Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Folketingsvalget er udskrevet: Har du styr på de nye regler for politisk reklame?

Kromann Reumert
04/03/2026
Folketingsvalget er udskrevet: Har du styr på de nye regler for politisk reklame?
Kromann Reumert logo
I oktober 2025 trådte en ny EU-forordning om politisk reklame i kraft, som derfor gælder for det netop udskrevne folketingsvalg. Reglerne rammer bredt - også organisationer, der politisk kommunikerer om klima, skat eller sundhed, kan potentielt være omfattede af forordningens krav.

Danmark har netop udskrevet folketingsvalg, og i den forbindelse skal organisationer være særligt opmærksomme på EU's forordning 2024/900 om gennemsigtighed og målretning i politisk reklame.  


Forordningen trådte i kraft den 10. oktober 2025 og stiller krav til både sponsorer, udgivere og udbydere af politiske reklametjenester. For organisationer, der kommunikerer om emner med politisk relevans, er det særligt afgørende at vurdere, om kommunikationen falder ind under forordningens anvendelsesområde. 


Hvornår foreligger der politisk reklame? 

Efter artikel 3, nr. 2, foreligger der politisk reklame, når et budskab udarbejdes, placeres, promoveres, offentliggøres eller udbredes, mod betaling eller gennem interne aktiviteter eller som led i en politiske reklamekampagne: 


  1. for, på vegne af eller til fordel for en politisk aktør, eller 
  2. når budskabet kan og har til formål at påvirke resultatet af et valg, en folkeafstemning, stemmeadfærd eller en lovgivnings- eller reguleringsproces. 


Vurderingen under sidstnævnte er konkret og kontekstuel ud fra flere kriterier i forordningen. Det er ikke afgørende, om der udtrykkeligt opfordres til at stemme på et bestemt parti eller en kandidat. Bare dét forhold, at markedsføringen gennemføres i forbindelse med et folketingsvalg, øger sandsynligheden for, at budskabet kan kvalificeres som politisk reklame. Derfor er det særligt vigtigt - både op til og under en valgkamp - at vurdere hensigten bag budskaber rettet mod den danske befolkning.  


Organisationer, der under valgkampen kommunikerer om emner såsom klima, energi, skat, sundhed, eller arbejdsmarked, bør derfor foretage en selvstændig juridisk kvalifikation af, om kampagnen har til formål at påvirke valgresultatet.   


Mange aktører kan være omfattet 

Forordningen gælder ikke kun for politiske partier og kandidater. Velgørende virksomheder og interesseorganisationer, der kommunikerer om emner med politisk relevans, kan også være omfattet som "udbydere", hvis deres budskaber opfylder betingelserne. Også influencers, PR-bureauer, marketingbureauer og aviser kan være omfattede af forordningen som politiske reklameudbydere. 


Rent accessoriske tjenester som transport, finansiering og investering af politisk reklame er omvendt ikke omfattede. Det gælder ligeledes private og redaktionelle udtalelser uden et vederlag. 


Centrale forpligtelser under forordningen 

Hvis en kampagne kvalificeres som politisk reklame, indtræder en række forpligtelser, herunder: 


  • Mærkning og gennemsigtighed: Reklamen skal mærkes klart og tydeligt som politisk reklame og ledsages af en gennemsigtighedsmeddelelse med oplysninger om sponsor, om budskabet fremsættes for eller på vegne af en politisk aktør, om vederlag eller anden modydelse samt om det relevante valg eller den relevante lovgivningsproces. Oplysningerne skal være let tilgængelige for modtageren (artikel 11–12). Politikere kan dog være undtaget fra at markere indhold som politisk reklame på egne sociale medier.  


  • Dokumentation og opbevaring: Udbydere af politiske reklametjenester skal registrere og opbevare en kopi af reklamen samt oplysninger om sponsor, vederlag, målretning og den relevante politiske proces i syv år. Oplysningerne skal kunne stilles til rådighed for kompetente myndigheder (artikel 9). 


  • Aftaler med sponsor: Der skal indgås klare aftaler med sponsor, og udbyderen skal sikre adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde forordningens krav (artikel 7). 


  • Forbud mod tredjelandssponsorer: I de sidste tre måneder forud for et valg eller en folkeafstemning er det forbudt at levere politiske reklametjenester til sponsorer, der er etableret uden for EU eller kontrolleret af tredjelandsaktører (artikel 5, stk. 2). 


  • Kontaktpunkt: Udbydere skal udpege og offentliggøre et kontaktpunkt som indgang for myndigheder og offentligheden (artikel 16, stk. 5). 


Brug af personoplysninger til politisk reklame 

Forordningen indeholder også særskilte og skærpede regler for målretning baseret på personoplysninger (artikel 18–19). Hvis en organisation anvender personoplysninger til at målrette politisk reklame, gælder følgende: 


  • Krav om samtykke: Personoplysningerne skal være indsamlet direkte fra den registrerede, og den registrerede skal have givet udtrykkeligt samtykke til særskilt behandling af personoplysninger med henblik på politisk reklame. Det kan være nødvendigt at opdatere ens cookieløsninger i denne forbindelse ved at tilføje en ekstra tjekboks for personoplysninger indsamlet til brug for målretning af politisk reklame.  


  • Forbud mod brug af følsomme oplysninger: Målretning må ikke basere sig på profilering ved hjælp af særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger), herunder oplysninger om politisk tilhørsforhold, religiøs overbevisning, etnisk oprindelse eller helbredsoplysninger. 


  • Forbud mod målretning af mindreårige: Det er forbudt at anvende målretningsteknikker over for personer, som den dataansvarlige med rimelig sikkerhed ved, er mindst et år under valgretsalderen. 


Sanktioner  

Der gælder et kædeansvar, således at flere aktører i distributionskæden kan ifalde ansvar. 

Det maksimale beløb for de økonomiske sanktioner, der kan pålægges, er: 


  • 6 % af den årlige indkomst eller budgettet for sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester, alt efter hvad der er relevant og højest, eller 


  • 6 % af den årlige globale omsætning på verdensplan for sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester i det foregående regnskabsår. 


Vores anbefalinger 

Vi anbefaler, at organisationer gennemfører en juridisk screening af både igangværende og kommende kampagner, vurderer behovet for mærkning og gennemsigtighedsmeddelelser, opdaterer kontrakter med bureauer og platforme samt gennemgår målretningspraksis og datagrundlag for politiske budskaber.  


God valgkamp. 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
Aarhus
Kalkværksvej 16
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Manglende sikkerhedsforanstaltninger udløste GDPR-bøde
Manglende sikkerhedsforanstaltninger udløste GDPR-bøde
16/04/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Persondataret
Arbejdsgivers videregivelse af personoplysninger
Arbejdsgivers videregivelse af personoplysninger
22/04/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Kontrolundersøgelser
Kontrolundersøgelser
13/05/2026
Konkurrenceret, Persondataret, Compliance
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
20/05/2026
Persondataret, IT-ret, Compliance, EU-ret
EDPB udgiver flere nye lettilgængelige vejledninger
EDPB udgiver flere nye lettilgængelige vejledninger
20/05/2026
Persondataret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted