

Kim G. Hansen
Kim er uddannet cand.jur fra Aarhus Universitet i 1994 og har herudover en Ph.D. i Computer- og IT-ret fra University of Strathclyde, Scotland, 1993.
Kim er særligt specialiseret i håndtering af IT-ret, immaterialret og iværksætteri, som han har beskæftiget sig med siden 1994. Kim har således oparbejdet en indgående erfaring med håndtering af disse typer af problemstillinger.
Erfaring
IT-ret
Kim rådgiver blandt andet virksomheder inden for IT-industrien og har rådgivet såvel store, multinationale virksomheder som små iværksættere.
Kim har betydelig erfaring med forhandling og udformning af kontrakter om stort set alle IT-retlige forhold, herunder softwareudvikling, salg og anskaffelse, systemanskaffelser, outsourcing, facility management, hosting samt databehandling. Kim har endvidere betydelig erfaring med rådgivning af spiludviklere, herunder i forbindelse med organisering, finansiering, sikring af rettigheder og publishing-aftaler mv.
Immaterialret og iværksætteri
Andre af Kims væsentlige forretningsområder er rådgivning om immaterielle rettigheder med fokus på de rettigheder, der er relevante for IT, herunder ophavsret, patentret og markedsføringsret. Samt rådgivning af iværksættere og igangværende virksomheder om de forhold, der typisk er relevante i forbindelse med opstart og drift af virksomhed, først og fremmest inden for teknologirelaterede brancher.
Kim har derudover bistået en række IT-virksomheder i forbindelse med afgivelse af tilbud eller indgåelse af rammekontrakter omfattet af udbudsreglerne for det offentlige.
CV
- Advokat og partner – CO:PLAY (2021 – )
- Advokat og partner – Synch Law (2020 – 2021)
- Advokat og partner – Integra Advokater (2008 –2020)
- Advokat og partner – Elvang Partnere (2004 – 2008)
- Advokat – Delacour Advokatfirma, København (2003 – 2004)
- Advokat – Kromann & Münter, Aarhus (2000 – 2002)
- Advokatfuldmægtig og Advokat – Advokatfirmaet Bill Andersen (1996 – 1998)
- Advokatfuldmægtig – Kromann & Münter, Aarhus (1994 – 1996)
- Maersk International Shipping Education (M.I.S.E.) – A.P. Møller-Mærsk (1985 – 1997)
Certificeringer
Kim er certificeret IT-mediator® (2007), certificeret IT-advokat® (2011) og certificeret juridisk IT-ekspert under Danske IT-advokaters konfliktløsningsmodel (2013).
Undervisning
Kim har i en årrække undervist som ekstern lektor i IT-ret på i Århus Universitet, på Handelshøjskolen i Århus samt i immaterialret på Københavns Universitet. Kim underviser pt. i Opstart af IT-virksomhed og IT- og Internet-ret på ITU.