Genoptagelse af ejendomsvurderinger annulleret
Det er ikke sjældent relevant at overveje, hvorvidt der er grundlag for at anfægte en afgørelse fra Vurderingsstyrelsen, herunder i tilfælde, hvor Vurderingsstyrelsen har gentaget ejendomsvurderinger.
I sagen (sagsnr. 22-0019754) havde Vurderingsstyrelsen foretaget en ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders ejendomsvurderinger i medfør af den daværende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, med den begrundelse, at skatteyder selv havde anmodet om genoptagelse. Vurderingsankenævnet fandt imidlertid, at genoptagelsen skete af egen drift og annullerede derfor de forhøjede vurderinger.
Vurderingsstyrelsens afgørelse i sagen
Vurderingsstyrelsen havde i sagen tilbage i 2021 foretaget en ekstraordinær genoptagelse af skatteyders ejendomsvurderinger for en række tidligere år i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Vurderingsstyrelsen påstod, at genoptagelsen var sket på baggrund af skatteyders anmodning herom den 30. juni 2020.
Efter den daværende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, kunne der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis vurderingen var foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Det var desuden en betingelse, at denne fejl havde medført en værdi, der ikke svarede til værdien i handel og vandel, og at genoptagelsen ville resultere i en ændring på mindst 15 %. Det bemærkes i øvrigt, at samtlige betingelser skulle være opfyldte.
Vurderingsstyrelsen genoptog ejendomsvurderingerne for 2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019 og anførte som begrundelse, at der ved en fejl ikke var taget højde for ejerboligværdien. Vurderingsstyrelsen fandt, at det gav mulighed for beregning af en højere vurdering end den, man oprindeligt havde vurderet ejendommen til ud fra ejendommens plangrundlag. Vurderingsstyrelsen foretog herefter en forhøjelse af ejendomsvurderingen for ejendommen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.
Nærmere om sagen
Skatteyder havde aldrig anmodet Vurderingsstyrelsen om ekstraordinær genoptagelse.
Skatteyder havde været ejer af ejendommen siden 2013 og blev i foråret 2014 – via sin årsopgørelse – opmærksom på, at der ikke blev beregnet ejendomsværdiskat. Skatteyder kontaktede derfor Skattestyrelsen med henblik på at få korrigeret dette for året samt for fremtiden. Ejendomsværdiskatten blev korrigeret for 2014, og skatteyder fik betalt sin udestående ejendomsværdiskat.
Den manglende ejendomsværdiskat fortsatte dog med at være et problem i de følgende indkomstår, hvor skatteyder hvert år måtte kontakte Skattestyrelsen med henblik på at berigtige forholdet. I årene 2014-2019 var skatteyder i dialog med den samme medarbejder hos Skattestyrelsen, som gentagne gange var behjælpelig.
I juni 2020 oplevede skatteyder det samme problem som de tidligere år, men da skatteyder kontaktede Skattestyrelsen, kunne skatteyder ikke få den nødvendige hjælp, da ingen af medarbejderne hos Skattestyrelsen forstod problemet. Skatteyder rettede derfor den 30. juni 2020 skriftlig henvendelse til Skattestyrelsen med henblik på at sikre, at den nødvendige ejendomsværdiskat blev indeholdt.
I november 2020 rettede skatteyder på ny henvendelse til Skattestyrelsen og fik her oplyst, at sagen lå til behandling ved Vurderingsstyrelsen. Skatteyder modtog i marts 2021 forslag til afgørelse om de påtænkte ændringer og siden hen afgørelse med de foreslåede ændringer. Skatteyder var meget uforstående over for forslaget til afgørelse, da skatteyder aldrig havde anmodet om ekstraordinær genoptagelse. Skatteyder påklagede derfor den efterfølgende afgørelse.
Vurderingsankenævnets afgørelse
Vurderingsankenævnets afgørelse var opdelt i to dele.
Vurderingsankenævnet afviste indledningsvist at behandle vurderingerne vedrørende 2008 og 2010, idet skatteyder ikke var ejer af ejendommen på daværende tidspunkt.
Vurderingsankenævnet fandt endvidere, at Vurderingsstyrelsen af egen drift havde genoptaget vurderingerne for 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019. Vurderingsankenævnet lagde i den forbindelse særlig vægt på, at skatteyders henvendelse af 30. juni 2020 ikke direkte udtrykte et ønske om genoptagelse af vurderingerne. Vurderingsankenævnet lagde ligeledes vægt på, at Vurderingsstyrelsen ikke, inden deres forslag til afgørelse, havde spurgt skatteyder, hvorvidt henvendelsen af 30. juni 2020 skulle betragtes som en anmodning om genoptagelse.
Det forhold, at skatteyder ikke havde gjort indsigelse eller tilbagekaldt den af Vurderingsstyrelsen formodede genoptagelsesanmodning, ændrede ikke på Vurderingsankenævnets stillingtagen.
Vurderingsankenævnet fandt derfor, at Vurderingsstyrelsen den 30. november 2021 havde genoptaget vurderingerne af egen drift.
Vurderingsankenævnet fastslog med deres afgørelse, at Vurderingsstyrelsens adgang til at genoptage af egen drift, i medfør af styresignal SKM2020.295VURDST, var ophørt fra og med den 1. november 2020.
Vurderingsankenævnet annullerede derfor Vurderingsstyrelsens genoptagelse af vurderingerne for 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019, og skatteyder fik hermed medhold i sagen.
Afsluttende bemærkninger
Afgørelsen viser, at Vurderingsstyrelsen uberettiget havde foretaget en ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingerne.
Afgørelsen tydeliggør, at uagtet at skatteyder måtte rette henvendelse til Skattestyrelsen, vedrørende ejendomsvurderinger og eventuelle problemer med beregning af ejendomsværdiskat, skal skatteyder indgive en eksplicit anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne, før Vurderingsstyrelsen er berigtiget til at behandle spørgsmålet herom.
Desuden understregede afgørelsen, at Vurderingsstyrelsen ikke længere har ret til at genoptage sager af egen drift efter 1. november 2020 i henhold til styresignalet. På den baggrund blev de forhøjede ejendomsvurderinger for årene 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019 annulleret, og skatteyderen fik medhold i sagen. Afgørelsen tydeliggør dermed både de processuelle krav ved genoptagelse og begrænser Vurderingsstyrelsens adgang til at handle af egen drift uden eksplicit anmodning.
