Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Regeringen fremlægger lovprogram for 2017/2018

Horten
06/10/2017
Regeringen fremlægger lovprogram for 2017/2018






I forbindelse med Folketingets åbning offentliggjorde regeringen traditionen tro lovprogrammet, der indeholder en oversigt og en kortfattet omtale af de lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i den nye folketingssamling.










Vi har gennemgået lovprogrammet og kommer her ind på en række af lovforslagene inden for miljø-, forsynings- og kommunalretlige forhold.


GENERELLE LOVFORSLAG MÅLRETTET KOMMUNERNE


Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af WiFi-hotspots) (oktober)
Alle offentlige institutioner, herunder kommuner og regioner, får med lovforslaget mulighed for at søge EU-støtte til etablering af offentligt tilgængelige WiFi-hotspots under den såkaldte WIFI4EU-ordning, der forventes vedtaget i oktober 2017.

Ændring af lov om almene boliger mv. (Billigere boliger) (oktober)
Med lovforslaget vil regeringen give kommunerne mulighed for at kunne disponere over en større del af de ledige billige boliger og skabe incitamenter til, at nybyggeriet af almene boliger bliver billigere. Lovforslaget følger op på økonomiaftalen for 2018.

Taxilov (oktober)
Som en opfølgning på den politiske aftale fra februar 2017, skal lovforslaget modernisere taxiloven og fastsætte reguleringen af taxiområdet. Bl.a. bliver prisfastsættelsen og tilladelsesudstedelsen fremadrettet håndteret på statsligt plan.

Ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet) (november)
Lovforslaget vil afskære kommuner og regioner fra at tilgå kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers kommunale og regionale mailkonti. Det sikrer kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer en bedre beskyttelse, når de bruger deres kommunale og regionale mailkonti i forbindelse med deres hverv.

Ændring af lov om kommunernes styrelse (Ophævelse af godkendelseskravet for små kommunale fællesskaber) (november)
Med lovforslaget ønsker regeringen at gøre det mere enkelt og fleksibelt for kommunerne at etablere og samarbejde i § 60-fællesskaber. Det vil samtidig betyde en administrativ lettelse for kommunerne og det kommunale tilsyn, når færre kommunale fællesskaber skal godkendes. I den forbindelse har Horten bidraget med den analyse af rammerne for tværkommunale samarbejder (iværksat af Finansministeriet), der har ledt til ændringen.

Ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (Styrkelse af borgernes retssikkerhed) (januar)
Regeringen vil med lovforslaget styrke retsstillingen for de borgere, der i dag enten bor ved en privat fællesvej eller en offentlig vej, hvor kommunalbestyrelsen påtænker at nedklassificere vejen til privat fællesvej.

Læs mere i vores artikel Private fællesveje i byer – fem typiske spørgsmål.

Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Opfølgning på politiske forhandlinger om offentlighedsloven og revision af bestemmelse om postlister) (februar)
Lovforslaget følger op på de politiske forhandlinger i forbindelse med evalueringen af offentlighedsloven, ligesom der følges op på rapporten fra Ekspertudvalget til evaluering af postlisteforsøg fra juli 2017.

Horten udarbejder løbende opsamlinger over praksis om aktindsigt. Læs vores seneste nyhed om udviklingen på aktindsigtsområdet: Her er seneste praksis om aktindsigt – juni 2017.Du kan også deltage i vores næste 'Morgenkaffe med Line og Rikke'-webinar, hvor vi giver en status for praksis. Webinaret afholdes den. 1. november 2017 kl 8.30-9.00.

Lovgivning om bindende kommunale folkeafstemninger (februar)
Lovforslaget giver mulighed for, at et flertal i kommunalbestyrelsen kan udskrive en bindende kommunal folkeafstemning om et kommunalt anliggende.


LOVFORSLAG I RELATION TIL REGERINGSUDSPILLET 'FAIR OG LIGE KONKURRENCE'


Lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed (februar)
Lovforslaget vil have til formål at lovfæste kommunalfuldmagtsreglerne om offentlig erhvervsvirksomhed og fastsætte regler om prissætning heraf.

Lovgivning om hjemmel til kommunal og regional erhvervsvirksomhed (februar)
Med lovforslaget skal hjemler til kommunal og regional erhvervsvirksomhed i særlovgivning afskaffes, indskrænkes eller præciseres for at sikre en klarere ramme for offentlige erhvervsaktiviteter.

Lov om klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed (februar)
Med lovforslaget ønsker regeringen at etablere en samlet klagemyndighed for offentlig erhvervsvirksomhed, der skal sikre, at den offentlige sektor ikke bevæger sig ind på private markeder.

Lovgivning vedrørende offentlig adgang til erhvervsvirksomhed (marts)
Lovforslaget skal fjerne konkrete lovhjemler til offentlig erhvervsvirksomhed for at indskrænke statslige aktiviteter, der finder sted i konkurrence med private aktører.

LOVFORSLAG PÅ MILJØ- OG PLANOMRÅDET


Ændring af planloven (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan) (november)
Kommunerne bliver pålagt at sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i forhold til oversvømmelse eller erosion, når der planlægges byudvikling mv. i risikoområder. I særlige tilfælde får kommunerne mulighed for at beslutte, at et kystbeskyttelsesanlæg kan etableres uden lokalplan.

To ændringer af lov om kystbeskyttelse mv. (Formålet med kystbeskyttelse og forenkling af kommunernes sagsbehandling for helhedsløsninger for kystbeskyttelse) (hhv. november og februar)
Begge forslag følger op på økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Formålet er for det første at præcisere beskrivelsen af lovens formål, så det bliver mere frit for den enkelte grundejer at etablere kystbeskyttelse. For det andet ønsker regeringen at sikre en mere effektiv sagsbehandling, bl.a. ved at kommunerne bliver one-stop-shop for sager om helhedsløsninger og individuelle grundejeres ansøgninger på kystbeskyttelsesområdet.


LOVFORSLAG PÅ FORSYNINGSOMRÅDET


Ændring af lov om registrering af ledningsejere (Ændring af arbejdsgang med udlevering af standardiserede ledningsoplysninger og udvidelse af lovens anvendelsesområde) (oktober)
Med lovforslaget ønsker regeringen at effektivisere arbejdsgangen ved udlevering af ledningsoplysninger til brug for gravearbejder, reducere graveskader og give mulighed for at koordinere gravearbejder og udnytte ledig kapacitet i føringsrør.

Ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Øget incitament til konsolidering af naturgasdistributionssektoren og udvidet mulighed for at undtage transmissionsselskabers anlæg fra lov om naturgasforsyning) (oktober)
Formålet med lovforslaget er at øge incitamentet til konsolidering af naturgasdistributionsselskaber i ét samlet selskab under Energinet.dk ved at fastsætte regler, der giver mulighed for differentierede priser i konsolideret naturgasdistributionsselskab og ved at lempe modregningsprocenten i det kommunale bloktilskud ved salg mv. af kommunalt ejede naturgasselskabers aktiviteter.

Ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og dataindsamling mv. for varmevirksomheder til brug for udvikling af ny økonomisk regulering) (november)
Med lovforslaget standardiseres varmeforsyningsvirksomheders regnskabsføring, og der etableres en indhentning af data til brug for udvikling af den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren.

Lov om Forsyningstilsynet (Februar)
Med lovforslaget ønsker regeringen at ændre Energitilsynets organisering med henblik på at skabe et mere effektivt tilsyn med el-, gas- og varmesektoren. Man ønsker bl.a. at ændre organiseringen, så sagsforberedelse og beslutningskompetence integreres i én organisation. I den forbindelse skifter Energitilsynet navn til Forsyningstilsynet.

Læs regeringens samlede lovprogram for 2017/2018.

 





 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Husk din ejeraftale - Selskabslovens regler er ikke nok
Hvorfor er det så vigtigt at have en ejeraftale mellem ejerne af små og mellemstore virksomheder? Fordi fordi Selskabsloven ikke tager stilling til mange af de helt væsentlige forhold, som typisk opstår mellem ejerne. Bliv klogere i denne episode og få gode input til hvordan du kommer i gang samt hvad en ejeraftalen skal indeholde.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
01/10/2024
Øvrige, Forsikring og erstatning
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
Opfordring til tagging ulovligt i Danmark
23/10/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
Parkeringsselskab har opkrævet rykkergebyrer uden dokumentation for, at rykkerbreve faktisk kom frem
30/10/2024
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring
04/11/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Lang forsinkelse i horisonten
Lang forsinkelse i horisonten
06/11/2024
Transportret, Øvrige
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted