Bopælsregistrering hos forældre i Danmark betød ikke, at fraflyttet skatteyder fortsat havde ”bopæl i landet”

Spørgsmålet var nærmere, hvorvidt tidligere registrering på forældrenes adresse i Danmark kunne medføre, at skatteyderen havde bevaret sin bopæl i Danmark på trods af faktisk flytning til udlandet.

Sagen endte med en klar markering af, at sådanne registreringsmæssige forhold ikke kan stå alene, når skatteyderen i øvrigt har etableret et reelt og varigt liv i udlandet.

I den nyligt afgjorte klagesag (24‑0070941) havde skatteyderen solgt sin danske lejlighed i 2020. Herefter havde han rejst meget uden for Danmarks grænser og var blot registreret på sine forældres adresse i Danmark.

Den 21. februar 2024 flyttede han til Holland for at arbejde og etablere sig med sin hollandske samlever, som han også ventede barn med. Han fremlagde både hollandsk lejekontrakt og ansættelseskontrakt – dokumentation, der ifølge skatteyderen tydeligt viste, at hans liv nu skulle være i Holland.

Skattestyrelsen var af den opfattelse, at skatteyderen fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fordi han fortsat havde en helårsbolig til rådighed via sine forældres bopæl. Han havde med andre ord bevaret sin bopæl i Danmark på trods af flytningen til Holland.

Landsskatteretten var imidlertid ikke enig i Skattestyrelsens vurdering og fastslog, at skatteyderen ikke længere var skattepligtig, hverken efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, efter han flyttede til Holland og fraflyttede sin adresse hos forældrene. Landsskatteretten henviste i den forbindelse særligt til, at ”… klageren ved fraflytningen havde til hensigt at bosætte sig varigt i Holland med sin hollandske kæreste og lille barn, at han havde arbejde i [Holland] og at han etablerede fast bolig i Holland.” Som følge heraf fastslog Landsskatteretten, at klagerens skattepligt til Danmark var ophørt den 21. februar 2024.