Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Fejlindberetning på mere end 350.000 kr. ændret ved ekstraordinær genoptagelse

TVC Advokatfirma
24/01/2022
Fejlindberetning på mere end 350.000 kr. ændret ved ekstraordinær genoptagelse
TVC Advokatfirma logo
Skattestyrelsen blev pålagt at genoptage og ændre en fejlindberetning, idet fejlindberetningen var en særlig omstændighed.

I 2016 fik en skatteyder ved en afgørelse forhøjet sine indkomster med ganske betydelige beløb grundet en række indsætninger på dennes konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014.


Denne afgørelse blev påklaget, og ved en afgørelse fra et skatteankenævn blev forhøjelserne nedsat med mere end kr. 2 mio. tilbage i 2018. Skatteankenævnet fandt det således godtgjort, at en lang række af indsætningerne udgjorde refusion af erhvervsmæssige udgifter afholdt af skatteyderen på vegne af dennes virksomhed.


Ved indberetning af skatteankenævnets afgørelse gav Skattestyrelsen den pågældende skatteyder et ligningsmæssigt fradrag svarende til den nedsættelse, der rettelig skulle være foretaget i den personlige indkomst. Dette medførte, at Skatteyderen fik ca. 350.000 kr. mindre tilbagebetalt, end hvad han burde.


Skatteyderen var ikke opmærksom på, at reguleringen af skatteansættelserne blev foretaget forkert.


Først i forbindelse med modtagelsen af en skrivelse fra Gældsstyrelsen, blev skatteyderen opmærksom på fejlen.


Ved henvendelse til Skattestyrelsen modtog skatteyderen - som et afslag på genoptagelse af hans skatteansættelser - følgende svar:


”Havde vi lavet en åbenbar fejlindberetning, ville det efter omstændighederne skulle berigtiges, men det er ikke tilfældet i den konkrete sag.”


Skattestyrelsens afslag blev påklaget og efterfølgende ændret med følgende begrundelse:


“… den af Skattestyrelsen foretagne indberetning af skatteankenævnets afgørelse af 14. maj 2018 er åbenbart forkert… […] …det forhold, at der er tale om en åbenbar fejlindberetning indebærer, at


der er tale om særlige omstændigheder, som giver grundlag for at indrømme genoptagelse, …”


Det blev endvidere lagt til grund, at der skulle ses bort fra, at skatteyder ikke reagerede indenfor seks måneder efter modtagelse af de ændrede årsopgørelser.


Afgørelsen illustrerer, hvordan en skatteyder ikke uden videre skal acceptere Skatteforvaltningens afslag på genoptagelse.


Ligeledes er den også et eksempel på, at det er tilrådeligt at få en professionel til at gennemgå, hvorvidt rettelserne af en årsopgørelse efter en vunden skattesag gennemføres i overensstemmelse med afgørelsen.


Den ovenfor beskrevne afgørelse (sagsnr. 21-0083307), som er af nyere dato, kan ikke forventes offentliggjort af Skattestyrelsen eller Skatteministeriet.


Har du eller din virksomhed fået afslag på genoptagelse?

Er du i tvivl om, hvorvidt der foreligger ikke-offentliggjort praksis, som kan understøtte, at du eller din virksomhed også er berettiget til genoptagelse, så er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse af dette.


Det kan i den forbindelse fremhæves, at vores Skatteafdeling løbende fører mere end 1.500 skatte- og afgiftssager, hvorfor vi også har en stor indsigt i den ikke-offentliggjorte praksis, dvs. afgørelser, som ikke offentliggøres af Skatteforvaltningen, men som alligevel kan få betydning for andre tilsvarende sager.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

TVC Advokatfirma logo

Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.

Aarhus
Søren Frichs Vej 42A
8230 Åbyhøj
70 11 08 01
København
Nimbusparken 24, 2
2000 Frederiksberg
Roskilde
Københavnsvej 69, 1
4000 Roskilde
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
04/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Internationale retsforhold, Retssager og voldgift
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder
04/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted