Hvornår er et skovbrug en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende?

Vurderingen af, om et skovbrug er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, beror på en helt konkret vurdering af det enkelte skovbrug – og beror ikke udelukkende på antallet af hektar, der drives.

Skovbrug er omfattet af den særlige praksis for deltidslandbrug, hvilket betyder, at der for det første skal foretages en vurdering af, hvorvidt driften er tilrettelagt skovbrugsfagligt forsvarligt. Derudover er det et krav, at det på sigt vil være muligt at præstere et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og før aflønning af skovejeren.

Baseret på praksis kan det konstateres, at der for skovbrug accepteres en længere underskudsperiode sammenlignet med traditionelle deltidslandbrug. Årsagen hertil findes i, at træerne først skal vokse op, før de er hugstmodne og dermed kan generere en indtjening.

Til illustration kan nævnes en sag fra Landsskatteretten, hvor der var tale om en nyplantet løvskov på ca. 18 ha, hvor forventningen var, at der ville gå relativt mange år, formentlig 50 år eller mere, før der ville komme væsentlige indtægter ved salg af gavntræ. Indtil da ville der formentlig kun kunne sælges træ fra den løbende udtynding af løvskoven, men dette ville kun ske med års mellemrum, og træet herfra skulle anvendes til flis. Heller ikke fra nåleskoven kunne der forventes at komme væsentlige indtægter ved salg af gavntræ i de næste mange år. Alligevel anerkendte Landsskatteretten skovbruget som erhvervsmæssigt drevet, hvilket bl.a. skete under henvisning til, at ”… der er en vis sandsynlighed for, at driften med den tidshorisont vækstperioden tilsiger, herefter har udsigt til at blive overskudsgivende.”

Selvom der er tale om et relativt stort skovareal, er det ikke ensbetydende med, at den pågældende skovbrugsvirksomhed dermed uden videre kan anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. I en byretssag fra Herning – SKM 2014.584 BR – var der tale om et areal på hele 90 ha; 30 ha fredskov samt 60 ha hede. Indtjeningen fra skovdriften var så beskeden – skatteyders andel udgjorde 7.000 kr. på årsbasis – at byretten fastslog, at skovbruget ikke havde eller i fremtiden ville få udsigt til at opnå et sådant omfang, at det ville kunne betegnes som en erhvervsmæssig virksomhed. Heller ikke i en nyligt afsagt afgørelse fra Landsskatteretten (LSR’s j.nr. 17-0990429) blev et skovbrug på ca. 55 ha anerkendt som et erhvervsmæssigt drevet skovbrug i skattemæssig henseende.

Kendetegnende for begge sager er imidlertid, at der ikke var udmeldt syn og skøn under disses behandling ved domstolene eller Landsskatteretten.

I sager omhandlende skovbrug er det imidlertid ofte nødvendigt med udmeldelse af et syn og skøn til bedømmelse af skovbrugsvirksomheden. Dette er med henblik på at få en fagmands vurdering af selve driftsformen og rentabiliteten i den pågældende drift. En ensidigt indhentet erklæring fra f.eks. Skovdyrkerforeningen kan ikke træde i stedet for et egentligt syn og skøn, netop da der vil være tale om en ensidigt indhentet erklæring, der ikke har samme bevisværdi som et egentligt syn og skøn.

Er syn og skøn relevant for dit skovbrug og din sag?

Såfremt du måtte blive involveret i en skattesag, der drejer sig om, hvorvidt din virksomhed opfylder betingelserne for at blive anset som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, og du ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os. Ligeledes er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en vurdering af, hvorvidt det er relevant at få udmeldt syn og skøn.