Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Jobopslag

Socialtilsyn Hovedstaden søger jurist

Slået op af Frederiksberg Kommune d. 18. januar 2023
Ansøgningsfrist: 05/03/2023
Socialtilsyn Hovedstaden søger jurist
Frederiksberg Kommune logo

Har du interesse for og indsigt i det specialiserede socialområde, er du analytisk skarp og kan overskue komplekse, juridiske problemstillinger, så er det dig vi har brug for i vores lille team af dygtige jurister.

Jurateamet består p.t. af tre jurister, men med stillingen opnormerer vi, da vi har fået mange nye og spændende opgaver med indførelsen af en specialistfunktion sidste år. Stillingen er organisatorisk placeret i vores stab og er en fuldtidsstilling.


Tiltrædelse den 1. maj 2023.


Om os

Socialtilsyn Hovedstaden blev etableret i 2014 i forbindelse med vedtagelse af tilsynsreformen for at styrke kontrollen med og udviklingen af de sociale tilbud til landets udsatte borgere. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med ca. 570 sociale tilbud og ca. 750 plejefamilier. Vi er et ambitiøst socialtilsyn, der lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen.


Vi bor på Frederiksberg Rådhus og er en del af Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune. Socialtilsynet består af omkring 70 medarbejdere, og vi løber stærkt og har mange bolde i luften.


Vi er organiseret med tre fagsektioner og en stab. Stabens specialister inden for jura, økonomi, it og kommunikation bistår tilsynskonsulenter, sektionsledere og tilsynschef i opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud og plejefamilier. Arbejdsopgaverne løses meget selvstændigt, men vi samarbejder på kryds og tværs i hele organisationen. Vi udvikler os hele tiden og har til stadighed fokus på, at vores arbejdsgange og understøttende indsatser kan sikre en koordineret og fælles og ensartet tilsynspraksis.


Staben i Socialtilsyn Hovedstaden består af 12 faste medarbejdere fordelt på jurister, økonomer, udviklingskonsulenter og administrativt personale. Dertil kommer en stabsleder, der også er uddannet jurist.


Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone i et storrumskontor. Som udgangspunkt er der mulighed for at tilrettelægge ugentlige hjemmearbejdsdage, så længe det er foreneligt med opgaveløsningen og vedligeholdelsen af det gode samarbejde internt og på tværs af organisationen.


Om dig

Som jurist i Socialtilsyn Hovedstaden forventer vi, at du har følgende uddannelse og kvalifikationer:


  • Er cand.jur., cand.soc. i jura eller cand.merc.jur. og gerne med et par års arbejdserfaring efter endt uddannelse. Relevante studiejobs under uddannelsen vil også efter omstændighederne kunne kvalificere, hvis du er nyuddannet
  • Har erfaring med myndighedsafgørelser, ankesager, aktindsigt, høringssvar m.m.
  • Har viden om det specialiserede socialområde, serviceloven og forvaltningsretten
  • Har særdeles gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Er grundig, omhyggelig, beslutningsdygtig og effektiv
  • Er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation


Kendskab til lov om socialtilsyn og serviceloven er en stor fordel, men ikke et krav for at komme i betragtning til stillingen. Lov om socialtilsyn har mange tråde ind i andre lovområder, og vi skal nok sørge for en god introduktion til dig.


Vi lægger vægt på, at du har gode analyseevner og kan arbejde selvstændigt, struktureret og kan indgå i et godt samarbejde med andre faggrupper. Du vil skulle referere til stabslederen, men indgå i faglige drøftelser med øvrige mellemledere og kollegaer samt i et tæt samarbejde med tilsynskonsulenterne.


Til gengæld tilbyder vi:

  • Et spændende og varieret job med virkelighedsnære problemstillinger og dilemmaer
  • Opgaver inden for en bred vifte af juridiske fagområder, eksempelvis socialret, forvaltningsret, selskabsret og fondsret. Hertil kommer reglerne om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne arbejdsopgaver og mulighed for at påvirke stabsopgaverne i Socialtilsyn Hovedstaden, samt indflydelse på udvikling af tilsynsfagligheden
  • Dygtige og erfarne kollegaer og stor mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Flekstidsordning
  • Højt til loftet og en uformel omgangstone


Dine arbejdsopgaver som jurist hos os spænder bredt fra udarbejdelse af afgørelser og håndtering af aktindsigtsanmodninger til opgaver af mere undervisningsmæssig karakter eller udarbejdelse af juridiske notater og afklaringer.


Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til souschef og stabsleder Kristina Vang Jensen på tlf. 9133 3204.


Der er ansøgningsfrist til stillingen søndag den 5. marts 2023 kl. 12.00, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. marts 2023.


Stillingen forventes tiltrådt den 1. maj 2023 eller efter nærmere aftale med den rette kandidat.


Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for AC’ere.


Læs mere om stillingerne, arbejdsopgaverne og de ønskede kvalifikationer her.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jurainfo.dk
Frederiksberg Kommune logo

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.


Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted