen rejser krav eller indleder kontrol.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
Byggesagsadministratorens ansvar, når finansieringen går galt
25/08/2026
Entrepriseret og fast ejendom, Forsikringsret og erstatningsret
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
Vestre Landsret: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig efter medarbejder fik låget fra en kummefryser i hovedet
26/08/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
Højesteret stadfæster dom om bortfald af beskatning af maskeret løn
10/09/2026
Skatte- og afgiftsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted