Skattemæssigt hjemsted er uden betydning for 7-årsreglen vedrørende fraflytningsbeskatning af aktier
Arbejder du som influencer, YouTuber, streamer, content creator, gamer, blogger eller på anden måde med sociale medier? Så er det vigtigt, at du kender de skattemæssige regler, der gælder for din aktivitet.
Skattestyrelsen har i de senere år skærpet opmærksomheden på området, og flere influencere er allerede blevet kontaktet af Skattestyrelsen. Mange befinder sig i en skattemæssig gråzone – ofte uden selv at være klar over det. Det kan få alvorlige økonomiske og personlige konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at søge rådgivning i tide.
Hvad er skattepligtigt for en influencer?
Der findes i øjeblikket ingen særlige skatteregler for beskatning af influencere, hvorfor det er de almindelige regler, som gælder. Udgangspunktet i dansk skatteret er således, at alle former for indkomst er skattepligtige – også når der modtages betaling i form af gaver, produkter, rejser og oplevelser som led i samarbejde eller omtale. Det gælder derfor ikke kun kontant betaling, men også såkaldt naturalieindkomst.
Skatterådet har dog også i afgørelsen offentliggjort som SKM2021.445.SR fastslået, at vareprøver ikke er skattepligtige, såfremt de udelukkende benyttes som en del af virksomhedens aktivitet, f.eks. til test, anmeldelse eller præsentationer på sociale medier. Det er imidlertid væsentligt, at det holdes adskilt fra privatsfæren og i øvrigt ikke overgår hertil.
“Gratis” gaver er vel skattefrie?
En udbredt misforståelse i branchen er, at gaver ikke beskattes. Men modtager en influencer f.eks. tøj, kosmetik, rejser eller oplevelser som betaling for omtale, skal han eller hun beskattes af værdien – præcis som havde der været modtaget penge.
Værdien fastsættes som udgangspunkt til markedsprisen – altså den pris, en almindelig forbruger ville betale i fri handel.
Er du selvstændig, lønmodtager eller honorarmodtager?
Den skattemæssige behandling af indkomst afhænger af, hvordan din aktivitet kan klassificeres:
Mange influencere opfatter deres aktivitet som en hobby eller noget uformelt og undlader derfor at registrere sig korrekt. Det kan føre til manglende momsopkrævning, manglende regnskabsføring og fejl i indberetningen – igen med risiko for opkrævning af restskat og bøder.
Har du fået brev fra Skattestyrelsen?
Skattestyrelsen har øget fokus på influencere og deres indtægter. Det er derfor vigtigt, at du får afklaret din skattemæssige status og indberetter korrekt.
I kontrolarbejdet ser Skattestyrelsen bl.a. på, om alle indtægter er oplyst korrekt i årsopgørelsen, om der er styr på regnskabet, og om der er tilstrækkelig dokumentation for både indtægter og udgifter.
Hvis Skattestyrelsen har mistanke om fejl eller mangler i dine skatteforhold, vil du typisk modtage et brev, hvor de anmoder om yderligere oplysninger eller dokumentation.
Det værste, du kan gøre, er at ignorere henvendelsen eller forsøge at håndtere sagen uden en klar plan. Manglende eller ukorrekt svar kan forværre sagen og øge risikoen for opkrævning af yderligere skat mv. samt sanktionering.
Har du allerede modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, anbefaler vi, at du straks kontakter en rådgiver med speciale i skattesager.
Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Hos TVC Advokatfirma er du sikret stærkt specialiserede jurister, der er opdaterede på den nyeste juridiske viden inden for deres speciale. Dermed er det altid en kompetent sparringspartner, der rådgiver om den konkrete udfordring.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.