CEO fraud

Dansk virksomhed, som blev udsat for svindel i form af CEO fraud, fik ikke fradragsret for tabet, da virksomheden ikke kunne dokumentere at have fulgt SØIKs anbefalinger.
CEO fraud er betegnelsen for en type svindel, hvor svindleren via mail kontakter en virksomheds regnskabsmedarbejder/bogholder og udgiver sig for at være virksomhedens topchef. Medarbejderen lokkes til at overføre beløb til udenlandske konti.

Den danske virksomhed i den sag, Skatterådet for nylig har taget stilling til, blev udsat for CEO fraud, da virksomhedens ene bogholder modtog en række mails, der fremstod som afsendt virksomhedens direktør. Af mailene fremgik, at der skulle overføres større millionbeløb, at overførslerne var fortrolige, og at det hastede. Virksomheden mistede på denne måde ca. kr. 13 mio., som ikke var dækket af forsikring.

SKAT og Skatterådet fandt, at virksomheden ikke kunne dokumentere at have fulgt SØIKs anbefalinger, og tabet ansås derfor ikke for at være en fradragsberettiget driftsomkostning. Virksomheden fik hverken fradrag efter kursgevinstbeskatningslovens regler om tab på fordringer eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a om driftsomkostninger.


SØIK anbefaler ifølge sin pressemeddelelse, at:

• Alle medarbejdere, ikke blot i regnskabsafdelingen, kender til CEO Fraud.


• Virksomheden opdaterer sine procedurer for store overførsler. Virksomheden kan overveje, om den har de rette beløbsgrænser, om de rette personer har adgang til at overføre penge, og om en person alene må kunne overføre pengene.


• Virksomheden gør det muligt at få bekræftet kontakt fra direktøren - f.eks. ved et opfølgende telefonopkald. Svindlerne udnytter ofte perioder, hvor direktøren er utilgængelig, f.eks. på ferie.


• Virksomheden tjekker anmodninger om transaktioner til udlandet for fejl og mangler, såsom stavefejl i virksomhedsnavne og adresser. Svindlerne bruger ofte relativt nystartede eller fiktive virksomheder, og en søgning på nettet kan vække mistanke om svindel.

 



 

---